Bananstaten EU: Eliten genvælger sig selv


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Det Europæiske Råd, EU’s egentlige regering, som består af stats- og regeringscheferne i de 27 EU-lande, inklusive Mette F., nedsatte efter valget til EU-Parlamentet, hvor de liberale og socialisterne gik stærkt tilbage til fordel   for mere EU-skeptiske partier, en ekspertgruppe.

Den bestod af socialisterne, Tysklands kansler, Olaf Scholz, og Spaniens premierminister, Pedro Sanchez, som begge fik en ordentlig lussing ved EP-valget, franske Macron og hollandske Rutte fra de Liberale, som gik fra 102 til 75 pladser, samt repræsentanter for de borgerlige EPP, som gik lidt frem.

Det er disse 3 grupper, som har kørt EU’s indenrigs -og udenrigspolitik i årtier. Og det er dem, EP-vælgerne valgte fra.

Hvem kom med ideen om ekspertgruppen? Og hvem bestemte den sammensætning?

Vi ved det ikke.

Ekspertgruppens mandat: foreslå kandidater til EU’s 3 topposter: EU-Kommissionens formand, EU’s ”udenrigsminister” og formanden for det Europæiske Råd.

Og gæt hvad? Søreme om ekspertgruppen ikke foreslog kandidater fra netop ekspertgruppens egne partier, dvs. taberne af EP-valget: Von der Leyen som Kommissionsformand igen, Kaja Kallis, liberal, som udenrigsminister, samt Antonio Costa, socialist, til at lede det Europæiske Råd.

Og ved I hvad? Søreme om ikke Det Europæiske Råd valgte netop disse kandidater!

Viktor Orbán, Ungarns statschef, mente, at Det Europæiske Råd burde ”skamme sig”, og Georgia Meloni, Italiens ditto, kaldte kuppet for ”udemokratisk”.

Der er ingen tvivl om, at EU’s ledere ved helt at ignorere EP-valgets demokratiske vindere, har lavet en satsning.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Danmark træder i karakter over for den automatiske Israel-bias i FN

Ligesom Demokraterne i USA, som fastholder støtten til stærkt aldrende og synlig dement præsident, Joe Biden, fordi de skønner han er det bedste bud på at slå Trump og fastholde magten, satser EU’s elite på, at de kan tyrannisere EU-Parlamentet, som skal godkende udnævnelserne af Von der Leyen og Kallas (Costa vælges af Det Europæiske Råd selv) til at makke ret, om end under protest ligesom sidste gang i 2019.

Og det kan de meget vel have ret i.

Men det er hverken kønt eller demokratisk.

Det lugter faktisk lidt af bananstat, ikke?

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)