Årets mest omtalte debutroman i Sverige

TRIOEN af Johanna Hedman blev den mest omtalte debutroman i Sverige i 2021, og det forstår man godt. TRIOEN er en moden og skøn debutroman, der fortæller om ungdommen, når den er både stærk, sårbar og helt almindelig.

Thora, Hugo og den biseksuelle August er vennerne, der tilbringer næsten al tid sammen; i Stockholm, i Berlin, i Paris. August og Thora har tidligere været on/off-kærester, men da Hugo træder ind på scenen, er det ham og Thora, som finder sammen, selvom de har svært ved at læse hinanden og svært ved at være sammen på en god måde. Trioen danner en kærlighedstrekant, og stærke følelser eksisterer blandt dem på kryds og tværs, mens den skrøbelige balance i deres forhold hele tiden er i fare for at gå i stykker.

Johanna Hedman er blevet sammenlignet med både Sally Rooney og Julie Andem, der skabte tv-serien Skam for sin evne til at skrive en troværdig ungdom frem med kærlighed, sex, brud, klasseforskelle og følelsesfuldhed. Men Trioen er ikke en ungdomsroman, det er en roman til alle aldersgrupper, til dem som engang har haft en ungdom, og måske især dem, der interesserer sig for kærlighedens og venskabets dynamikker, som de eksisterer i ungdommen i dag.

Anmelderne skrev om den svenske udgave:

”Hedman er en moden og talentfuld forfatter. Det er sjældent med en ung svensk realisme af denne kvalitet.”

– Expressen

LÆS OGSÅ:  ENDEN ER ALTID NÆR af Dan Carlin

”En helt fantastisk debutroman.”

– Fredrik Backman, forfatter til En mand der hedder Ove

”Det her er litteratur på et meget højt niveau, både prosaen og stilen, og så har romanen besluttet sig for at fortælle en historie lige fra første side. Hedman driver mig fredmad, LÆS, næsten råber hun, og jeg gør, som hun befaler, og da jeg når slutningen tænker jeg: Det føles som om jeg har set svensk litteraturs fremtid.”

– Alex Schulman, forfatter til Overleverne

Fakta om bogen:

Titel: Trioen
Forfatter: Johanna Hedman
Oversætter: Juliane Wammen
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740673531
Sidetal: 404
Vejl. pris: 299,95 kr.
Udgivelsesdato: 25. februar 2022

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)