Bagmand, hovedmand og direktør i fakturafabrik dømt for hvidvask

 

Af Jens Fuglsang Edelholt

Tre mænd er ved Retten i Kolding idømt henholdsvis seks års fængsel, fire et halvt års fængsel og tre års fængsel for deres rolle i en større sag, der involverer hvidvask af mere end 200 millioner kroner. Der er tale om en sag med organiseret hvidvask, der har haft karakter af en decideret fakturafabrik med udstedelse af falske fakturaer.

De brugte et set-up med udstedelse af fiktive fakturaer for levering af arbejdskraft, varer eller ydelser til flere hundrede danske virksomheder med det formål, at virksomhederne kunne anvende fakturaerne til at få hvidvasket penge. En var desuden direktør i en virksomhed, der udstedte fiktive fakturaer og sendte millionbeløb til udlandet og dermed stillede konti til rådighed for hvidvask.

De tre mænd på 46 år, 53 år og 57 år blev i dag ved Retten i Kolding idømt henholdsvis seks års fængsel, fire et halvt års fængsel og tre års fængsel for deres rolle i en større hvidvasksag, hvor mere end 200 millioner kroner formodes vasket hvide.

I marts blev de tre mænd anholdt i en større aktion, hvor der blev ransaget hos både virksomheder og enkeltpersoner.  I alt seks blev anholdt i den aktion, og to personer er fortsat sigtet for hvidvask af særlig grov beskaffenhed, mens en er tiltalt.

Det oplyser Nathalie Ghiorzi Elias, der er specialanklager hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, som har efterforsket sagen i samarbejde med Særlig Efterforskning Øst.

»Vi er med de markante domme i dag kommet et godt stykke i en alvorlig og kompliceret sag om organiseret hvidvask efter en både effektiv og grundig efterforskning. Organiseret hvidvask er en meget alvorlig og skadelig forbrydelse, og derfor er det vigtigt, at vi har et samlet og stærkt værn mod hvidvask i Danmark. Også i denne sag har indsatsen fra og samarbejdet med bankerne været et vigtigt element i sagens opklaring, hvilket viser sammenhængskraften i den danske hvidvaskindsats,« siger Nathalie Ghiorzi Elias.

Alle tre blev varetægtsfængslet efter dommen.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)