Medierne bryster sig af, at de er borgernes vagthund overfor staten. Hvor dette måske i et kort historisk sekund har været sandt, så gælder det under ingen omstændigheder mere. I dag er medierne statens skødehund, ikke borgernes vagthund. Dette er krigen i Ukraine et klokkeklart eksempel på.
Den vestlige propaganda
Det åh så gode, åh så rigtige, åh så retfærdige USA og Vesteuropa/EU, som siden 2. verdenskrig og indtil for nylig ikke har bestilt andet end at tale om fred, har – siden Rusland i efteråret 2021 stillede krav til NATO om, at standse yderligere fremrykning op til de russiske grænser (Ukraine) – ikke bestilt andet end at tale om at føre krig. Ruslands naturlige sikkerhedsinteresser har det fredselskende godheds-Vesten ikke haft for fem flade øre respekt for. Tværtimod har den totalt inkompetente og virkelighedsfremmede amerikanske woke-regering med den degenererede idiot Joe Biden i spidsen startet en stedfortræderkrig mod Rusland ud fra den forrykte overbevisning, at man kunne knuse samme Rusland. Herunder har Vestens historisk løbende snak om for alt i verden at undgå en forfærdelig og potentielt altødelæggende atomkrig vist sig at være intet andet end tom snak. Noget den inkompetente kæmpeidiot Joe Biden bekræftede, da han for et par måneder siden proklamerede, at verden stod overfor et muligt ”nuklear dommedag” (Associated Press, 7. okt.).
Med galimatiasforsøget på at knuse verdens største atommagt er det således lykkedes for USA, EU og NATO at bringe verden på randen af en atomkrig. Et sted den ikke har været siden Cuba-krisen i 1962.
De vestlige medier har formidlet stedfortræderkrigen i overensstemmelse med deres regeringers ønsker. Dvs. som rendyrket propaganda. Deres – ifølge dem selv – åh så demokratiske, åh så objektive og åh så saglige tilgang til verden, finder man intet af i deres fremstilling af Ukraine krigen. Således er denne fuldstændig nuanceløs, den er sort-hvid: Putin er ond – han er sindssyg, Zelenskij er god – han er en helt.
Ligeledes tæppebombes de vestlige befolkninger 24/7 med løgne om og forvanskning af begivenhedernes gang i Ukraine. F.eks. kan man med jævne mellemrum se medierne give indtryk af, at Ukraine er på vej imod sejren. Som en af TV2News skrivebords- og dilettantanalytikere Jacob Kaarsbo skrev allerede den 8. april, da krigen kun var halvanden måned gammel (!!): ”Sejr til Ukraine er nu en reel mulighed!”.
Der har på intet tidspunkt været tale om noget, der ligner en sejr til Ukraine, eller bare muligheden for en sådan. Tværtimod er Rusland langsomt, men sikkert gået frem. Samtidig indledte Rusland i sommerforberedelsen til en massiv vinteroffensiv. En del af denne forberedelse har været udskrivningen af flere hundrede tusinde soldater til krigen og ødelæggelsen af ukrainske kraftstationer og el- og energiforsyningsnetværk. Og nu hvor vinteren er her og de mudrede veje i Ukraine begynder at fryse til, kan Rusland sætte fuld turbo på køretøjer og troppebevægelser. Vestlige, ikke-propagandistiske militæranalytikere som amerikanerne Douglas Macgregor og Scot Ritter anslår, at Ukraine højst holder indtil sommeren 2023, men formentlig bukker under allerede i foråret.
Det fattige og i forvejen forarmede land står således overfor at blive fuldstændig smadret og udraderet af en russisk krigsmaskine, der først på det nuværende sene stadie i krigen er ved at komme helt op i gear. Og mens de vestlige politikere og medier fabler og fantaserer om krig og sejr til Ukraine og slår til lyd for at sende stadig flere våben, så er der ingen, som skænker den ukrainske befolknings ve og vel så meget som en tanke. Hvordan mon den har det med konstant at blive overdænget med bomber og missiler, få smadret sine hjem og dræbt, såret og lemlæstet sine børn, mødre, fædre og familie? Hvordan mon ukrainerne har det i Helvede!? Mon de vil have endnu mere Helvede? Eller kunne man forestille sig, at de vil have fred, ikke våben?
Den ukrainske befolknings rædsler og lidelser rager dog de vestlige politikere, deres hjernedøde leder, Joe Biden, og deres skødehunde, medierne, en høstblomst. Den ukrainske befolkning er kun interessant i den udstrækning, den kan agere kanonføde i stedfortræderkrigen mod Putin/Rusland. Og mens samme politikere er Ukraine-krigens katalysatorer, så fortsætter mediernes storstilede hjernevask af deres befolkninger. En hjernevask som har virket i en sådan grad at de vestlige befolkninger, der jo ellers påberåber sig at være demokrater, humanister og forkæmpere for fred, i stedet for at kræve og demonstrere for netop fred, har demonstreret for krig, våben og sejr til Ukraine.
Hvad blev der af rapporteringen om Nord Stream 1 og 2
Et særligt grelt eksempel med relation til Ukraine-krigen og propagandafremstillingen af samme var begivenhederne den 26. og 27. sept., hvor de russiske gasledninger Nord Stream 1 og 2 blev udsat for sabotage.
Fra starten var ingen i tvivl: Der måtte være tale om en bevidst handling. Der var heller ikke tvivl om, at kun stater besad de fornødne resurser og den logistiske kapacitet til at gennemføre en sabotageaktion i Nord Stream skala. Skønt der ikke fandtes det mindste bevis for det, udpegede vestlige politikere og medier straks Rusland som den stat, der stod bag sabotagen. Mediernes hær af fastansatte propagandister, kaldet journalister, og de løstansatte skrivebords- og dilettantanalytikere, kaldet eksperter, tæppebombede herefter 24/7 de vestlige befolkninger med budskabet om, at det var Putin og Rusland, der var sabotørerne.
Hovedargumentet var, at Rusland med sprængningerne ville formindske markedets naturgasresurser, hvilket ville løfte gasprisen til skade for europæerne. Påstandens/argumentets absurditet var til at tage at føle på. Hvorfor skulle Rusland dog ødelægge sine egne gasledninger, som det havde kostet dem milliarder af dollars at bygge og anlægge? Herunder lade for ca. 5 milliarder dollars naturgas som lå i rørene lække i Østersøen? For ikke at tale om de milliarder af milliarder af dollars russerne kunne skovle ind i deres statskasse, når verden engang vendte tilbage til ”normalen”!? Hvorfor dog? Og hvis så, hvorfor så ikke bare lukke for gashanerne i stedet for at sprænge hele baduljen i luften (eller rettere i vandet)?? I øvrigt strømmede der ikke naturgas igennem Nord Stream 2, idet Tyskland havde forhindret dette tilbage i februar. Og siden 1. sept. havde Nord Stream 1 kørt på lavplus (20-40 procent af fuld kapacitet), fordi russerne havde haft vitale gasturbiner til reparation i Canada, der var strandet samme sted, som følge af – ja, af, hvad mon? Jo, såmænd som følge af Vestens egne sanktioner!
Danmark, Sverige og Tyskland indledte straks en fælles undersøgelse af sprængningerne. Rusland ville også være med, men det kunne der ikke være tale om, skønt det altså lisom er deres gasledninger og arnestedet jo var i internationalt farvand! Det hed sig, at man forventede at kunne udtale sig mere præcist om sprængningerne i løbet af 8-14 dage. Der er dog aldrig kommet andet ud til offentligheden end det man allerede fra start var ude med, nemlig at der var tale om en bevidst sabotagehandling. Dette bekræftede svensk politi den 6. okt. Den 14. okt. afbrød svenskerne så pludselig samarbejdet med danskerne og tyskerne med den meningsløse begrundelse, at man ikke ville dele resultatet af sin undersøgelser med andre lande (!?) Et par dage efter trak Tyskland sig også fra samarbejdet. Og den 18. okt. bekræftede Københavns Politi og PET svenskernes konklusion fra den 6. okt. om at der var tale om en sabotagehandling. Man tilføjede, at det i øvrigt var umuligt at sige noget om, hvornår efterforskningen forventedes endeligt afsluttet. Dette blev gentaget den 22. november. Ikke et ord om, hvem der stod bag eller kunne udelukkes.
Siden har offentligheden intet hørt. Politikerne nævner ikke Nord Stream-sabotagen med et ord og mediernes interesse er lig nul. Man er simpelt hen bare holdt op med at tale om Nord Stream-sabotagen. Meningen er utvivlsomt at fjerne de vestlige befolkningernes opmærksomhed fra begivenheden, for at undgå det ubehagelige, at samme befolkninger bliver for nysgerrige og begynder at stille spørgsmål omkring hvem der står bag sabotagen. Rusland er det med sikkerhed ikke! Havde undersøgelserne vist det, så var der de sidste to måneder ikke gået en dag uden, at vi havde fået tudet ørene mere end propfulde med den historie. Snarere synes undersøgelserne at have vist, at der var en helt anden på spil. Én som ikke tåler dagens lys og derfor ikke kan peges på. Nemlig USA. Dette forklarer også svenskernes meningsløse begrundelse for at afbryde Nord Stream-samarbejdet.
I min klumme fra 2. okt.: ”USA, ikke Rusland, står bag sprængningerne” fremgår det, at USA er den oplagte kandidat til at være sabotagens bagmand (se klummen for argumenter). Dette bestyrkes af, at USA’s inkompetente woke-regering repræsenteret af viceudenrigsminister Victoria Nuland, tilbage til den 27. jan. udtalte: ”Jeg vil være helt tydelig overfor jer i dag: Hvis Rusland invaderer Ukraine, så vil Nord Stream 2 på den ene eller den anden måde blive stoppet”. Noget den mentalt degenererede amerikanske præsident gentog på et pressemøde halvanden uge efter (7. feb.): ”Hvis Rusland invaderer (…) så vil der ikke længere være en Nord Stream 2. Vi vil gøre en ende på den!”.
Ukraine er ikke et demokrati
For så effektivt som muligt at facilitere hjernevasken af deres befolkninger fremstiller de vestlige politikere og medier Ukraine som et demokrati. Ja, ikke mindre end et demokratisk fyrtårn kæmpende for vestlige værdier mod den onde og væmmelige Putin og hans nedrige oligarkstat, Rusland. Det er som antydet propaganda. Ukraine er ikke et demokrati, men et oligarki ligesom storebror Rusland.
Det var en af Ukraines rigeste mænd, oligarken Igor Kolomoiskij, der stod bagved og finansierede Zelenskijs præsidentkampagne i 2019. Kolomoiskij, der også har finansieret den ny-nazistiske Azov bataljon, ejede den TV-station, som kørte TV serien ”Folkets tjener” med Zelenskij i hovedrollen. Zelenskij spillede en gymnasielærer, der ad tilfældighedernes vej bliver præsident. I serien er han ubestikkelig og bekæmper korruption og oligarki. Præcis hvad virkelighedens ukrainere som borgere i et af Europas mest korrupte og forarmede lande sukkede efter. Zelenskij blev populær i rollen og da han stillede op til præsidentvalget i 2019, var han i befolkningens bevidsthed nærmest inkarnationen af seriens figur, dvs. folkets ubestikkelige tjener. Den siddende præsident, oligarken Petro Porosjenko, var oligarken Kolomoiskijs fjende. I 2015 havde Porosjenko fyret ham fra guvernørposten i Dnipropetrovsk. Med Zelenskijs valgsejr i 2019 var det hævnens søde time for Kolomoiskij, som dermed fik fjernet Porosjenko fra præsidentposten!
Zelenskijs demokratiske sindelag er tvivlsomt. I foråret forbød han 11 politiske partier, hvis demokratisk valgte medlemmer sad i det ukrainske parlament. Ligeledes lukkede han alle medier og samlede dem under et medie, nemlig Ukraines statsmedie. Endelig har han for nylig erklæret, at han vil forbyde den ortodokse kirke, som mange fra den russisk talende del af den ukrainske befolkning er medlem af. På den måde har Zelenskij fået lukket effektivt ned for enhver opposition, der måtte mene noget andet om krigen, end han gør. Freden har dermed ingen stemme, intet talerør. Og Zelenskij kan støttet og bevæbnet til tænderne af det fredselskende og gode USA, EU og NATO, fortsætte ødelæggelsen og nedbrydningen af sit eget land og befolkning for fuld skrue. Hvilket han så også gør. Det er ikke demokrati, det er despoti.
Man kan i den sammenhæng spørge om det Vesten, som støtter Ukraine med våben og milliarder af dollars og som kalder et korrupt oligarki for et demokrati og som i stedet for demokratisk oplysning fylder sine befolkninger med løgn og propaganda, i grunden er humanistisk og demokratisk. For mig er svaret klart – det er et rungende NEJ. Herunder kan det tilføjes, at den danske stat som siden krigens start har støttet Ukraine med ca. 5 milliarder af folkets/skatteydernes kroner (se Udenrigsministeriets hjemmeside), men som ikke har udvist samme økonomiske generøsitet overfor sin egen befolkning (f.eks.: Minkfarmerne har endnu ikke fået udbetalt erstatninger og folk, der ikke har råd til gas og el som følge af Ukraine krigen kan ikke få det betalt af staten, men må låne), er hamrende udemokratisk. Den handler ikke i overensstemmelse med folkets vilje!
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)