Med høje elpriser og mindre strøm til rådighed har mange husstande planer om at spare på julebelysningen i år. Forsikringsselskabet If minder nu om, at udendørsbelysning faktisk gør mere end at skabe hygge stemning – god belysning skaber større sikkerhed og forhindrer indbrud og andre tyverier.
Vi er i den mørke tid på året, og mørklagte huse og udearealer øger risikoen for indbrud. Men med høje elpriser kan det føles oplagt at begrænse eller helt undlade belysningen. Det er dog ikke noget, forsikringsselskabet If anbefaler.
”Danskerne har i stort omfang tilpasset sig til at bruge mindre strøm. Det ses også ved, at udendørs julebelysning kommer senere op i år og i mindre omfang. Fra Ifs side vil vi dog gerne slå et slag for ikke at droppe julebelysningen helt, men at bruge den med omtanke”, siger Eva Lindberg Vibe, produktchef for Privatområdet hos If Forsikring.
”Vi ser flere faldulykker, når havestier og udearealer er mørklagte, og belysning er vigtig for at skabe trygge omgivelser og for at gøre det sværere for tyve, der ofte slår til i mørke”, siger Eva Lindberg Vibe.
”Undlader man belysningen for at spare strøm, er det et godt formål, men en mørklagt bolig er samtidig et signal om, at der ikke er nogen hjemme, og det er ikke hensigtsmæssigt i forhold til at forebygge indbrud”, siger Eva Lindberg Vibe.
If anbefaler, at man anvender tidsindstillede timere, som reducerer energiforbruget, så lyset kun behøver at være tændt i de mørke timer. Flere husstande får også belysning, der gør det muligt at tænde og slukke for lyset hjemme via apps på telefonen.
Julelyskæder med LED har cirka 80% mindre strømforbrug end de gamle glødepærer, og fås med meget lavt watt-forbrug. Tænd/sluk ure kan købes for få penge til indendørs og udendørs brug.
Faldende indbrudstal
De seneste år er indbrud i boliger faldet og tal fra Danmarks statistik over indbrud i 3. kvartal 2022 viser endnu et fald på 3% sammenlignet med samme periode sidste år.
Udenfor juletiden anbefaler If at anvende udendørsbelysning med bevægelsessensorer.
”Det er billigere end at lyset står tændt konstant, og så det en overraskende effekt, når det pludselig tændes, som indbrudstyve meget gerne vil undgå”, siger Eva Lindberg Vibe.
Gode råd til at forhindre indbrud:
Kilde: If Forsikring |
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)