Danmarks vildeste bålhistorie

Mandag i efterårsferien læser kulturformidler Christoffer Dall hyggelige (og måske uhyggelige?) historier højt på Næstved Bibliotek omkring “bålet”.

Som en del af kampagnen ”Vores natur” vil Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekernes Temasamarbejde sammen med landets biblioteker og danskerne kåre ”Danmarks vildeste bålhistorie”.

Skrivekonkurrencen blev igangsat på FN’s internationale læsedag d. 8. september og varer frem til 1. oktober. Endeligt bliver den bedste bålhistorie udkåret af kampagnens dommerpanel d. 9. oktober.

Bibliotekets børnekulturformidler Christoffer Dall har udvalgt en håndfuld af de indsendte bålhistorier skrevet af konkurrencedeltagerne, og læser dem højt for de fremmødte omkring “bålet” – inklusive vinderhistorien udvalgt af konkurrencens dommerpanel.

At arrangementet er mandag i efterårsferien, giver børn og forældre mulighed for at besøge biblioteket indendørs og høre historier, og desuden blive inspireret af bibliotekets ”Vores natur”-udstilling, til at komme ud i den danske natur i resten af ferieperioden (og fremover).

Kampagnen ”Vores Natur” involverer en lang række aktører på natur-, frilufts- og naturformidlingsområdet samt Danmarks Radio.

Tilmelding på bibliotekets hjemmeside www.naesbib.dk

OBS: Ønsker forældre at ledsage deres børn, gør vi opmærksom på, at der kun må være max én forældre til stede per deltager, og at dette kræver bestilling af billet til både deltager og forældre.

Vi overholder naturligvis de gældende coronarestriktioner med fokus på håndsprit og afstand mellem deltagerne.

Tid og sted: 
Mandag d. 12. oktober kl. 10.30-11
Næstved Bibliotek

LÆS OGSÅ:  12 danskere i fornemt selskab hos amerikansk forlagsgigant

Pris og tilmelding:
Gratis, tilmelding på www.naesbib.dk