I Danmark findes der store forskelle i livsvilkår og livsforløb alt efter, hvilken social baggrund man er født med. Disse forskelle bliver fastholdt gennem resten af livet. Ser man f.eks. på den gennemsnitlige disponible indkomst, ligger Gentofte helt i top med 664.600 kroner. På de efterfølgende pladser ligger Rudersdal Kommune med 587.700 kroner og Hørsholm Kommune med 547.400 kroner, mens den gennemsnitlige disponible indkomst i bunden af listen ligger på omkring 275.000 til 280.000 kroner, skriver Berlingske.
”Den store forskel mellem på landets kommuner viser, at der sker en øget koncentration af højindkomstfamilier i nogle dele af landet, mens andre dele af landet sakker bagud. Det er udtryk for, at danskerne bor mere opdelt og møder hinanden i mindre grad på tværs af indkomst. Direktøren møder ikke sygeplejersken. Sygeplejersken møder heller ikke førtidspensionisten i samme grad som tidligere.
Tallene fortæller med andre ord, at danskerne bevæger sig væk fra hinanden, at de mister samhørighed med andre befolkningsgrupper, og at deres børn ender med at gå i skoler, hvor deres klassekammerater i højere og højere grad ligner dem selv. Danskerne bevæger sig længere og længere ned ad den vej, hvor Danmark kommer til at ligne nogle af de samfund, som danskerne ikke er så glade for at spejle sig i, som f.eks. USA”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)