Dag for dag æder EU af danskernes frihed

Torsdag vedtog et massivt flertal i Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg EU’s mindstelønsdirektiv, som er Danmarks hade-direktiv, fordi både Folketinget og arbejdsmarkedets parter mener, at det vil ødelægge den danske arbejdsmarkedsmodel.

I mindsteløns-direktivet understreges det, at meningen ikke er at ødelægge den danske model, og at Danmark ikke er tvunget til at indføre en lovbestemt mindsteløn.

Danmarks skrækscenario er imidlertid, at hvis en EU-borger i Danmark bringer en sag om mindsteløn for EU-Domstolen, så siger erfaringen, at domstolen vil lade hensynet til den enkelte borger veje tungere end national praksis. Og på den måde vil mindstelønnen alligevel finde vej ad bagdøren.

Danmark gik ikke med i det daværende EF i 1972 af kærlighed til det fælles Europa, men først og fremmest fordi det økonomisk var en fordel, og det er det fortsat.

I 2019 gik 56 pct. af den danske eksport til landene i EU’s indre marked svarende til 650 mia. kr. Omtrent 330.000 fuldtidsjobs var direkte eller indirekte knyttet op på denne eksport, hvilket svarer til hver femte private fuldtidsstilling i Danmark.

Som et lille land har Danmark brug for en stærk og handlekraftig handelsunion. Men hvor det oprindelige EF handlede om frihandel, vækst og arbejdspladser, er det EU, som vi kender i dag, noget helt andet.

Alt det, danskerne dengang sagde ja til, fylder stadig mindre i det EU, der dag for dag æder af danskernes frihed.

EU udfordrer gradvis sine medlemmers (og dermed Danmarks) grundlæggende suverænitet i forhold til bl.a. skatteopkrævning og finanspolitik, som er nationale anliggender.

Hjælpepakken til coronaramte EU-lande på astronomiske 750 mia. euro er ikke bare et forsøg på at strække hånden ud til Sydeuropa, men endnu et skridt mod en fælles EU-finanspolitik. Det er en krigserklæring mod nationalstaten. Imod Danmark.

Og det er en EU-bestemt mindsteløn også.

Alt rykker i retning af et føderalt Europa, og det slutter ikke der. For med EU slutter det aldrig.

EU vil have en sundhedsunion.

EU vil have kvindekvoter i bestyrelser og lederstillinger.

EU vil have bæredygtig selskabsledelse.

EU vil have en fælles udlændingepolitik.

EU vil have et forbud mod grænsekontrol.

For de ansigtsløse bureaukrater i EU handler det om at gennemtrumfe et socialt fremskridtsprojekt, hvor det kollektive mål står over alt andet. EU-landene må ikke indrette sig på hver deres måde, men skal ensrettes og underlægges en overstatslig kontrol.

Danmark har tabt mindstelønskampen og kommer dermed til at aflevere endnu en bid af sin nationale suverænitet til EU. Sikkert ikke den sidste, for med EU slutter det aldrig.

André Rossmann