Breaking news fra USA’s Højesteret: Danmark blev bortdømt i Tysklandskampen

USA’s Højesteret har lige frikendt Donald Trump for at have brudt en lov fra 2002, Sarbanes-Oxley Act, om ulovlig ødelæggelse af officielle finansielle dokumenter, en lov som Biden-regeringen havde brugt til at anklage Trump for angrebet på Capitol den 6. januar 2021.

Biden, sagde Højesteret, kunne ikke bruge en lov om regnskabsføring til at retsforfølge Trump, fordi denne lovs formål var et helt andet end afstraffelse af demonstranter i en demonstration, som var løbet af sporet. Formålet var afstraffelse af de skyldige i Enron-skandalen, der har makuleret beviser.

Dommen har relevans for Tysklandskampen.

Bølgerne gik højt efter kampen, men de fleste kommentatorer har slukøret indrømmet, at off-side er off-side og erkendt, at selvom straffesparket mod Joachim Andersen var ”hårdt dømt”, kunne det forsvares efter reglerne.

Andre trækker på skulderen og siger, ”at sådan er fodbold bare”, og at det var sort uheld.

Jeg er uenig.

De to kendelser, som gik imod Danmark, er og var ugyldige, juridisk set, fordi de gik imod formålet for UEFAs lovgivning i begge situationer, henholdsvis off-sidereglen og hånd-på-bold-reglen (Hands).

Der er en grund til, at begge regler blev indført. I juraens verden fastlægges grunden til, at en regel eller en lov i det hele taget indføres, enten i det, der hedder en formålsparagraf, eller fastlægges i indledningen, præamblen.

Det er dette regelsæt dommeren er ansat til at administrere.

Formålet med off-side-reglen var og er at forhindre, at et hold får fordel ved at overtræde en ”side”, altså en linje, som hele tiden skifter og som defineres af den bageste forsvarsspiller. Formålet er at forhindre, at en spiller kommer tættere på modstandernes målmand og mål end den sidste forsvarsspiller.

Hands-reglens formål er at forhindre, at en spiller bruger hænderne eller armen til at forhindre et angreb eller tilvejebringe en fordel.

Hvis dommeren eller VAR-holdet ikke tager denne juridisk vigtige formålsparagraf i betragtning i forbindelse med den sportslige afgørelse, foreligger der en fejldom eller et sportsligt justitsmord.

Og det var det, der skete i Tysklandskampen.

UEFA har tilladt at teknologien, VAR, som betyder Video- Assistant Referee, der som navnet antyder blot er et redskab til at assistere dommeren, indtager dommerens plads.

Men VAR kan kun registrere, hvor ”siden” er og om den er overtrådt, og chippen i fodbolden kan kun registrere, hvorvidt bolden har været i kontakt med hånden.

VAR kan ikke afgøre, hvad ”formålet” med spillernes handlinger er. Det kan kun Højesteret, som på fodboldbanen ene og alene er…..dommeren.

Så juridisk set kan VAR ikke erstatte dommerstandens opgave, som er at administrere reglerne, inklusive formålsparagrafferne, korrekt.

Delaneys overtrædelse tjente ikke det formål at komme tættere på modstandernes mål, men tværtimod at sende bolden væk fra modstandernes mål tilbage til Joachim Andersen.

Joachim Andersen ”hands” tjente heller ikke det formål at forhindre et indlæg eller et mål, men var klart reaktiv.

UEFA har med VAR-teknologien givet fodboldspillet et redskab, som brugt rigtigt er et vigtigt fremskridt.

Men i sin teknologi-forelskelse har UEFA gjort VAR til en erstatning for dommerne snarere end en hjælp, og det er i strid med disse to reglers formål.

Det ville selv USA’s Højesteret være enig i.