Socialdemokratiet opfatter sygeplejersker, sosuer, pædagoger o.lign. som ”velfærdssoldater”, der skal arbejde mere og mere for at holde det socialdemokratiske velfærdsmaskineri i gang. Både statsminister Mette Frederiksen og Socialdemokratiet har gentagne gange råbt op om og harceleret over dårlig arbejdsmoral. Men da danskerne ikke vil arbejde mere, har Mette Frederiksen nu fået Finansministeriet til at regne på konsekvenserne af at arbejde mindre, så danskerne kan skræmmes til at arbejde mere, skriver Jyllands-Posten.
”Beregningen viser, at en generel sænkning af arbejdstiden til 32 timer om ugen vil medføre en generel forringelse af eller et stop for de offentlige velfærdsydelser eller skatteforhøjelser.
Den nedsatte arbejdstid – og dermed færre skatteindtægter – vil efterlade et hul i statskassen på 60 mia. kr. Hvis hullet skal lappes, vil det kræve, at samtlige danskere betaler 7 pct.-point mere i bundskat. For en typisk arbejdsfamilie med to børn vil den øgede skat sammenlagt med nedgangen i løn som følge af mindre arbejde betyde en nedgang i dens disponible indkomst på ca. 20 pct., viser beregningen. Svarende til i dag betyder det, at en sådan familie vil have 115.000 kr. mindre til sig selv om året.
Hvis staten skal kunne spare de 60 mia. kr., må 90.000 offentligt ansatte fyres. Samtidig vil det offentlige skulle skære 10 pct. af sit indkøb af varer og tjenester fra den private sektor, hvilket som udgangspunkt er medicin, undervisningsmaterialer, hjælpemidler osv.”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)