DEBAT: Enhedslisten stemte imod øget sikkerhed for jøder af “princip”, men ja til video i busser

Foto: Jens Lindhe
Af Finn Rudaizky – Medl. af Københavns Borgerrepræsentation for Dansk Folkeparti.

Robert Refby fra Enhedslisten (EL) giver i sidste nummer af det jødiske samfunds medlemsblad “Jødisk Orientering”, et fordrejet billede af sit partis virkelige interesse for at sikre “beskyttelsen af de jødiske institutioner”.

Efter terror og fire drab på det jødiske museum i Bruxelles, ønskede Dansk-Jødisk-Museum, mere sikkerhed og overvågning.

En bevilling til dette blev behandlet i Borgerrepræsentationen (BR), men Robert Refbys parti, med Allan Ahmad som ordfører, ønskede ikke at støtte bevilling til bedre sikkerhedsforhold for det lokale københavnske museum.

EL havde ingen alternative forslag, men fortalte, at man principielt var imod øget overvågning. Men, EL “glemte” at fortælle, at man en måned tidligere havde givet grønt lys til øget overvågning i Movia’s busser. Så principperne gjaldt kun det jødiske museum.

Det er også Refbys anti-israelske parti, som flere gange har forsøgt, at ændre navnet Israels Plads til Palæstinas Plads.

Det er EL, som i mange år altid har nægtet, at gøre noget ved de mest indlysende antisemitiske tiltag i København.

Det er EL, som igen og igen påberåber sig, at kæmpe for menneskerettigheder overalt i verden, men som i BR udelukkende fremsætter forslag, oftest med SF, om at boykotte Israel. Ikke Iran, Kina, Rusland, nej kun Israel.
Hvorfor ? For det er der københavnske stemmer i.

Det var for øvrigt også EL’s åndsfæller Venstresocialisterne, som gjorde danske jøder ansvarlige for Israels politik og som nægtede at tage imod Israels Præsident, da han besøgte Borgerrepræsentationen. Ved den lejlighed var Robert Refby med i gruppen, som boykottede Israels Præsident.

Bare vi dog fremover kunne blive fri for Robert Refbys usande fremstilling om Enhedslistens interesse for jødiske forhold.
Det modsatte er tilfældet.

Er du enig med Finn Rudaizky? Deltag i debatten i kommentarfeltet herunder og del gerne indlægget på Facebook.

  .................

24NYT modtager IKKE mediestøtte. Klik her og støt med 1,- om dagen

Få avisen leveret gratis på mail

Advertisements

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb