Danskerne vildledes om det muslimske problem

Igen og igen ledes den offentlige debat på vildspor, når det drejer sig om antallet af børn, som indvandrerkvinder fra muslimske lande får. Det skyldes bl.a. Danmark Statistisk vildledende formidling af data om fertilitet, skriver Christian Marcussen i Berlingske.

Vi kan her tilføje, at Danmarks Statistiks formidling af data om såkaldte ”ikkevestlige” også er vildledende, når det gælder andre områder, f.eks. indvandrernes kriminalitet, hvor undersøgelser viser, at muslimer fra MENAPT-landene er mere kriminelle end øvrige ikkevestlige. Og ca. 4 gange så kriminelle som etniske danskere.

Igen og igen læser man historier om, at ”ikkevestlige indvandrerkvinder ikke længere får flere børn end etnisk danske kvinder”. Misforståelsen opstår, fordi kategorien ”ikkevestlige indvandrere” langtfra kun består af muslimske lande, men består af meget forskellige lande med meget forskellige fertilitetsrater. Gennemsnittet inkluderer derfor både muslimske lande med en høj fertilitetsrate og ikke-muslimske lande med en lav fertilitetsrate som for eksempel Filippinerne, Thailand og Ukraine.

Da Danmark Statistik i 2022 blev bedt om at lave et særtræk, der opdeler de ikkevestlige i de muslimske MENAPT-lande og øvrige lande, viste det sig, at MENAPT-kvinderne i gennemsnit fik 2,4 børn og dermed trak gennemsnittet op, mens kvinder fra øvrige ikkevestlige lande kun fik 1,5 børn. På landeniveau var der et spænd fra tre børn for syriske kvinder til under ét barn for filippinske kvinder.

Faktum er, at indvandrerkvinder fra de muslimske lande fortsat får flere børn end etnisk danske kvinder. Marcussen opfordrer derfor Danmarks Statistik til konsekvent at tilføje opdelingen af den ikkevestlige kategori på henholdsvis MENAPT-lande og øvrige lande til samtlige grafikker og tabeller. For som det er nu, gør Danmarks Statistiks formidling af data det snublende nemt for journalister igen og igen at bringe historier, som fordummer debatten og leder offentligheden på vildspor.

Danmarks Statistik påstår, at der af tekniske årsager ikke er mulighed for særkørsler, der isolerer muslimer fra MENAPT-landene. Grunden dertil er, at hele modellen bag fremskrivningen er opbygget på baggrund af herkomstopdelingen i vestlige/ikkevestlige indvandrere og efterkommere – både på programmerings- og på datasiden. At det er teknikken, der er i vejen, er en absurd forklaring i et land, som er nr. 1 i verden inden for offentlig digitalisering.

Den mest sandsynlige forklaring er, at man fra politisk hold fortsat ønsker at nedtone det muslimske problem. Og derfor vil man ikke ofre de ressourcer, der skal til for at omlægge produktionen af opgørelser og fremskrivninger i Danmarks Statistik, så der kan laves særkørsler, der synliggør det muslimske problem. Som man siger: Hvor der er vilje, er der vej. Men den vilje kniber det med hos den islamvenlige elite i Danmark.

André Rossmann