Myten om det lykkelige Danmark (2023)

Danskerne betragtes som et af de lykkeligste folk i verden. Det skyldes, at danskernes lykke beror på beskedne behov, minimale forventninger til livet og ingen drømme. Livet i Danmark bliver sjældent intenst og berusende, drømme og begejstring udebliver og folk stiller sig tilfreds med de små dagligdags ting.

Finnerne er verdens lykkeligste folk. Det fremgår af den statistiske opgørelse foretaget af Gallup i mere end 150 lande for FN’s World Happiness Report 2022. Det var en placering, som tidligere i mange år tilhørte Danmark, men danskerne måtte i 2022 nøjes med anden plads. Danmark er dog fortsat et af verdens lykkeligste lande efter den målingsmetode, som Gallup og FN benytter.

Kan man stole på FN’s meningsmålinger?

Deltagerne i den lykkemåling, som Gallup har udført for FN, er blevet bedt om at svare på, hvor lykkelige de er. Lad os zoome ind på 4 af de 6 parametre, som indgår i Gallups undersøgelse af nationernes lykkefølelse, og hvor Danmark er en topscorer:

Bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger

Udgangspunktet for denne parameter er, at hvis man dividerer et lands BNP med det totale antal indbyggere, får man en god indikation af, hvor lykkelige indbyggerne er, eftersom der er en tæt sammenhæng mellem et lands velstandsniveau og indbyggernes lykkefølelse. Virkeligheden er, at det danske BNP ganske vist er det 14.-største blandt 195 lande (jf. CIA World Factbook), men det danske privatforbrug er kun nummer 24 og meget mindre end privatforbruget i resten af EU. Alligevel får Danmark år efter år en høj score på privat levestandard og dermed en høj placering i FN’s Happiness Index.

Socialt sikkerhedsnet

Udgangspunktet for denne parameter er, at der er en tæt sammenhæng mellem et højt socialt sikkerhedsnet og folks lykkefølelse. Virkeligheden er, at selv om danskerne har adgang til skattefinansierede velfærdsydelser, er velfærdsstaten ved at krakelere med det resultat, at der i befolkningen er en stor og voksende utilfredshed med både sundhedsvæsenet, ældreforsorgen og uddannelsessystemet (læs her, her og her), for blot at nævne de vigtigste velfærdsområder. Alligevel får Danmark år efter år en høj score på ”socialt sikkerhedsnet” og dermed en høj placering i FN’s Happiness Index.

Forventninger til levetid

Udgangspunktet for denne faktor er, at der er en tæt sammenhæng mellem befolkningens generelle sundhedstilstand og lykkefølelse. Selv om Danmark opnår en høj score i Gallups undersøgelse, har det i flere årtier været velkendt, at danskerne dør før borgere i de lande, Danmark normalt sammenligner sig med. Middellevetid er det bedste mål, vi har for en befolknings generelle sundhedstilstand. Og her ligger Danmark rigtig dårligt. I intet andet vesteuropæisk land er middellevetiden så lav som i Danmark. Alligevel får Danmark år efter år en høj score på ”forventninger til levetid” og dermed en høj placering i FN’s Happiness Index.

Opfattelse af korruptionen i det offentlige

Udgangspunktet for denne parameter er, at jo mindre korruption i den offentlige sektor, et land vurderes at have, des større lykkefølelse i befolkningen. Og selv om danskerne har den opfattelse, at deres land er korruptionsfrit, findes der omfattende korruption, både i den offentlige og private sektor. Alligevel får Danmark år efter år en høj score som verdens mindst korrupte land og dermed en høj placering i FN’s Happiness Index.

Det danske paradoks

Vi er verdens lykkeligste, siger danskerne. Men medicinalstatistikken fortæller om en halv million danskere på lægeordinerede lykkepiller. Omkring 40 pct. af danskerne har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Flere og flere danskere har det mentalt dårligt, er stressede, sover dårligt, spiser usundt og er overvægtige. Omtrent 350.000 danskere lider af angst, mens hver femte dansker vil få en depression i løbet af sit liv. Folk er ensomme. Børnene mistrives. De unge tilbydes gratis psykologhjælp, 15 pct. af dem har en psykiatrisk diagnose, og de fleste drikker for meget og mistrives på grund af klimaangst og karakterkrav.

Det må derfor betegnes som et paradoks, at Danmark siden 2012 har ligget i toppen af FN’s liste over verdens mest lykkelige lande. En forklaring kan være, at når danskerne i FN’s meningsmålinger svarer, at de er lykkelige, skyldes det, at kun de færreste har lyst til at indrømme, at der er noget grundlæggende galt med deres land, og at de faktisk mistrives og er ulykkelige. Det er nemlig velkendt, at folk ikke er meget for at sige noget ufordelagtigt om deres eget land, når det er fremmede, der spørger.

En anden forklaring kan være, at meningsmålinger kan fortolkes forskelligt afhængigt af, hvordan man spørger. Søger en måling af afdække f.eks. vælgernes opbakning til skattereformer og spørger til noget så abstrakt som uspecificerede “skatter”, ved respondenterne ikke, hvad der menes. Ikke fordi de ikke ved, hvad skat er, men fordi der er mange forskellige slags skatter, og fordi forståelsen af, hvad der spørges om, og hvordan det kan påvirke én selv, kan påvirke svaret. En vælger kan ønske, at nogle skatter øges (f.eks. arveafgift eller moms), mens andre sænkes (f.eks. indkomstskatter eller boligskatter). Det er meget få vælgere, der er tilhængere af, at alle skatter og afgifter skal sænkes, og nok endnu færre, der ønsker, at alle øges. Det samme kan siges om “lykke”, der helt bogstaveligt kan betyde alt mellem himmel og jord.

Stigende mental mistrivsel

I det lykkelige Danmark mistrives borgerne i stigende grad. Siden 2010 er andelen, som mistrives, steget fra 10 pct. i 2010 til 13,2 pct. i 2017 – og igen til 17,4 pct. i 2021. 21 pct. mænd og 34 pct. kvinder mellem 16 og 24 år har et dårligt mentalt helbred. 16 pct. af børnene mellem 0 og 10 år lider af et mentalt helbredsproblem. Blandt de unge mellem 16 og 24 år i Region Hovedstaden er 25 pct. ensomme, 53 pct. er stressede og knap 20 pct. lider af angst eller depression.

Skolebørnsundersøgelsen 2022 viser, at 53 pct. af piger i 9. klasse er utilfredse med deres liv. De oplever hver uge at være kede af det, have hovedpine og være nervøse. Da undersøgelsen sidst blev foretaget i 2018, var andelen 40 pct. Kigger man længere tilbage, er tallet endnu lavere. I 2010 var det således 26 pct. af pigerne i 9. klasse, der ofte var kede af det. Undersøgelsen viser også, at kun 10 pct. af pigerne i 9. klasse har høj livstilfredshed. Blandt drengene er det cirka hver fjerde, der er godt tilfredse med deres liv. For begge køn gælder det, at flere havde en høj livstilfredshed i 2018.

Helt overordnet set er det næppe blevet bedre at være barn i Danmark de forløbne 10 år. Den psykiske mistrivsel udtrykt gennem bl.a. ensomhed, selvskade og angst er i foruroligende stigning. Langvarigt skolefravær truer med at stige yderligere, inklusionsreformen i folkeskolen har vist sig at være en fiasko, niveauet af fysisk og psykisk vold mod børn og unge er vedvarende højt, og aldrig har der været flere børn og unge, som ringer til Børnetelefonen med bekymringer og svære tanker. En stor gruppe børn og unge lider dagligt under den mislykkede inklusionsreform fra 2012. Et helt årti har børn og unge været forsøgskaniner i et inklusionseksperiment uden tilstrækkelige ressourcer og kompetencer i folkeskolerne. Den forfejlede inklusion går hårdt ud over de børn, der har brug for særlig støtte. Mange børn og unge går ikke bare glip af undervisning, men også af vigtige fællesskaber. Den politiske tavshed på det område er larmende, og initiativerne stort set ikkeeksisterende. Børns Vilkår ser det som et svigt af børn.

En dårlig mental sundhed smitter af på alle andre dele af livet, idet den går ud over indlæringen, øger sygefraværet og mindsker beskæftigelsen. I gennemsnit lever dem, som mistrives, to-tre år kortere. De får tilkendt flere førtidspensioner, og de er markant mere syge. Mentale problemer et gigantisk problem for den enkelte og for samfundet. Dårlig mental sundhed koster det danske samfund 110 milliarder kr. årligt.

Psykiske sygdomme i vækst

I det lykkelige Danmark får 82 pct. af befolkningen, svarende til 4.864.776 danskere, på et tidspunkt i livet en behandlingskrævende psykiatrisk sygdom. I 2021 var 43.617 børn og unge i kontakt med psykiatrien. I de sidste ti år er antallet af børn med diagnoser steget med mere end 50 pct. I 2021 fik 8 pct. af børnene en psykiatrisk diagnose, inden de fyldte 10 år. Omkring 15 pct. af alle børn var i behandling for en psykisk lidelse, inden de fyldte 18 år. Det svarer til 100.000 danske børn. Hele 9 pct. af de 13-17-årige og 11 pct. af de 18-29-årige har mindst en psykisk diagnose. 39 pct. flere børn og unge under 18 år har en psykiatrisk diagnose sammenlignet med for ti år siden. 73.220 børn og unge under 18 år var 1. januar 2023 registreret med en psykiatrisk diagnose. Det er 6,33 pct. i aldersgruppen. For ti år siden havde 54.130 børn og unge under 18 år en diagnose. Det svarede til 4,55 pct. af aldersgruppen. Det er især diagnoserne autisme og adhd, der driver udviklingen. De udgør to ud af tre diagnoser.

Tal fra PFA Pension viser, at antallet af unge mellem 16 og 24 år, der henvender sig til PFA Pension med psykiske lidelser, er steget med hele 183 pct. fra 2017 til 2022. De unges mentale mistrivsel har alvorlige konsekvenser for deres skolegang og livsforløb. Antallet af unge med angst og depression er nu så højt, at der er en gennemsnitlig ventetid på 29 uger i den ordning, der yder gratis psykologhjælp. Det er meget længe, når man mistrives og har det dårligt. Hvis de unge ikke vil vente i månedsvis på hjælp, må de selv til lommerne. Typisk koster en konsultation hos en privat psykolog ca. 1.000 kr. Det er en stor udgift, da det jo ikke drejer sig om en enkelt time, men et længerevarende forløb.

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at 77.500 danskere gik til psykolog med offentligt tilskud efter at have fået en henvisning fra deres læge i 2020. I 2006 lå tallet på 42.500. Dertil kommer dem, der betaler privat for en psykolog. En undersøgelse fra Forsikring og Pension (F&P) fra 2022 viser, at næsten dobbelt så mange danskere kommer i behandling hos psykolog eller psykiater via deres private sygeforsikring som i 2016.

Mange af problembørnene bliver opdaget alt for sent og får derfor ikke hjælp i tide. Og når børnene bliver opdaget, får de ofte langtfra altid den rette hjælp, og ofte ved man ikke, om de indsatser, der bliver gjort for børnene, rent faktisk virker. Det anslås, at mere end 25.000 mennesker i Danmark lider af både psykisk sygdom og et misbrug, og de menneskelige konsekvenser er voldsomme. Levealderen hos folk med psykisk sygdom er omkring 20 år kortere end gennemsnittet, mens raten af selvmord og kriminalitet er meget højere.

I første halvdel af 2022 blev 57,83 pct. af alle unge mænd, der var til Forsvarets Dag, tidligere kaldet session, erklæret uegnede til militærtjeneste. Andelen af unge mænd, der bliver kasseret, har været stigende siden 1995, hvor 30 pct. blev erklæret uegnede. Det stigende antal af unge, der afvises, skyldes, at flere unge har psykiske diagnoser. I 2017 blev 22 pct. af de unge, der blev erklæret uegnede til værnepligt, erklæret uegnede på grund af psykiske diagnoser som adhd, angst eller depression. Andelen af svært overvægtige blandt nutidens unge gør også en forskel, vurderer Forsvaret. F.eks. var 5 pct. af de unge svært overvægtige i 2010. I 2021 var andelen 10 pct.

245.000 på kanten af samfundet

I det lykkelige Danmark lever 45.000 unge, som hverken er i uddannelse eller arbejde, og som bakser med sociale problemer såsom alkoholmisbrug, stofmisbrug, psykiske lidelser, traumer, hjemløshed mv., på kanten af samfundet. Årsagen er, at de har flere samtidige problemer – f.eks. mangler en bolig, kæmper med psykiske problemer, ikke kan få økonomien til at hænge sammen og måske har børn, der mistrives. De falder mellem to stole i et menneskefjendsk system, der ikke er gearet til at tage sig af de mennesker, som det er skabt til at hjælpe.

Det danske velfærdssamfund er en fiasko. Mange danskere bliver samfundstabere, og det begynder allerede i folkeskolen, hvor 13 pct. ikke består afgangseksamen. Velfærdssystemet holder borgere fast i offentlig forsørgelse og udenfor arbejdsmarkedet, fordi de mister selvtilliden og ikke kan klare sig selv. Det er mennesker, der står uden job, og som derudover har sproglige, kulturelle, sociale, helbredsmæssige eller andre udfordringer, som kriminalitet og stofmisbrug. Deres problemer anses af det offentlige ikke at være graverende eller permanente nok til, at den står på fleksjob eller førtidspension. De bevæger sig derfor år efter år rundt mellem snart den ene snart den anden ordning, og de udsættes for snart den ene snart den anden indsats, uden at det bringer dem nævneværdigt videre. Mens den generelle ledighed styrtdykkede, skrumpede denne gruppe ikke ret meget. Den udgøres af knap 200.000 mennesker. De er der bare. Ligesom de var for både ti og 20 år siden. På trods af utallige reformer og indsatser, mange ressourcer og gode viljer hos politikere, kommuner og medarbejdere.

Børn svigtes i stor stil

I det lykkelige Danmark udsættes en stor gruppe børn og unge jævnligt for svigt, som går ud over deres trivsel og udvikling. Det fremgår af rapporten ”Svigt af børn i Danmark”, som udgives af Børns Vilkår og TrygFonden. 5-10 pct. af børn og unge bliver udsat for omsorgssvigt og børnemishandling i løbet af barndommen. I flere tilfælde forstærkes problemerne af, at børnene ikke får den hjælp, som de har brug for. Udsatte børn og unge inddrages for lidt i myndighedernes beslutninger om deres liv, hvilket er ødelæggende for deres trivsel og tillid til systemet. Ofte lever sagsbehandlingen af børnesager ikke op til lovkravene. I 44 pct. af sagerne afholder sagsbehandlerne f.eks. ikke en børnesamtale, inden de træffer afgørelse i sagen.

Mange er ensomme

I det lykkelige Danmark var 600.000 danskere over 16 år ensomme i 2021. De unge 16-29-årige er den gruppe af danskere, der er hårdest ramt af ensomhed. Særligt alvorligt ser det ud hos de unge, hvor 22 pct. af de 16-24-årige ifølge samme måling føler sig svært ensomme. I den nationale trivselsmåling fra skoleåret 2020/2021 svarede næsten hver fjerde elev i 4.-9. klasse, at de føler sig ensomme. Ensomhed var også et af de hyppigste emner på BørneTelefonen i 2021, særligt blandt unge over 15 år. På sundhedsområdet er ensomhed hvert år skyld i alt knapt 23.000 ekstra indlæggelser og 216.000 ambulante hospitalsbesøg på tværs af somatiske og psykiatriske lidelser. Data fra Sundhedsstyrelsen viser, at ensomhed forårsager 820.000 ekstra sygedage på landets arbejdspladser.

Ældre Sagen anslår, at der er 50.000 ensomme ældre i Danmark. En fjerdedel af dem bor på plejehjem. Her står den på uskiftede bleer, sjældne bade og afhængigheden af de såkaldt varme hænder, som behandler de ældre med hjerteløshed og uanstændighed. Ensomhed har en social slagside, idet arbejdsløse, kronisk syge, psykisk syge og ældre har markant forhøjet risiko for at blive ensomme. Flere og flere danskere oplever sig derfor som socialt dysfunktionelle og løsrevet fra deres omgivelser og medmennesker.

En trivselsundersøgelse, der er udarbejdet af Institut for Lykkeforskning på vegne af organisationen Faglige Seniorer og foreningen Østifterne, viser, at 8,5 procent af de seniorer, der har trukket sig tidligt fra arbejdsmarkedet, er svært ensomme. Blandt de, der trækker sig, når de når pensionsalderen er det 6,9 procent. Det svarer til, at der i de to grupper er mere end 100.000 svært ensomme mennesker.

Mobning er udbredt

I det lykkelige Danmark udsættes mange børn for vold, overgreb og mobning. 8,6 pct. af eleverne i 4.-9. klasse angiver, at de oplever at blive mobbet. Det svarer til knap to elever i hver folkeskoleklasse. Det er særligt eleverne på mellemtrinnet, der angiver at have oplevet at blive mobbet, men den største stigning er sket blandt 9. klasserne, hvor andelen, der oplever at blive mobbet, steg fra 5,4 pct. i 2019/20 til 6,8 pct. i 2020/2021.

Mobning er ikke kun noget, der foregår i skolegården. På mange arbejdspladser er voksenmobning et stort problem. Op mod hver 10. dansker har oplevet at blive mobbet på arbejdspladsen. Ledere og kolleger står for langt størstedelen af mobningen. I folkekirken har 41 pct. af præsterne været vidne til mobning. Det viser VIVE’s undersøgelse af krænkende handlinger og konflikter blandt lønmodtagere på det danske arbejdsmarked.

Mange sygemeldes på grund af stress

20 pct. af borgerne i det lykkelige Danmark er eller har været sygemeldt med stress. Det er særligt kvinder, der arbejder som sygeplejerske, sosu-assistent eller socialrådgiver, som er de grupper, der plejer at blive stresset. 52 pct. af unge kvinder mellem 16 og 24 år og over 30 pct. af mænd i samme alder har et højt stressniveau. Det er mere end en fordobling sammenlignet med 2010. Flere end 25 pct. af unge danskere er så stressede og pressede, at de går til lægen eller melder sig syge.

En undersøgelse fra Børns Vilkår viser, at 28 pct. af unge har været sygemeldt fra deres studie eller været til lægen på grund af stress. Ca. 3 ud af 4 unge, 73 pct., føler sig gode nok kun, når de har succes på alle områder i livet såsom skole, job, fritidsaktiviteter og udseendet, men det er jo ingen, der kan have, så de bliver stressede. 53 pct. af de unge føler sig gode nok kun hvis de får topkarakterer på deres studie, ligesom 54 pct. har følt sig stressede hele tiden eller det meste af tiden det sidste halve år.

De skrøbelige unge

Snowflake-generationen er blevet et udbredt fænomen, også i Danmark. Det danske samfund er gennemsyret af en offergørelse, hvor det er på mode at gøre opmærksom på, hvor skrøbelig man er. De unge, der er skrøbelige som snefnug, kræver en særlig opmærksomhed, hvis de skal få selvværd og styrke nok til at komme godt i gang med livet. Over halvdelen føler ikke, de kan overkomme det, der forventes af dem – eller rettere sagt – hvad de forventer af sig selv. Mange unge er en del af en curlinggeneration, hvis forældre ikke har tilladt dem at møde nævneværdig modstand i nogle af livets forhold. Der blev konstant fejet foran dem, og når man ikke som barn eller ung konfronteres med nogle af livets ubehageligheder, der er uundgåelige, så ender man med at sidde tilbage som snefnug.

Ungdomslivet i Danmark er langt mere koreograferet af samfund, familie og uddannelse end tidligere. De unge får at vide af forældre og reklamer, at de er noget helt særligt og kan drive det til hvad som helst. De har hele deres liv fået at vide af forældregenerationen af de er perfekte, og når man så ofte får at vide, at man er fantastisk, kan det til sidst føles som et krav – som en grundpræmis for overhovedet at have værdi. Det er en af grundene til, at især pligtopfyldende piger knokler solen sort for at være perfekte på studie, sociale medier og privat, mens de går i stykker indeni. Når man synes, at man skal leve op til verdensklassen i forhold til karakterer, krop og venner, så oplever man jo, at det er nemt at fejle. Børn og unge, som er i krise og føler sig pressede, tager i stort omfang smertestillende piller for at forebygge eller dulme deres problemer og blive i stand til at præstere i hverdagen. Helt op til 15 pct. af pigerne i 9. klasse oplyser, at de ugentligt tager piller mod hovedpine, mavepine, nervøsitet eller søvnbesvær.

Selvskadende adfærd

En undersøgelse fra Børns Vilkår og Tryghedsfonden viser, at selvskade er et udbredt fænomen blandt unge. Hver fjerde pige i 9. klasse siger i undersøgelsen, at hun har prøvet at skade sig selv med vilje på et tidspunkt i sit liv ved f.eks. at skære i sig selv, kradse sig selv til blods eller slå hovedet mod genstande. Det samme siger hver syvende dreng. En undersøgelse foretaget på Aalborg Universitet viser, at hver tredje – 34 pct. – af de danske gymnasieelever har udøvet selvskade på et tidspunkt i deres liv. Selvskade hænger uløseligt sammen med mistrivsel, og den høje forekomst må derfor betragtes som et vidnesbyrd om, at de unge mistrives mere end tidligere.

18 pct. er overvægtige

De lykkelige danskere bliver federe og federe. I Danmark er det 18 pct. eller omtrent 900.000 mennesker, der er diagnosticeret svært overvægtige. For godt ti år siden var tallet nede på 13 pct. 59 pct. af alle mænd i Danmark er moderat eller svært overvægtige. 40,5 pct. er moderat overvægtige og 18,6 pct. er svært overvægtige. 46,2 pct. af alle kvinder i Danmark er moderat eller svært overvægtige. 27,8 pct. er moderat overvægtige, mens 18,3 pct. er svært overvægtige. Svær overvægt er en af de væsentligste risikofaktorer for en række kroniske sygdomme, inklusive hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes. Overvægtige er i stor risiko for at udvikle en lang række sygdomme. Disse sygdomme medfører, at overvægtige har en oversygelighed og overdødelighed, der er højere sammenlignet med normalvægtige.

Lykken er en rejse – men ikke for danskerne

Hvert år flytter 40 mio. amerikanere, svarende til ca. 12 pct. af den amerikanske befolkning. De kan være tvunget af nødvendighed, men det kan også være, fordi det at flytte er en del af den amerikanske drøm. I USA findes der altid et lykkeland, hvor græsset er grønnere, og der må amerikanerne rejse hen og prøve lykken. For amerikanerne er lykken nemlig ikke en tilstand, men en rejse. Lykken er ikke nu, lykken er i morgen. Men selv om USA typisk ligger og roder omkring plads nr. 20 i FN’s lykkemålinger, betyder det ikke, at amerikanerne er mindre lykkelige end danskerne. Amerikanerne tror nemlig, at de i morgen vil blive endnu lykkeligere end i dag, hvorimod danskerne vil helst være lige så lykkelige som de var i går og forgårs. Her skal ikke ændres noget, her skal ikke storjusteres, højst kun finjusteres. Et dansk lykkeland er med andre ord et land, hvor græsset altid er det samme, og hvor vinden altid står stille.

 Danskerne forveksler slap hygge med lykke

De store Eurobarometerundersøgelser, som har kortlagt danskernes lykke-dna, viser, at danskerne har lave forventninger til tilværelsen. Det er nemlig let at kalde sig lykkelig, hvis bare man sætter forventningerne tilstrækkeligt ned. Tilbud i Netto, styr på økonomien, omlægning af boliglån, nyt samtalekøkken, arbejdsdagen og indkøb overstået, familien samlet foran fjernsynet – det er den danske lykke. Danskernes lykke beror på beskedne behov, minimale forventninger til livet og ingen drømme. Livet i Danmark bliver sjældent intenst og berusende, drømme og begejstring udebliver og folk stiller sig tilfreds med de små dagligdags ting.

Lykken er at få, hvad man vil have, at få sine ønsker opfyldt. Men i Danmark sætter man standarden så lavt, at man forveksler det bundjævne liv og slap hygge med drømme og lykke. Danskernes lykke bunder med andre ord i manglende drømme og ambitioner. Man skal ikke skille sig ud, ikke for meget, for man kunne jo komme galt afsted. Man må have fødderne på jorden, det skal man. Man ved hvad man har, man ved ikke hvad man får. Alting med måde, vi ved hvordan det ellers kan gå. Sådan er det og det er jo godt nok.

Professor i sociologi, Peter Gundelach, der står bag en omfattende kortlægning af danskernes værdier, mener, at for danskerne er deres smalle selvtilfredshed lig med et lykkeligt liv. Det forklarer han således:

”Den høje danske (selv)tilfredshed er resultatet af forholdet mellem, hvad danskerne ønsker, og hvad de får. Jo mere man får det, man gerne vil have, jo mere tilfreds man er. Så hvis man ikke har de store ambitioner, skal der heller ikke meget til at opfylde dem.

Den moderne danske nationalkarakter er rundet af, at vi efter en række krigsnederlag blev en småstat, hvor man ikke kunne gøre store armbevægelser. På den måde er vi måske kulturelt betinget for lavere forventninger end andre befolkninger i andre lande. Og derfor er vi mere (selv)tilfredse og magelige end alle andre”.

Det er svært at se danskerne som verdens lykkeligste. Men hvis danskerne virkelig er verdens lykkeligste, så er de ekstremt dygtige til at skjule det og smile gennem de høje danske selvmordsrater, mistrivsel, ensomhed og forbrug af lykkepiller.