Tre udlændinge idømt fængsel og indrejseforbud

To litauere og en pakistaner er alle dømt til udvisning af Danmark i seks år.

 

 

Tre udenlandske mænd er blevet dømt ved retten i Sønderborg. Udover fængselsstraffe er de alle dømt til udvisning af landet i seks år.

En 24-årig pakistansk mand er dømt for dokumentfalsk, efter han den 14. maj i år forsøgte at rejse ind i Danmark med bus ved Frøslev grænse. Manden legitimerede sig med en græsk opholdstilladelse og et pakistansk pas, som medarbejderne ved UKA Vest vurderede som falske. Den 24-årige mand blev idømt en fængselsstraf på 40 dage og et indrejseforbud på seks år.

En 32-årig litauer blev idømt tre måneders fængsel og et indrejseforbud på seks år for et indbrud i Tønder den 16. juni i år. Den dømte blev  standset af UKA Vest ved grænsen med koster for mere end 30.000 kroner i bilen. Endelig er en anden litauer blevet idømt fem måneders fængsel og et indrejseforbud på seks år for indbrud i Gørding i september sidste år, hvorfra han stjal en havetraktor. Også han blev afsløret af UKA Vest ved grænsen.

Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) er en specialenhed i Syd- og Sønderjyllands Politi bestående af operativt personale, efterforskere og analytikere. UKA Vest er placeret i Padborg – tæt på landegrænsen til Tyskland.
UKA Vest bekæmper grænseoverskridende kriminalitet i grænseregionen – eksempelvis omrejsende kriminelle grupper og arbejder i den forbindelse tæt sammen med Landespolizei, Bundespolizei og Zoll i Tyskland.
På vegne af Dansk Politi hjemtager UKA Vest personer, der eksempelvis pågribes i Tyskland med tyvekoster fra Danmark. Det sker igennem europæiske arrestordrer, og personerne strafforfølges efterfølgende i Danmark for den begåede kriminalitet.
UKA Vest har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland. I grænseregionen patruljerer UKA Vest, Landespolizei og Bundespolizei sammen i fælles patruljer for også operativt at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet.
Smugling over landegrænsen til Tyskland har et særligt fokus i UKA Vest og en særlig Politi- og Toldenhed i Padborg gennemfører på baggrund af analyser og efterretninger indsatser rettet mod indsmugling af narkotika, våben, højt beskattede varer m.v.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)