Kritik af regeringens lov om regulering af sociale medier ved åben høring d. 27.04


Hver uge tager 24NYT temperaturen på ytringsfriheden både i og udenfor Danmark. Medlemmer af Trykkefrihedsselskabets ledelse skriver på skift om aktuelle emner, hvor det frie ord er sat på prøve.


 

Kritisk eksperthøring gør næppe indtryk på regeringen, der kværner videre med sin lovregulering til indirekte skærpelse af bigtechcensuren. Mod målet om at fjerne skadeligt indhold har regeringen vejet borgernes ytringsfrihed og fundet den for let.

Af Michael Pihl, Næstformand Trykkefrihedsselskabet

Tre ud af fire Indbudte eksperter udtalte sig kritisk om regeringens lovforslag om regulering af sociale medier og denne lovs forventede konsekvenser for ytringsfriheden ved et åbent høringsmøde i Erhvervsudvalget onsdag d. 27.04

I panelet sad Jacob Mchangama fra tænketanken Justistia, juraprofessor Trine Baumbach, professor Sebastian Felix Schwemer begge fra Københavns Universitet og lektor Jakob Linaa Jensen fra Århus Universitet.

Blandt tilhørerne sad den magtfulde Facebookchef Martin Ruby og forskellige folketingspolitikere fra Ny Borgerlige, Radikale Venstre, LA, Venstre og Enhedslisten. Den ansvarlige erhvervsminister Simon Kollerup (S) var ikke mødt op, ligesom øvrige partier end de nævnte heller ikke fandt deres deltagelse nødvendig.

Spørgsmål fra fremmødte borgere var ikke tilladt, så mere demokratisk var det heller ikke.

Bortset fra professor Trine Baumbach, som ikke bidrog med andet end banale floskler om lovforslaget, var der bred enighed blandt ”eksperterne” om at lovens påbud om korte frister og truslen om skærpede bødestraffe vil føre til en skærpet censur på sociale medier, der også i høj grad vil ramme fuldt lovlige ytringer. Ingen af eksperterne – bortset fra Jacob Mchangama –vovede direkte at kritisere det demokratiske problem, som bigtechcensuren mod fuldt lovlige ytringer allerede nu udgør, men der var bred enighed om, at loven vil  have negative konsekvenser for ytringsfriheden på sociale medier.

Professor Sebastian Schwemer gav udtryk for utryghed ved i en hurtig proces at lade private firmaer afgøre lovligheden af ytringer, som domstole ofte kan have mere end vanskeligt ved at afgøre. Schwemer kritiserede indirekte den manglende balance og proportionalitet i regeringen og lovforslagets ensidige fokus på fjernelse af ulovligt indhold i forhold til regeringens desinteresse for det voksende demokratiske problem som bigtechcensuren af lovlige ytringer udgør. ”Hvordan sikrer vi som samfund, at der ikke fjernes for meget? Det tror jeg, er en stor udfordring…”- udtalte forsigtigt professor Schwemer, som dog heller ikke kom noget løsningsforslag nærmere.

LÆS OGSÅ:  Vestens plantebaserede elite fortsætter kampen imod det omskiftelige vejr 

Lektor Jakob Linaa Jensen fra Århus Universitet kritiserede lovforslaget, kaldte det for ”overdreven lovgivning, på steder, hvor det ikke er nødvendigt”. Jensen betonede sociale mediers betydning som vigtige debatfora i den demokratiske offentlighed og udtalte, at han frygtede at loven kunne ”blive en glidebane” mod tysklignende tilstande, hvor brede og uklare definitioner af såkaldt ”hadefuld tale” bruges som alibi for censur mod politiske modstandere. ”De sociale medier vil nu fjerne alt for meget indhold, fordi de ikke vil risikere de her bøder… Det her lovforslag betyder mindre ytringsfrihed … man løser ikke problemer, man skaber nye”- udtalte Jensen og anbefalede i stedet større gennemsigtighed i techgiganternes censur-algoritmer og større åbenhed om, hvordan der censureres på sociale medier: ”Man skal pålægge Facebook at have åbne retningslinjer for, hvordan de censurerer indhold … Det er et kæmpe problem at vi som forskere og journalister ikke har indblik i, hvordan og hvilket indhold Facebook prioriterer” – mente Jensen

Jakob Mchangama fra tænketanken Justitia udtalte at ”lovgivning bør baseres på fakta og der er ingen evidens for at ’ulovligt indhold flyder frit på sociale medier’”. Mchangama gjorde gældende, at lovforslaget ” – stik imod hensigten – giver mere magt til de i forvejen magtfulde” techgiganter, men her – ”uden den åbenhed og de processer, som man i øvrigt kender fra vort restssystem”.

”Hvad angår idéen om at man med loven indfører demokratisk kontrol med sociale medier, stikker man her blår i øjnene på befolkningen. Man skaber simpelthen mindre demokratisk kontrol og mere privatiseret kontrol med ytringsfriheden” – udtalte Mchangama og satte som den eneste i panelet fingeren direkte på regeringens ømme punkt, da han pegede på lovforslagets uklare og ytringsfrihedsskadelige fokus med fremhævelsen af mødeformand, regeringsrepræsentant og folketingsmedlem, socialdemokraten Malte Larsens udtalelser fra førstebehandlingen af lovforslaget, hvor Malte Larsen ureflekteret, og hvad hans hjerte var fuld af, begrundede lovforslaget  i folketingssalen med en dundertale for lovgivning mod ”indhold på sociale medier … der krænker samfundets almindelige spilleregler for respektfuldhed”. Her bemærkede Mchangama sarkastisk, at Larsen og regeringen jo hermed ikke ligefrem bidrog til retsstatslig klarhed og brugbar definition af, hvad der måtte udgøre ”ulovligt indhold” på sociale medier – snarere tværtimod.

LÆS OGSÅ:  Ordensmagt og politisk magtmisbrug

Loven vil ramme uproportionalt, fordi den skærper censuren mod lovligt indhold og fordi den ikke rammer det ulovlige indhold, som ofte sendes som private beskeder på e-mailtjenester og sms og ikke på sociale medier, udtalte Mchangama og gentog, hvad der også har været fremme i debatten i Tyskland om den såkaldte NetzDG-lovgivning, at der i senere år har fundet ”en eksplosiv stigning” sted i fjernelsen af indhold på sociale medier og at de meste indhold allerede nu fjernes på grundlag af techgiganternes egne algoritmer og såkaldte ”fællesskabsregler” – ganske uafhængigt af national lovgivning.

Afslutningsvist nævnte Mchangama konkrete eksempler på urimelig Facebook-censur af lovlige ytringer, som burde være omfattet af ytringsfriheden i Danmark: Hvis du skriver Tommy Robinson på Facebook bliver dit opslag fjernet, en folketingskandidat for Ny Borgerlige skrev ”oikofobi” på Facebook og fik 30-dages karantæne herfor. Mchangama kunne her også have nævnt, at hele Trykkefrihedsselskabets bestyrelse og selskabets formand flere gange er blevet deaktiveret og censureret på Facebook for at skrive helt lovlige og demokratiske ting om Tommy Robinson på Facebook..

Desuden nævnte Mchangama det barokke forhold, at flere danskere tilsyneladende vælger at føle sig krænket over fuldt lovlige og demokratiske ytringer. En undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder viste at de ytringer, som et flertal på 65% af de adspurgte fandt krænkende, faktisk var fuldt lovlige ytringer, som respondenterne blot var politisk uenige i. ”Men det er altså ikke ulovligt i Danmark at udtale sig nedladende om socialdemokrater, liberale eller konservative”, udtalte Mchangama og anbefalede til sidst regeringen at ”tilbagerulle forslaget –  alternativt begrænse lovens fokus til særligt alvorlige forbrydelser i straffeloven”.

LÆS OGSÅ:  To mordforsøg på Hatun Tash og ytringsfriheden

Mchangama foreslog også som alternativ løsning til bigtechcensuren, at man støtter sociale mediers udbygning af individuelt brugertilpassede filtre, således at brugerne kan fravælge beskeder og artikler fra afsendere og om emner, som de ikke bryder sig om.

Blandt folketingspolitikerne manglede ikke overraskende fokus på lovforslagets skadelige virkninger for ytringsfriheden, som stort set kun blev kritiseret som et demokratisk problem af spørgeren Lars Boje Mathiesen (NB). Venstres repræsentant gav dog også udtryk for tøvende forbehold.

Kun Katrine Robsøe fra det Radikale Venstre støttede ukritisk lovforslaget. Hun sammenlignede i øvrigt regulering af sociale medier med almindelig erhvervs-og miljøregulering og kunne ikke rigtig se problemet med ytringsfriheden. Således mente Robsoe, at lovforslagets korte tidsfrister kun sigtede på at indhold skulle ”vurderes – ikke at det skal tages ned”, hvilket er faktuelt forkert og strider mod virkeligheden på sociale medier, hvor meget lovligt indhold allerede i dag censureres på grundlag af techgiganternes algoritmer – ikke efter nogen individuel, demokratisk vurdering.

Ingen af eksperterne kunne formulere en klar og praktisk anvendelig definition på såkaldt ”ulovligt indhold”, da de blev spurgt om det af politikerne.

Konklusion: Regeringen er nu ekspertfuldt advaret mod lovforslagets skadelige virkninger for ytringsfriheden, såvel som mod bigtechcensuren som demokratisk problem. Alligevel kværner den videre, afvejer hensynet til ytringsfriheden – og finder den for let.