En analyse fra Realkredit Danmark viste for nylig, at boligejernes friværdier var faldet i nogle få udvalgte kommuner – herunder især i de dyre kommuner i hovedstadsområdet. Analysen konkluderede samtidig, at trods et fald i 2022, så ligger de stadig i et historisk højt niveau. Det blev i flere nyhedsmedier vinklet til, at boligejerne i hovedstadsområdet i løbet af seks måneder har tabt 133 mia. kroner. Sandheden er blot, at udviklingen samlet set er det modsatte: – De dyre områder er elastiske i udsvingsperioder, men samlet går de mest frem, siger adm. direktør i ejendomsmæglerkæde på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
For at forstå boligmarkedet, må sammenligningsgrundlaget være afstemt med virkeligheden. Ellers kan det give mange minus-historier i medierne, som i virkeligheden ikke er der.
I 2020 og 2021 gik al ting frem på boligmarkedet med salgsrekorder og stigende kvadratmeterpriser. Det gik voldsomt frem, og regeringen var tæt på at sætte ind med indgreb for at bremse det op. Det vil sige, at uanset hvilket år, man sammenligner med 2020 og 2021, vil nu og dengang blive en stor minus-historie i forhold til. Også i sammenligning med selv et helt almindeligt, gennemsnitligt år som eksempelvis 2019, hvor alting lå midt i medianen.
– Når tallene fra Realkredit Danmark så tolkes til, at friværdierne falder, giver det anledning til at kigge på, om det nu også er sandheden, for det er det selvfølgelig ikke, fortæller Preben Merrild Angelo, adm. direktør hos RealMæglerne med mere end 100 ejendomsmæglerbutikker i Danmark.
Preben Merrild Angelo forklarer, at boligmarkedet er meget forudsigeligt. Når boligmarkedet rammes af udsving, vil udsvingene være størst i de dyre områder. Til gengæld vil det også ofte være i de dyre områder, at kvadratmeterpriserne og friværdierne stiger mest, når boligmarkedet er inde i en opsvingsperiode.
– De dyre områder i eksempelvis hovedstadsområdet er elastiske. Det vil typisk være dér, at det falder mest, men inden da, vil det også være dér, at det er steget mest. Summa summarum er, at det samlet set går mest frem, da det ofte stiger mere, end det falder, fortæller Preben Merrild Angelo.
Hans pointe underbygges af Danmarks Statistik.
Friværdierne er braget ned siden sommeren 2022 i det meste af landet, men værst er det gået ud over boligejerne i en håndfuld kommuner i og omkring København, skrev Finans på baggrund af analysen fra Realkredit Danmark.
Det kunne foranledige til, at man skulle tro, at boligmarkedet (især i og omkring hovedstaden) er presset. I artiklen fra Finans er der oplistet 10 kommuner, hvor friværdierne er faldet i 2022.
MEN. Kigger man derimod på udviklingen over år, er friværdierne i de samme kommuner, som Finans har fokuseret på i artiklen, braget i vejret.
– Dét, der er sket, er, at boligmarkedet efter en periode med fuld fart på kedlerne har fundet et normalt leje, der minder om 2019. Altså, et gennemsnitsår, der er i sund balance, og hvor der er et fint forhold imellem udbud og efterspørgsel. Fra 2024 vil kvadratmeterpriserne og friværdierne ifølge forudsigelserne fra økonomerne så begynde at stige igen. Alt er, som det plejer, slutter Preben Merrild Angelo.
Han henviser til, at De Økonomiske Råd i deres vismandsrapport for 1,5 år siden forudså, at boligmarkedet vil vende i løbet af 2023, og boligpriserne igen vil begynde at stige fra 2024. Det var stik modsat, hvad Nationalbanken sagde, og De Økonomiske Råd fik ret igen.
– Vismændende ser i øvrigt endnu mere positivt på udviklingen på boligmarkedet i de kommende år i den vismandsrapport, der netop er udkommet i dag og er citeret i flere medier, slutter Preben Merrild Angelo.
Se udviklingen i friværdier i de 10 samme kommuner her, og sammenlign med fremstillingen i tabellen fra artiklen i Finans, hvoraf det fremgår, at alle 10 kommuner år for år er steget voldsomt i friværdier:
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)