Ny rundspørge før folketingsvalg: Psykiatrien flytter vælgernes kryds

 

Mens et folketingsvalg kommer nærmere, og partierne forhandler om en tiårsplan for psykiatri, viser en helt ny rundspørge, at psykiatrien flytter stemmer. ”Danskerne vil have et løft af den underdrejede psykiatri,” siger Lægeforeningens næstformand, Anna Mette Nathan.

Mens der forhandles om en tiårsplan for psykiatrien, viser en helt ny rundspørge, at der kan være stemmer at hente for folketingspolitikerne ved at løfte psykiatrien. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Wilke har udarbejdet for Lægeforeningen. Mere end 1.000 repræsentativt udvalgte danskere er med i rundspørgen, og mere end to ud af tre, 64 procent, angiver, at ”det er vigtigt for mig, at det parti, jeg stemmer på til næste Folketingsvalg, vil gøre noget ved det psykiatriske område.” Samtidig svarer mere end tre ud af fire adspurgte danskere, at der er behov for en langsigtet plan for genopretningen af det psykiatriske område, og at for mange ikke får den hjælp de har behov for i forhold til psykiske lidelser (se faktaboks).

”Det er tydeligt, at danskerne vil have et løft af den underdrejede psykiatri. Det her viser, at folk har fået nok, og at det har stor indflydelse på, hvad de vil stemme til det kommende folketingsvalg,” siger Lægeforeningens næstformand, Anna Mette Nathan.

Hun hæfter sig også ved, at tvivlerne i undersøgelsen tillægger sundhed og psykiatri større betydning for deres stemme, end de deltagere, der har valgt side. 20 procent svarer i rundspørgen, at de ikke ved, hvem de vil stemme på. Af dem peger mere end hver femte på psykiatrien som et politikområde, der betyder mest for, hvordan de stemmer ved et Folketingsvalg.

”Der er virkelig mange mennesker, som lever med psykiske lidelser i alle dele af Danmark. Både børn, unge og voksne. De stemmer, og det gør deres familier, venner og mange andre, som har berøring med psykiatrien også. Vælgerne vil have en psykiatri, som vi kan være bekendt, og det bør politikerne tage bestik af,” siger Anna Mette Nathan.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)