Trump svarer på tiltale nr. 3

Efter at USA’s tidligere præsident Donald Trump er blevet tiltalt for sammensværgelse og for at forsøge at bedrage USA, har han udsendt følgende pressemeddelelse:

“Den seneste tiltale er ikke andet end et nyt kapitel i de ynkelige bestræbelser, som Bidens kriminelle familie og deres korrupte justitsministerium gør for at påvirke præsidentvalget i 2024, hvor præsident Trump er den ubestridte frontløber og har en betydelig føring.

Hvorfor ventede de to og et halvt år med at rejse disse falske anklager, lige midt i præsident Trumps vindende kampagne for 2024? Hvorfor blev disse anklager offentliggjort dagen efter, at den store skandale omkring den kriminelle Joe Biden brød ud i Kongressen?

Svaret er, at dette er et forsøg på at påvirke præsidentvalget. Den lovløse forfølgelse af præsident Trump og hans tilhængere minder om Nazityskland i 1930’erne, det tidligere Sovjetunionen og andre autoritære, diktatoriske regimer. Præsident Trump har altid overholdt loven og forfatningen, idet han fulgte de råd, som flere prominente jurister gav ham.

Disse uamerikanske heksejagter vil slå fejl, og præsident Trump vil blive genvalgt til Det Hvide Hus, så han kan redde USA fra det misbrug, inkompetence og korruption, der løber gennem vores lands årer i et omfang, der aldrig er set før.

For tre år siden havde vi sikre grænser, energiuafhængighed, ingen inflation og en blomstrende økonomi. I dag er vi en nation i forfald. Præsident Trump vil ikke lade sig afskrække af skammelige politiske angreb, som vores land ikke har set mage til før”.

Læs mere her og her.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)