Alt, hvad der er lovligt offline – skal også være tilladt online!

EUs Digital Services Act vil have samme skadelige virkninger for ytringsfriheden, som regeringens aborterede lovregulering af sociale medier. Alligevel opnår den ukritisk tilslutning fra de samme politikere og mediemagthavere, der for få måneder siden angreb regeringen for at gøre det samme.  

Af Michael Pihl, næstformand i Trykkefrihedsselskabet

„Hvad der er ulovligt offline, skal også være ulovligt online i EU”, udtaler kommissionsformand Ursula von der Leyen om EUs nye autoritære lovregulering af sociale medier – den såkaldte Digital Services Act (DSA). Så skulle man tro, at EUs håndhævelse af det tilsvarende princip logisk heraf også måtte følge: nemlig, at alt, hvad der er lovligt offline også skal være lovligt online? Men der må man tro om igen.

For både i EU og i Danmark betragter politikerne borgernes ytringsfrihed som en besværlig frihedsrettighed, der vejes mod andre hensyn – og findes for let. EU og regeringen ligefrem slås om, hvem der kommer først med udemokratiske indskrænkninger af borgernes ytringsfrihed på sociale medier. EU-kommissionen har for nylig blokeret vedtagelse af regeringens stærkt kritiserede nye lov om regulering af sociale medier, fordi EU selv er på vej med sine egne regler og indgreb i ytringsfriheden på de sociale medier i form af den såkaldte DSA. Mange af de borgerlige partier som f.eks. Venstre, Konservative og LA accepterer nu ukritisk EUs lovtiltag til skærpelse af bigtechcensuren på sociale medier, selvom de samme partier i Folketinget tidligere var stærkt kritiske overfor, hvad de selv påtalte som negative konsekvenser for ytringsfriheden af regeringens tilsvarende, men nu aborterede lovregulering af sociale medier. Det er nedslående at være vidne til borgerlige partiers meningsakrobatik i forsvaret for ytringsfriheden mod den socialdemokratiske regerings autoritære lovtiltag sammenholdt med de samme partiers ukritiske accept af tilsvarende lovtiltag, når blot tilsvarende og udemokratiske initiativer kommer fra EU. Samme hykleri udspilles i medierne bl.a. af Berlingske- redaktørerne; Tom Jensen og Pierre Collignon, som forholdt sig kritisk om negative konsekvenser for ytringsfriheden af regeringens lov om regulering af sociale medier, mens de uforbeholdent hilser EUs tilsvarende regler med DSA velkommen.

Men EUs Digital Services Act vil have de samme skadelige virkninger for borgernes ytringsfrihed på sociale medier og vil medføre en tilsvarende overregulering af lovlige og demokratiske ytringer, som hvad, man kritiserede regeringens lovtiltag for.

Samme konklusion nåede for nylig det tyske journalistforbund (DJV), som ligefrem kaldte EUs Digital Services Act for ”forfatningsstridig” . Også det tyske medieforbund for den frie presse (MVFP) og forbundet for digitale medier og tidsskriftsforlæggere i Tyskland (BDZV) betegnede EUs Digital Services Act som en ”fare for pressefriheden og meningsmangfoldigheden”. Således beklager formanden for det tyske journalistforbund, Frank Überall, EUs centralisering af medieregulering, som tidligere varetoges af nationale demokratiske institutioner og han gør gældende at forskelle i EU landenes politiske kultur underlagt fælles regulering vil forvrænge sociale mediers regulering af ytringer til skade for ytringsfriheden i Europa, bl.a. fordi ytringer, der f.eks. kan virke krænkende i Polen i Tyskland kan være et normalt udtryk for en måske skarp, men ganske demokratisk meningsudveksling og omvendt: ”Efter hvilke kriterier vil EU så regulere”, spørger Frank Überall, der anbefaler EU-parlamentet at stemme imod DSA’en. Også forbundet for digitale medier og tidsskriftsforlæggere (BDZV) i Tyskland udtaler: ”EU forpligter ikke kun sociale medier til blokering af ulovligt indhold, men vil også tillade dem at fjerne lovlige ytringer. Dermed er der fare for, at Google og Facebook ved hjælp af deres fælleskabsregler censurerer lovligt journalistisk og redaktionelt indhold”.

Ligesom den danske regerings aborterede lov om regulering af sociale medier indeholder EUs Digital Services Act naturligvis ingen bestemmelser til beskyttelse af borgernes ytringsfrihed mod den urimelige og udemokratiske bigtechcensur, som allerede findes og har kværnet i årevis. Bigtechcensurens indgreb i borgernes ytringsfrihed på sociale medier er simpelthen ikke et problem, der interesserer vore politikere og statsbetalte medier. Formentlig fordi bigtechcensuren ikke rammer dem selv.

EUs Digital Services Act vil også have skadelige og indskrænkende virkninger på ytringsfriheden i Europa, fordi den tilsigter fjernelse af indhold, der er uklart defineret og dermed lægger op til politisk misbrug og politiske modstanderes udemokratiske bestræbelser på at lukke hinandens ytringsfrihed ned.

DSA’en lægger op til skærpet censur af både ”hadefuld tale” (hatespeech),”ulovligt indhold” og ”misinformation”, der alt sammen er bredt og uklart defineret. I kombination med korte reaktionsfrister og trusler om bødestraffe vil det så uvægerligt få sociale medier til at overregulere og fjerne lovligt og demokratisk indhold anmeldt af politiske modstandere. Der findes ingen alment accepteret og brugbar definition af såkaldt hadefuld tale i EU-landene, hvilket vil få sociale medier og deres udliciterede censorer – såkaldte ”trusted flaggers” – til at censurere endnu mere ud fra deres egne subjektive, politiske og strategiske motiver.

EUs Digital Services Act forstærker en udemokratisk bigtechcensurs indskrænkninger af borgernes ytringsfrihed i Europa og den udliciterer indgreb i vore frihedsrettigheder til private virksomheder, der er berygtet for deres manglende respekt for politiske modstanderes ytringsfrihed. Det sker nu med ukritisk accept af vore politikere og statsbetalte medier, hvoraf mange absurd nok ville have forholdt sig mere kritisk, hvis den samme lovgivning var blevet gennemført af en folkevalgt dansk regering.

Danmark, Europa og Vesten oplever i sandhed en ytringsfrihedskrise i disse år.

I Trykkefrihedsselskabet er vi modstandere både af EUs Digital Services Act og af den danske regerings mislykkede lovregulering af sociale medier.

Vi forsvarer i Trykkefrihedsselskabet det enkle, men eneste rigtige princip: Alt, hvad der er lovligt offline skal også være tilladt online.

Ved hjælp af tekniske løsninger og uden bigtechcensurens formynderiske og udemokratiske indskrænkninger bør borgerne efter vor mening selv og efter eget valg kunne fravælge indhold på sociale medier, som de ikke bryder sig om.

Ytringsfriheden er tankefriheden og demokratiets centralnervesystem.

I Perikles berømte tale for oldtidens athenske demokrati forsvarede han ytringsfriheden som demokratiets centrale mekanisme, der fører til gode beslutninger og rationel regering. Det kunne politikere og mediemagthavere lære noget af i dag.