Åbent brev til Lars Løkke Rasmussen

Debatindlæg på 24NYT er alene udtryk for forfatterens holdning.

Lars Løkke Rasmussen, udenrigsminister

Hermed følgende spørgsmål, som jeg beder Dem besvare:

1. Hvorfor blev den danske befolkning ikke hørt, før man involverede Danmark
i en proxy krig, som i realiteten er en krig mellem USA og Rusland, og som
indtil nu har belastet Danmarks økonomi med over en milliard? Rusland truer
ikke og har aldrig truet Danmark. Intet Nato medlemsland er i dag truet af
Rusland. Og hvad angår Ukraine med sin stærkt omskiftelige historie, kan det
næppe være EU eller Nato, som skal trække landets grænser.
Danmarks medlemskab af Nato kan også diskuteres, da Nato ikke længere er
den forsvarsalliance, Danmark meldte sig ind i, men er en progressiv angrebspagt, der nu forbereder sig på de næste provokationer i Indo-
Stillehavet.

2. Hvorfor accelererer EU nu våbenleverancer, dvs. våben reservedele til
Ukraine, i stedet for at medvirke til en fredelig løsning? Det er ikke særlig
tænkeligt, at Ukraine vinder over Rusland, og spar mig venligst for en
henvisning til Sovjetunionen, som ikke eksisterer mere. Indtil nu er 37.000
ukrainske mænd blevet ofret på slagmarken. Og det bakker Danmark op om!
Har alle da hovedet under armen?

https://www.observateurcontinental.fr/?module=articles&action=view&id=5108
3. Men det fortsætter. EU vil foretage fælles indkøb af ammunition for at forkorte leveringstiden til Ukraine. Dette er tildels gennemført, idet 25 EU-
stater er blevet enige om fælles indkøb af ammunition til Ukraine i regi af Det

Europæiske Forsvarsagentur. Er Danmark med i disse indkøb?
4. Hvorfor er det vigtigt for Danmark, at krigen i Ukraine fortsætter? Der er
ikke tale om forsvar af en demokratisk stat.
Spørgsmål af en anden karakter:
5. Hvordan kunne De, Lars Løkke Rasmussen, stille op til statsministerposten i
2015 med løftet om “en straks opbremsning” af fremmedes adgang til Danmark
og samme år lade flere tusinde mennesker fra muslimske lande invadere
landet?

6. Hvordan kunne De indmelde Danmark i WEF* – en sammenslutning af mere
eller mindre anonyme oligarker – og lade Schwab få indflydelse på dansk
politik uden at sende et sådant medlemskab til folkeafstemning? Jeg behøver
ikke at belære Dem om Klaus Schwabs “Great Reset” og 2030 agendaen.
7. Hvordan kunne De tage til Marrakech og forpligte Danmark til at åbne
landets grænser for mere indvandring, hvilket vi nu ser et tydeligt bevis på? At
vi er i gang med at indføre Klaus Schwabs projekt Great Reset, kan ingen være
i tvivl om.
Og endelig et spørgsmål, som trænger sig på hos os alle:
8. Hvordan kan diverse danske regeringer tale om Danmark som et
demokratisk land? Grundloven overholder de ikke engang. Danmark er
desuden ophørt med at være et land for længe siden og er nu en del af et
totalitært regime under en ikke-folkevalgt, korrumperet kommandocentral i
Bruxelles.
Vi får kun Danmarks suverænitet tilbage ved et brud med EU, WHO, Nato og
WEF.

***

“Enhver tid har kendt (…), folk der sætter private interesser over nationens ve
og vel, eller folk der går i fjendtlige magters sold. Undertiden ser de slet ikke
rækkevidden af deres handlinger”. (Forfatter Clement Andersen: “For dette
land er vort”).
Bitten-Kirsti Nielsen
—————
*World Economic Forum

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)