Med et skæbneslag blev Danmark revet itu i 1864. En tredjedel af riget blev taget, 40% af befolkningen udgik og landet blev for alvor en småstat. Men et ufortalt kapitel i historien om 1864 er, at krigens død og ødelæggelse spredte sig til alle niveauer af samfundet. Jens Jacob Beck fra Historiecenter Dybbøl Banke fortæller til næste Fad & Foredrag.
Selvom guldaldermalerier indimellem kan få krigen i 1864 til at se ud som Davids ærefulde kamp imod Goliath, var den historiske realitet langt mere rodet og brutal.
Den blotte skala af krigen var fuldstændig uden for sammenligning med noget, danske soldater før havde oplevet. Læg dertil tidens højteknologiske rifler og kanoner, der med nemhed kunne påføre ufattelig destruktion på slagmarken.
Til næste Fad & Foredrag på Krigsmuseet kommer Jens Jacob Beck fra Historiecenter Dybbøl Banke og fortæller om krigens knapt så flatterende side.
Brutal og dødsensfarlig krig
Fordi et var selveste slagmarkens brutalitet. Et andet var de forfærdelige epidemiske sygdomme, der spredte sig i trange militærlejre og fortsatte ud i det civile samfund.
Gang på gang måtte både danskere, tyskere og østrigere bukke under for manden med leen, der efter kampenes ophør spredte sine sygdomme.
Vi kommer helt tæt på krigen igennem øjenvidneberetninger og skæbnefortællinger nogle af de mennesker, der oplevede krigen tæt på.
Information
Tid: torsdag den 27. oktober 2022 kl. 17.00 – 19.00
Sted: Krigsmuseet. Tøjhusgade 3, 1220 Kbh K.
Pris: 150 kr.
Billetten inkluderer en kold fadøl for gæster over 18 år, til gæster under 18 år inkluderer billetten en vand.
Billetten giver også gratis adgang til Krigsmuseets øvrige udstillinger fra kl. 16 samme dag.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)