Elbiler er vejen frem

Du er nok allerede klar over det: Elbilerne kommer, og de er kommet for at blive. Klimaet kan i længden ikke klare, at vi alle sammen suser rundt med fossilt brændstof. Heldigvis er det ikke kun klimaet, elbiler kommer til gavn: Du kommer nemlig også, rent personligt, til at drage fordel ved at blive bilist og få kørekort i en tid, hvor elbilerne vinder frem, og din første bil sandsynligvis bliver en elbil.

Store fordele ved elbiler

Selvom man nok typisk har set et valg af elbil som et kompromis, hvor man på den ene side gør noget godt for klimaet (i forhold til fossildrevne biler – kollektiv transport vil altid være bedst for klimaet), men til gengæld har måttet bide i det sure æble i forhold til pris, rækkevidde og opladning og den dertilhørende lade-infrastruktur, er situationen nu ved at være en anden. Ladeinfrastrukturen er og bliver hastigt forbedret, og priserne på elbiler falder, alt imens rækkevidde og ladehastigheden øges.

Og så er de ikke mindst nemmere at køre. I en elbil giver det ganske enkelt ikke mening at have forskellige manuelle gear (i nogle særlige sportsmodeller forsøger forskellige firmaer dog med lidt fiks-fakseri at emulere følelsen af at køre manuelt). Og når der i langt størstedelen af fremtidens biler ikke vil være manuelle gear, er det jo egentlig ikke den store grund til at lære at køre manuelt, som man lige nu gør det i langt de fleste køreskoler. Heldigvis er det enkelte steder muligt at tage et kørekort med automatgear. Det er muligt at tage kørekort med automatgear her.

Hurtigere acceleration = sjovere og nemmere at køre i byen

Det er især i byen, at elbilerne kommer til deres ret. De er mere stille og oser ikke, så det er langt mere behageligt for de øvrige mennesker i byen. Og så er de hurtigere med bedre acceleration!

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)