Først var han velkommen. Så fortrød teaterfestivalen CPH Stage at have inviteret en israelsk instruktør. Det skyldes bekymring for hans sikkerhed, idet det er velkendt, at der i dansk kulturliv er en meget stærk propalæstinensisk bevægelse. Forargede politikere kaldet det en reel ”kulturboykot”, skriver Berlingske.
”CPH STAGE er Københavns største festival for teater. CPH STAGE har fortrudt at have inviteret den israelske instruktør Roy Horovitz, der skulle have besøgt København som festivalens gæst til maj. Det får nu flere politikere til at kritisere CPH STAGE for at bedrive kulturboykot for offentlige midler.’
’Hvis man mener, at alle israelere på en eller anden måde er impliceret i krigen i Gaza, så udstiller man et folk som nogen, man ikke vil have noget med at gøre. Det puster til den antisemitisme, vi allerede nu ser i samfundet’, siger Nikolaj Bøgh (K), der er rådmand på Frederiksberg.
Nikolaj Bøgh suppleres af Finn Rudaizky (DF), der er medlem af Københavns Borgerrepræsentation. ’Det ser ud, som om vi har en institution, der får penge fra Københavns Kommune og bruger dem til at gradbøje, hvem vi kan samarbejde med. Der er ikke vedtaget en kulturboykot i Folketinget, og derfor har hverken kommunen eller de institutioner, der får del i skatteydernes penge, ret til at bedrive udenrigspolitik for offentlige penge’, siger Finn Rudaizky”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)