Derfor måtte Jacob Ellemann gå

Først bestilte Troels en stor slimet skovsnegl, som han bagefter tvang Ellemann til at spise halvdelen af.

Resten af skovsneglen lod Troels ligge og brokkede sig bagefter til de andre over, at Ellemann endnu ikke havde spist sin halvdel.

Gruppen kiggede nu med foragt på Ellemann. Ellemann prøvede at forklare, at de var flere om den, men ville dog ikke udlevere Troels, så Ellemann spiste derfor resten af skovsneglen.

Bagefter gik Troels ud af rummet og fik sin ministerpost som fortjent for at have sørget for, at hele skovsneglen blev spist op. Ellemann fik også en lille ministerpost og Mette F. roste dem begge for den svære øvelse. Sophie Løhde havde slet ikke hørt om skovsneglen, men var da ærgerlig over, at Ellemann var så egoistisk, at han ikke havde delt den med Troels.

Troels ringede til Løkke om aftenen og begge var flade af grin – bare sådan for gammelt venskabs skyld.

Ellemann gik nu rundt med konstant kvalme og følte sig skidt tilpas.

Troels talte med baglandet om Ellemanns kvalme og pippede også lidt til pressen.

Troels fik Søren Gade med sig, som også undrede sig over, hvordan Ellemann overhovedet fik den idé at spise en skovsnegl for en ministerpost.

Troels forstod det heller ikke, men Ellemann ville nok bare gerne vise, at han kunne spise op.

Ellemanns kvalme blev forværret og Troels, Sophie, Søren Gade og Lilleholt kiggede ofte forbi Ellemanns kontor med fløde, som burde kunne tage kvalmen.

Lilleholt var stadigvæk flov over, at han ikke havde fået en ministerpost, men den del havde Troels jo lovet Løkke ikke ville ske. Heldigvis havde Troels bedt Ellemann om at tage ansvaret for, at Lilleholt ikke skulle være minister.

Den oplysning gjorde Lilleholt mere motiveret til at servere fed fløde for Ellemann.

Troels var dog enig med Lilleholt i, at det var underligt, at Ellemann ikke havde indtænkt Lilleholt i en ministerbil.

Igen grinte Løkke og Troels af deres plan.

Ellemann kastede nu dagligt op og fløden, som han hver morgen fik leveret på sit kontor af sine partikammerater, hjalp overhovedet ikke på kvalmen.

Til sidst sygemeldte Ellemann sig og Troels ringede straks til organisationen og tilbød sin hjælp. Stephanie var træt af regionen og forestillede sig den nedlagt indenfor 5 år, så hun øjnede en åben dør.

Da Troels ingen kvalme havde, kunne han i ro og fred koncentrere sig om at rydde op efter Ellemanns opkast på ministerkontoret.

Da der var luftet ud, kom Ellemann tilbage efter sin sygemelding. Hans læge havde vejledt ham om ikke at drikke mere fløde, da det ville forværre hans kvalme. Det lyttede Ellemann til.

Men nu var det for sent.

Søren Gade, Troels, Sophie, Stephanie og Lilleholt stod nu tilbage med et helt køleskab fyldt med fed fløde, som de ikke kunne komme af med.

Derfor måtte Ellemann gå.