Af Cheanne Nielsen, folketingskandidat og suppleant i Borgerrepræsentationen for Dansk Folkeparti
Vi er i fuld gang med budgetforhandlingerne for Københavns Kommune inde på rådhuset. Og hjemløseområdet er som vanligt et emne uden den store selverkendelse blandt forligspartierne. Vi har kollektivt en stor udfordring, der bare skal løses. Derfor går vi i Dansk Folkeparti til forhandlingerne med et brud på normen i Borgerrepræsentationens skik og brug på hjemløseområdet. Overrepræsentationen af udlændinge blandt de hjemløse i København er fortsat et problem. Der hersker stadig den nomadekultur med flaskeindsamling, som Københavns forrige overborgmester var åben om at komme til livs. Dertil kommer de såkaldte romalejre, tiggeriet på gaden, i togene og foran supermarkederne.
Dét alene burde i Dansk Folkepartis øjne være nok til at overbevise forligspartierne om, at det ikke kan blive ved på den måde. Faktum er, at vi i Borgerrepræsentationen år efter år forsøger at hjælpe vores hjemløse gennem forhandlinger og adskillige nye initiativer. Det er bare ikke nok. Der mangler fokus. Der mangler en reel erkendelse af, at det er på tide, at de udenlandske gæster på gaden vender hjem. Uden for Danmark. Vi går derfor til forhandlingerne med et forslag om at gøre hjemsendelse til en obligatorisk del af gadeplansarbejdet, når der er tale om denne gruppe af hjemløse. Først her kan vi for alvor komme hjemløshed til livs. Dansk Folkeparti har tidligere lagt stemmer til konkrete forslag på området såsom tag over hovedet til unge hjemløse. Det gjorde vi med en konstatering om, at det slet ikke er tilstrækkeligt.
Og ja, vi ønsker at hjælpe hjemløse hundeejere. Med en bolig. Med hjælp til dyrlægeregningerne. Et årligt sundhedstjek. Men det bemærkelsesværdige er jo, at flere af partierne i Borgerrepræsentationen har deres hjerteblod blandt hjemløse. Fordi vi ved, at vi er nødt til at vælge. Fordi vi ved, at ikke alt kan lade sig gøre. Derfor bør vi sætte skub i hjemsendelserne og gøre op med den gruppe, der fjerner fokus fra danske hjemløses daglige kamp. Vi kan ikke være andet bekendt. Og vi kan ikke tillade os som ansvarlige politikere at påstå, at vi er der for at hjælpe hjemløse i vished om, at det ikke kan lade sig gøre. Dét er at stikke blår i øjnene på vores svageste i samfundet.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)