Mikonomi.dk har undersøgt, hvilke af de ti mest søgte uddannelser i 2018 der har den laveste ledighed og højeste løn. Respektive 40%, 28% og 26% af de dimitterede fra psykologi-, pædagog- og folkeskolelæreruddannelsen blev i første kvartal i 2016 uddannet til ledighed efter at have afsluttet deres uddannelse. I nedenstående tabel kan du se bruttoledigheden i 1., 2., og 3. kvartal efter endt uddannelse på de ti mest søgte uddannelser i 2018.
Uddannelse | Antal ansøgere i 2018 | Antal dimittender i 2016 | Bruttoløn inkl. pension | Bruttoledighed i 1. kvartal efter endt uddannelse (2016) | Bruttoledighed i 2. kvartal efter endt uddannelse (2016) |
Bruttoledighed i 3. kvartal efter endt uddannelse (2016)
|
Pædagog | 6.379 | 4.461 | 23.323 kr. | 28% | 17% | 11% |
Sygeplejerske | 5.109 | 2.528 | 29.260 kr. | 7% | 2% | 2% |
Diplomingeniør | 3.807 | – | 40.335 kr. | – | – | – |
Medicin | 3.780 | 1.234 | 43.494 kr. | 16% | 2% | 1% |
Civilingeniør | 4.576 | – | 36.700 kr. | – | – | – |
Socialrådgiver | 3.300 | 1.365 | 27.680 kr. | 20% | 12% | 9% |
Folkeskolelærer | 3.112 | 2.264 | 33.048 kr. | 26% | 11% | 8% |
Psykologi | 2.483 | 814 | 33.350 kr. | 40% | 26% | 18% |
Jura | 2.441 | 1.531 | 38.225 kr. | 24% | 16% | 10% |
Markedsføringsøkonom | 2.235 | 1.823 | 25.255 kr. | 13% | 9% | 7% |
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet, Jobindex – Tjek min løn
Pædagoguddannelsen: Laveste løn og høj ledighed
I denne undersøgelse har pædagoguddannelsen den laveste månedlige bruttoløn på 23.323 kr. Til sammenligning kan en medicinstuderende efter endt uddannelse se frem til en bruttoløn på 43.494 kr. om måneden, hvilket er ca. 20.000 kr. mere end studerende på pædagoguddannelsen.
Uddannelsen er, som tidligere nævnt, en af de uddannelser med den højeste ledighedsprocent efter endt uddannelse på hele 28% i det første kvartal. Til sammenligning er det for sygeplejerske- og markedsføringsøkonomuddannelsen kun 7% og 13%, der er ledige det første kvartal efter endt uddannelse.
Sådan er undersøgelsen udarbejdet
Alle tal vedrørende ledighed er hentet fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, som illustrerer tal fra 2016. I disse er der taget udgangspunkt i, hvor mange procent af de dimitterede der efter 1., 2., og 3. kvartal efter endt uddannelse er ledige. Det har ikke været muligt at indhente tal fra diplom- og civilingeniør, da disse ikke er angivet i statistikken. Bruttolønnen er fundet via Jobindex – Tjek min løn, hvori der er taget udgangspunkt i en 25-årig person uden erfaring og uden at specificere by.
I de tre bacheloruddannelser fra denne undersøgelse (jura, medicin og psykologi), hvor en kandidat er en naturlig overbygning efterfølgende, er der i alle de illustrerede tal taget udgangspunkt i en kandidat og ikke en bachelor.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)