Redox kollektivet afsløret

Ingen mainstreammedier kunne drømme om at afdække, hvad Redox-kollektivet dækker over, hvem der står bag, hvilke agendaer kollektivet har, og hvem der finansierer disse yderliggående venstrefløjsgadekæmpere og -dyneløftere. Frygt og intimidering er en åbenbar del af kollektivets våben. Ofte er medlemmer af f.eks. Generation Identitaire blevet intimideret efter at Redox har udstillet de pågældende. Om der er en sammenhæng, får man ikke et svar fra Redox på. Så første spørgsmål, hvem er de?

I følge Wikipedia er de en venstreorienteret og autonom researchgruppe, der samler informationer og udgiver nyheder og rapporter om den danske højrefløj. Gruppen blev dannet i vinteren 2005/6. Gruppen er tilmeldt Pressenævnet, men det i sig selv siger ikke så meget. Navnene på de tidligere ansvarshavende redaktører,, Mikkel Thydal og Andreas Rasmussen, samt den nuværende, Simon Būnger, siger mere. De står p.t. bag en pengeindsamling med henblik på at sikre researchkollektivets overlevelse.

Et spadestik dybere endnu, så er det hævdet, at gruppen har misbrugt personfølsomme oplysninger, og at kollektivet er tilknyttet AFA, Antifascistisk Aktion, og dermed utvivlsomt også Antifa, venstrefløjens brunskjortede gadekæmpere. Pendanten til 1930’ernes SA, blot med modsat politisk fortegn. Metoderne og det anti-demokratiske islæt er det samme.

I 2013 blev fire personer med tilknytning til Redox dømt for hacking og en enkelt person blev dømt for vold. Men siden hen har der været stille om dette selvudnævnte, selvstyrende kollektiv. Ifølge en artikel i Jyllands-Posten fra 2011 skulle Redox råde over et register, der på daværende tidspunkt udgjorde 3.000 mennesker, som det intellektuelle og nærmest lukkede, militante 1970’er-agtige kollektiv rådede over. Gruppens agenda om at være autonom vækker minder om Blekingebanden, uden at trådene til PFLP eller andre terrororganisationer er afdækket.

Næste spørgsmål: Hvilke aktuelle arbejdsområder har kollektivet? Hvis man besøger deres hjemmeside Redox.dk, så er det en venstreorienteret udgave af Se og Hør. Men, man skal ikke lade sig forlede. Kollektivet er giftigt nok, metoderne lige så, hvis man tillader sig ikke at ligge på linje med de venstre-fascistoide holdninger, Redox repræsenterer.

Yndlingsofferet er islamkritikeren og politikeren Rasmus Paludan. For tiden verserer der en injuriesag, som Paludan har indledt mod Simon Bünger for Paludans påståede drug rapes. Hensigten fra Redox side er klar: man går efter manden eller kvinden og ikke bolden. Man merkt die absicht und wird verstimmt.

Præcis den slags smæde-journalistik anvendte i sin tid den nazistiske smudsavis, Völlkischer Beobachter, for at oppiske et had mod de krumnæsede jøders overgreb på blonde, tyske piger. Her er jøderne i dag udskiftet med nationalkonservative og islamkritiske enkeltpersoner. De bliver under ét rubriceret som nazister og/eller racister. Så er den ged barberet, tror man. Kitschbetegnelser af mangel på bedre.

Nu skulle man tro, at en autonom, venstreorienteret bevægelse bestående af snushaner og kratlusker-fotografer, som har for vane ved enhver lejlighed at dukke op med sine telelinser ved helt legitime sammentræf, som f.eks. Trykkefrihedsselskabets møder, havde en klar dagsorden om også at fremstå samfundskritiske overfor kapitalismens bærme. Her tager man også fejl.

På Redox.dk kan man f.eks. læse om den tidligere Stram Kurs rigsleder, Kent Ivan Nielsens, omtalt som konspirationsteoretiker, og hans snarlige fremmøde på Borgermødet på Bornholm. Som altid gør Redox en dyd ud af at smæde sine modstandere og samtidig mistænkeliggøre deres helt lovlige demokratiske ret til at ytre sig og agere politisk. Omtale af undertegnede er f.eks. sket med henvisning til min deltagelse som statist i en krigsfilm som nazist, med flere Advokatnævnssager. Det lever jeg med. Det er mere et udtryk for, at de frygter mig mere end de hader mig. Enhver nationalkonservativ, der omtales af Redox, bør betragte det som en hædersbevisning.

Nærværende klumme bliver med sikkerhed også omtalt som forfattet af advokaten, der tidligere er portrætteret på forsiden af Fyens Stiftstidende som “Advokat i nazi-klær” efter filmrollen i Kongens valg. Måske er min indifference her over for med til at tage luften ud af lysten, men keep it commin’, dårlig omtale er bedre end ingen som salig Simon Spies sagde.

Kent Ivan Nielsen omtales af Redox dels fordi han er dømt for trusler mod Magnus Heunicke, og dels fordi han er vaccinekritiker og naturligvis højreorienteret. Hvorfor det er højreorienteret at kritisere en dybt patriarkalsk, konservativ ideologi som islam, må Redox også selv svare på.

Redox overser bevidst eller ubevidst, at man i sin kritik af Kent Ivan Nielsen støtter superkapitalisterne fra Big Pharma, altså den allerinderste kerne af de konglomerater af selskaber og enkeltpersoner som har lukreret på rekordtid ved først at promovere og fremstille virkningsløse vacciner på computerbasis uden nogen form for sikring af bivirkninger, som sædvanlig vaccineudvikling kræver. Og det for at kunne skovle penge ind, fremavle nye multimilliardærer og give Big Pharmas bagmænd, som f.eks. Bill Gates, mulighed for at eksperimentere med den globale sundhed og fremtid for dem, der valgte at tage 1, 2 eller 3 og 4 stik. Modtager Redox midler fra Bill Gates Foundation? Svar udbedes.

Logikken i, at et venstreorienteret researchkollektiv i det autonome miljø støtter mega superkapitalister som Gates, må gruppen selv stå på mål for. Man undres såre over fraværet af stringens, retlinethed og ikke mindst seriøsitet.

At den tidligere rigsleder har valgt at anke dommen for trusler, og at trusselssagen dermed er uafsluttet, nævner Redox heller ikke, men det er i god tråd med måden, man arbejder på.

Man bør til gengæld stille sig det åbenlyse spørgsmål, hvorfor et kollektiv med så udemokratiske arbejdsmetoder og dagsordener fortsat kan få lov til at kontinuere sine agendaer upåagtet, uden at mainstreammedierne reagerer. Hvem sidder i bestyrelsen, hvilke arbejdsmetoder anvendes, hvorfor tilsmudses omtalte personer samtidig med at deres gøremål omtales, hvem finansierer kollektivet, hvilke grupper på venstrefløjen er tilknyttet kollektivet, og om man overholder GPDR-lovgivningen med de politiske registreringer man foretager. Spørgsmålene står i kø.

Havde Redox været et højreorienteret researchkollektiv, ville vi med sikkerhed opleve Kaare Quist i TV-Avisen fortælle om faren for demokratiet ved at nazi-orienterede kræfter med telelinser og på nettet forfølger sine politiske modstandere. Her er vi så inde ved kernen af tidens trend i bedste George Orwell-stil: All animals are equal but some animals are more equal than others. Tiden og ikke mindst Redox stinker.