Danske løgnemedier modarbejder Danmarks interesser

I årene 2014-2015 har USA’s afgående amerikanske præsident, Joe Bidens, søn, Hunter Biden, gjort det til en lukrativ forretning at skaffe korrupte ukrainske oligarker adgang til hans far, som på det tidspunkt var vicepræsident og havde et særligt ansvar for at støtte korruptionsbekæmpelse i Ukraine. Demokraterne, Joe Biden og de venstreorienterede amerikanske medier påstod imidlertid, at historien om Hunter var det rene vrøvl, og at den var plantet af Rusland. Men for nylig har New York Post bekræftet, at det var rigtigt, at Hunter Biden med en privat konsulentvirksomhed udnyttede sin adgang til Joe Biden. Og det var også korrekt, at Joe Biden havde en forretningsrelateret kontakt med sin søn. Samtidig har CNN bragt et billede af Joe Biden, Hunter Biden og deres korrupte kinesiske venner.

Mens Joe Biden således har vildledt offentligheden og undermineret retsstaten, har både de Demokrat-loyale amerikanske medier (og deres danske vasalmedier) undertrykt historierne om Biden-familiens kriminelle virksomhed for at hjælpe deres foretrukne præsidentkandidat op til valget i nov. 2024. De danske medier har med andre ord uhæmmet formidlet løgne, der skulle få danskerne til at fatte sympati for den ”gode sag”, dvs. Demokraterne og Biden/Harris.

Op til præsidentvalget i november 2024 bestod den danske mediedækning af amerikansk politik derfor næsten udelukkende af Trump-bashing. ”Kun moderate og pragmatiske Demokrater kan redde det amerikanske demokrati fra Trump”, mente Bjarne Corydon. ”En periode mere med en mand, der har gjort så bevidst skade på demokratiet som Trump, vil være vanvid. Parolen frem mod nov. 2024 bør være ’Anyone but Trump’”, skrev Berlingskes Birgitte Borup i en leder.

Man skal dog ikke forvente, at den ensidige og tendentiøse mediedækning af amerikansk politik vil føre til selvrefleksion og selvransagelse fra de hyperpartiske danske medier. ”Hvad angår kritikken af den danske USA-valgdækning, kan jeg ikke tale for alle medier. Men jeg kan tale på Berlingskes vegne. Og her må jeg melde hus forbi i forhold til kritikken af, at dækningen skulle have været ensidig”, skrev Berlingske chefredaktør, Tom Jensen, selvom hans propagandister overgik hinanden i ukritisk, løgnagtig og hadsk dækning af Trump og Republikanerne.

I det konforme danske medielandskab, der hverken sikrer pluralitet eller dissens, er det næsten umuligt at trænge bredt igennem med budskaber og holdninger, der adskiller sig fra de gængse konsensusholdninger. Der findes dog enkelte lys i det mediemæssige danske mørke.

Berlingskes journalist Bent Blüdnikow har således i et indlæg med overskriften “Har Berlingske ikke et moralsk ansvar for de falske rygter om Trump” bekræftet, at Berlingskes USA-dækning drives af politisk aktivisme: ”Fra amerikanske medier flød anklagerne mod Trump i en lind strøm til europæiske medier, og Berlingske skrev om disse anklager uden at sætte spørgsmålstegn ved anklagerne og i en tendentiøs stil, som efterlod læsere i den tro, at der var noget om snakken. Problemet med mediernes artikler var ikke alene, at de uden kildekritik gengav løse og anonyme anklager, men også at medierne ikke gengav kilder, der pegede i en anden retning”.

Samme vurdering anlagde Ole Bruun, der er professor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet, som i et indlæg i Jyllands-Posten skrev: ”Almindelig journalistisk upartiskhed er i foruroligende grad sat ud af spillet, når det gælder dækningen af amerikansk politik. De amerikanske medier er mere politiserende end nogensinde, og de danske følger bevidstløst efter og tillægger Donald Trump alle de dårlige motiver – og glemmer de gode. Mediernes hetz mod Trump var en klassisk hekseproces, hvor man forsøger at mane det onde bort, det, der ikke passer ind”.

Det skæve billede af amerikansk politik, som de danske medier har formidlet og fortsat formidler, er i strid med danske interesser, mener Ole Bruun: ”Danske meningsdannere og medier må se tilbage på en helt forfejlet og enøjet dækning af præsidentvalget i USA. At tage udgangspunkt i CNN’s Trump-fikserede og ofte perfide journalistik (med bare 350.000 seere) tjener ikke den danske offentligheds interesser. Lige nu ser vi de selvsamme politiserede perspektiver og nedladende prædikater, hvor Trumps diverse udnævnelser bliver karakteriseret som enten inkompetente, ultraMaga-sympatisører eller personligt kompromitterede”.

De Trump-hadende danske medier er imidlertid ligeglade med danske interesser. De fortsætter med deres vildledende USA-dækning, idet de i deres kildevalg ekskluderer de nationalkonservative medier såsom Newsmax, Breitbart, Fox News, National Review, The Federalist, Daily Wire osv.

Donald Trumps nyudnævnte ambassadør i København, Ken Howery, vil uden tvivl opdage, at det ikke kun er Danmarks statsminister, der er ”nasty”. Det er de danske medier også.

André Rossmann