Embedsmand dømt for mandatsvig og dokumentfalsk

En tidligere medarbejder hos Struer Kommune har fået en betinget fængselsstraf. Den 55-årige mand købte blandt andet cykelholder, gasgrill og plæneklipper til sig selv på kommunens regning.

 

I dag, fredag den 11. december 2020, er en tidligere medarbejder hos Struer Kommune blevet dømt for mandatsvig ved retten i Holstebro. Sagen omfatter i alt fire forhold og mandatsvig for knapt 91.000 kroner. Den kommunale embedsmand købte forskellige varer til privat brug og lod henholdsvis Struer Kommune og Holstebro-Struer Havn betale regningerne. Nu har den 55-årige mand fået en dom på seks måneders fængsel betinget af blandt andet 120 timers samfundstjeneste og med en prøvetid på et år.

Manden købte blandt andet plæneklipper, gasgrill, blender, dyner og puder til privat brug – varer for i alt 87.701,20 kroner, som han lod Struer Kommune betale. Derudover købte den tidligere embedsmand byggematerialer til privat brug for i alt 3.254.75 kroner, som blev betalt af Holstebro-Struer Havn.

Den tidligere embedsmand er altså dømt for mandatsvig for i alt 90.955,95 kroner. Manden blev desuden dømt for dokumentfalsk ved at have forfalsket en tilsynsrapport. Den dømte skal også betale en erstatning til Struer Kommune og Holstebro-Struer Havn.

”Jeg er tilfreds. Retten har i al væsentlighed vurderet forholdene på samme måde som anklagemyndigheden, og den dømte har fået en mærkbar straf, der klart viser, at det er alvorligt, når en offentligt ansat beriger sig for skattekroner”, siger specialanklager Bolette Nørbjerg fra anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)