Der kom intet konkret ud af sidste uges Paris-møder, skriver Christine Nissen, der er ph.d. og chefanalytiker i Tænketanken Europa, og Jakob Dreyer, der er ph.d. og forsker ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, i Berlingske.
”Ingen Paris-deklaration eller klare udmeldinger om nye tiltag. Det, der har præget mediebilledet, er historier om europæiske ledere, der ikke kan handle; Italiens premierminister Meloni, der ankom til mødet i sin Maserati 50 minutter for sent til en debat, der handlede om europæiske tropper på jorden i Ukraine, hvilket de europæiske ledere ikke er enige om. Dertil kommer kritikken fra dem, der ikke var inviteret (Orbán, Fico m.fl.), men som er mest uenige med de magtfulde 11, der sad omkring Macrons runde bord.
Europa skal finde ud af, hvordan man agerer i en helt ny verden, man dybest set ikke har lyst til at være i eller har de nødvendige redskaber til at håndtere. Europa kan søge en uset grad af selvstændighed fra USA. Det vil kræve, at der bruges markant flere ressourcer til en europæisk forsvarsindustri i et omfang, vi ikke har set før. Det vil kræve store ofre og vil kunne mærkes af den enkelte borger. Men tør Europas ledere bede deres egne borgere om at ofre sig? Den politiske vilje til at gå denne vej skal være til stede blandt Europas ledere, og det synes ikke at være tilfældet nu”.
24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.
Vær med til at sikre avisens fremtid
29,-/uge Mindstepris 749,-
Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md. | 19,-/uge Mindstepris 989,-
Min. abonnementsperiode: 1 år – kun 989kr. pr. år Spar 1560 kr. |