Er krav om assimilation sindelagskontrol?

I P.O.V. International kunne man den 9/8 læse et interview med den libanesisk fødte Chadi El-Cheikh Hassan, der udover at være konservativ (det siger han i hvert fald, at han er – men konservatismen skal nok mere forstås i en libanesisk-muslimsk end i en dansk-sekulær kontekst) også er fætter til IS-terroristen Basil Hassan, der forsøgte at slå Lars Hedegaard ihjel i 2013.

Det er på mange måder et interessant interview. Mest af alt fordi det illustrerer en række af de totalt selvmodsigende argumenter den tilsyneladende mere velintegrerede del af de herboende muslimer ofte fører til torvs, når de lige så selvmodsigende kaster sig ud i deres lejlighedsvise offer-angreb på Danmark i almindelighed og islam-kritikere i særdeleshed. Som når CECH f.eks. kalder sig for ”sekulært troende”, eller når han på den ene side beskriver, hvordan Basil Hassan på trods af en ingeniøruddannelse kom i ”dårligt selskab” i moskeen – og på den anden side argumenterer for, at de kun er de uuddannede muslimer, der er bogstavtro.

Det mest spektakulære er imidlertid CECHs påstand om, at krav om assimilation er sindelagskontrol. Ud fra en rent overfladisk betragtning kan det nemlig synes rigtigt: Hvis du vil være her, må du kaste alle dine værdier overbord, der ikke kan forenes med de grundlæggende principper for vores demokratisk funderede samfund og (rets)stat. Problemet med at angribe danskerne for at bedrive sindelagskontrol er bare, at sindelagskontrol i muslimsk sammenhæng er en dyd: ”islam” betyder jo ”underkastelse” og hele religionen/ideologien er bygget op om det ene magtmiddel: kontrol i alle livets aspekter og i en sådan grad, at der ligefrem er dødsstraf for at forlade islam.

Set i det perspektiv, falder CECHs anklage særdeles tungt til jorden, for han burde som god muslim rettelig omfavne ethvert tiltag til sindelagskontrol – eller i det mindste starte med at feje for egen dør og arbejde på at eliminere sindelagskulturen i islam, hvis han mener den er så problematisk (hvilket den i den grad er).

I et vestligt kristent/sekulært perspektiv, hvor tanke-, tros- og ytringsfrihed er samfundets grundpiller, er sindelagskontrol imidlertid den rene gift og enden på vores frie og lige demokrati. Og den ende kan komme hurtigere end man tror, for demokratiets fundament af frihedsrettigheder har en indbygget skrøbelighed, der alt for let kan knuses af totalitære kræfter. Glem ikke, at det kun tog 6 måneder for Tyskland at omdanne sig fra demokrati til totalitært nazi-regime.

Vores frihedsrettigheder kan kun bevares, hvis vi kæmper for dem og værner om dem. Der skal paradoksalt nok sættes hegn om friheden, hvis vi vil bevare den og i en dansk optik vil dette hegn naturligt udmønte sig i at fordre opbakning og tilslutning til demokratiet og de grundlæggende frihedsrettigheder, der er bærende for det, hvis man vil leve i Danmark. Sådan må det være.

Derfor må budskabet til CECH også blive, at der jo ikke er mere sindelagskontrol i kravet om assimilation, end at han til enhver tid kan vælge at forlade bageriet, hvis han ikke bryder sig om lugten. Der er ingen, der tvinge ham til at bo i Danmark, og måske burde han overveje, om han ikke vil blive mere lykkelig et andet sted?