Danskerne forveksler slap hygge med lykke

Det danske kommentariat kan ikke få armene ned for bare begejstring. Danmark er nemlig igen i år kåret som verdens næstlykkeligste land. Det fremgår af FN-rapporten World Happiness Report 2023, der er udgivet natten til onsdag.

Folkene bag FN-rapporten har bedt borgere i 143 lande og territorier om at bedømme deres liv på en skala fra nul til ti. Ti repræsenterer det bedst tænkelige liv. Derfra laves der et gennemsnit fra de tre foregående år. Finland har en score på 7,7, mens den danske er på 7,6.

Vi er verdens lykkeligste, jubler man i Danmark. Men medicinalstatistikken fortæller om en halv million danskere på lægeordinerede lykkepiller. Omkring 40 pct. af danskerne har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Flere og flere danskere har det mentalt dårligt, er stressede, sover dårligt, spiser usundt og er overvægtige. Omtrent 350.000 danskere lider af angst, mens hver femte dansker vil få en depression i løbet af sit liv. Folk er ensomme. Børnene mistrives. De unge tilbydes gratis psykologhjælp, 15 pct. af dem har en psykiatrisk diagnose, og de fleste drikker for meget og mistrives.

Det må derfor betegnes som et paradoks, at Danmark siden 2012 har ligget i toppen af FN’s liste over verdens mest lykkelige lande. En forklaring kan være, at når danskerne i FN’s meningsmålinger svarer, at de er lykkelige, skyldes det, at kun de færreste har lyst til at indrømme, at der er noget grundlæggende galt med deres land, og at de faktisk mistrives og er ulykkelige. Det er nemlig velkendt, at folk ikke er meget for at sige noget ufordelagtigt om deres eget land, når det er fremmede, der spørger.

En anden forklaring kan være, at danskerne forveksler slap hygge med lykke. De store Eurobarometerundersøgelser, som har kortlagt danskernes lykke-dna, viser, at danskerne har lave forventninger til tilværelsen. Det er nemlig let at kalde sig lykkelig, hvis bare man sætter forventningerne tilstrækkeligt ned. Tilbud i Netto og Bilka, en ny storskærm i TV-stuen, familien samlet foran fjernsynet med øl, pizza og slik – det er den danske lykke.

Danskernes lykke beror med andre ord på beskedne behov, minimale forventninger til livet og ingen drømme. Livet i Danmark bliver sjældent intenst og berusende, drømme og begejstring udebliver og folk stiller sig tilfreds med de små dagligdags ting.

Professor i sociologi, Peter Gundelach, der står bag en omfattende kortlægning af danskernes værdier, mener, at for danskerne er deres smalle selvtilfredshed lig med et lykkeligt liv. Det forklarer han således: ’Den høje danske (selv)tilfredshed er resultatet af forholdet mellem, hvad danskerne ønsker, og hvad de får. Jo mere man får det, man gerne vil have, jo mere tilfreds man er. Så hvis man ikke har de store ambitioner, skal der heller ikke meget til at opfylde dem. Den moderne danske nationalkarakter er rundet af, at vi efter en række krigsnederlag blev en småstat, hvor man ikke kunne gøre store armbevægelser. På den måde er vi måske kulturelt betinget for lavere forventninger end andre befolkninger i andre lande. Og derfor er vi mere (selv)tilfredse og magelige end alle andre’.

Hvis danskerne virkelig er verdens lykkeligste, så er de ekstremt dygtige til at skjule det og smile gennem de høje danske selvmordsrater, mistrivsel, ensomhed og forbrug af lykkepiller. Den danske lykke er en myte, men det er en myte, der sælger rigtig godt.

André Rossmann