EU: Mere censur for at “beskytte” dig

Af Judith Bergman –  Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute

Den 1. marts gav Europa-Kommissionen – den ikke-valgte udøvende del af EU – udbydere af sociale medier besked på at fjerne ulovligt terrorindhold på internettet inden for en time. I modsat fald risikerer de at blive ramt af EU-lovgivning på området. Ultimatummet var del af et nyt sæt henstillinger, der vil berøre alle former for “ulovligt indhold” på internettet, “fra terrorindhold, tilskyndelse til had og vold, materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, forfalskede produkter og brud på ophavsretten”.

EU-Kommissionen bekendtgjorde: “Eftersom terrorindhold er mest skadeligt i de første timer, efter det er blevet lagt på internettet, bør alle udbydere som hovedregel fjerne et sådant indhold inden for en time.”

En-times-reglen gælder tilsyneladende kun for terrorindhold, og EU-Kommissionen begrundede de nye henstillinger med disse ord:

“Juncker-Kommissionen gjorde fra begyndelsen sikkerhed til sin højeste prioritet. Det er ens mest grundlæggende og almengyldige rettighed at kunne føle sig sikker i sit eget hjem og når man går på gaden. Europæere forventer med rette, at EU giver dem den sikkerhed – på nettet og uden for nettet. Kommissionen har foretaget en række tiltag for at beskytte europæerne på nettet – fra terrorindhold, ulovlig hadefuld tale og falske nyheder… vi leder til stadighed efter måder, hormed vi kan forbedre vores kamp mod ulovligt indhold på nettet. Med ulovligt indhold menes enhver form for information, der ikke er i overensstemmelse med EU-lov eller medlemslandets love, som eksempelvis indhold, der tilskynder til terrorisme, racisme eller fremmedfjendskhed, ulovlig hadefuld tale, seksuel udnyttelse af børn… Det, der er ulovligt uden for nettet, er også ulovligt på nettet.”

“Ulovlig hadefuld tale” defineres bredt af EU-Kommissionen som “tilskyndelse til vold eller had rettet mod en gruppe personer eller et medlem af en sådan gruppe, der defineres ud fra race, hudfarve, religion, herkomst eller national eller etnisk oprindelse.”

Internetvirksomhederne har tre måneder til at levere resultater, og EU-Kommissionen vil derefter beslutte, om de vil indføre lovgivning på området. Tre-måneders-fristen til maj 2018 falder tilfældigvis sammen med den tidsfrist, som EU-Kommissionen gav sig selv i 2017 for at beslutte, om et “Adfærdskodeks for at imødegå ulovlig hadefuld tale på nettet” bør udmønte sig i lovgivning.

EU-Kommissionen og Facebook, Twitter, YouTube og Microsoft blev i maj 2016 enige om et “Adfærdskodeks for at imødegå ulovlig hadefuld tale på nettet” (Google+ og Instagram tilsluttede sig adfærdskodekset i januar 2018). Adfærdskodekset forpligter udbyderne af sociale medier til inden for 24 timer at gennemse og fjerne indhold, der bedømmes som værende “ulovlig hadefuld tale”. Når virksomhederne modtager en anmodning om at fjerne indhold, skal de ifølge adfærdskodekset “vurdere anmodningen på baggrund af deres regler og retningslinier og, hvor det er relevant, nationale love til bekæmpelse af racisme og fremmedfjendskhed…”. De sociale medie-giganter agerer med andre ord som frivillige censorer på vegne af EU.

EU-Kommissionen har regelmæssigt overvåget implementeringen af adfærdskodekset. De bemærkede for nylig, at “med adfærdskodekset for at imødegå ulovlig hadefuld tale på nettet fjerner internetvirksomheder nu gennemsnitligt 70% af den ulovlige hadefulde tale, som de bliver gjort opmærksom på, og i mere end 80% af disse tilfælde skete fjernelsen inden for 24 timer.”

EU-Kommissionens bekendtgørelse om de nye henstillinger, særligt en-times-reglen, blev kraftigt kritiseret. Industrisammenslutningen EdiMA, der omfatter Facebook, YouTube, Google og Twitter, udtalte, at de var “forfærdede” over Kommissionens bekendtgørelse:

Vores branche accepterer, at det haster, men det er nødvendigt at afveje ansvaret for at beskytte brugerne, så fundamentale rettigheder opretholdes – en en-times ekspeditionstid vil i nogle tilfælde kunne skade effektiviteten af tjenesteudbydernes systemer til fjernelse snarere end at hjælpe… EdiMA kan ikke se, hvordan de vilkårlige henstillinger udgivet af EU-Kommissionen kan ses som et positivt skridt i den rigtige retning, når man ikke tager behørigt hensyn til typen af indhold, konteksten og kravets indvirkning på andre forskriftsmæssige spørgsmål, og hvor gennemførligt det er at praktisere så brede henstillinger for forskellige slags tjenesteudbydere.

Den administrerende direktør for European Digital Rights, Joe McNamee, beskriver Kommissionens forslag som “frivillig censur”:

“Henstillingen i dag giver Facebook og Google en institutionaliseret rolle ved regulering af europæernes ytringsfrihed”, sagde han i en udtalelse. “Kommissionen skal tænke sig om og langt om længe begynde at udvikle en politik, der er baseret på pålidelige data og ikke på PR-spin.”

Facebook udtalte derimod, at de deler EU-Kommissionens mål:

“Vi er allerede godt i gang med at fjerne forskellige former for ulovligt indhold”, erklærede virksomheden. “Vi fortsætter med at arbejde hårdt på at fjerne hadefuld tale og terrorindhold, mens vi sikrer, at Facebook forbliver en platform for alle ideer.”

Der ser ud til at være en enorm kløft mellem EU’s erklærede bekymring for europæernes sikkerhed – som den er udtrykt i en-times-reglen – og EU’s faktiskeafvisning af at sikre europæernes sikkerhed i verden uden for internettet. Konsekvensen heraf er, at europæerne, der bliver manipuleret af et uigennemsigtigt system, hverken sikres på nettet eller uden for nettet.

EU-kommissær for migration, indre anliggender og statsborgerskab Dimitris Avramopoulos skrev for få måneder siden: “Vi kan ikke og vil aldrig kunne standse migrationen… Vi bliver i sidste ende nødt til at indstille os på at acceptere migration, mobilitet og mangfoldighed som den nye norm og indrette vores politik derefter.”

Den enorme tilstrømning af migranter ind i EU, især siden 2015, er tæt forbundet med den øgede terrorisme såvel som den nuværende og fremtidige islamisering af Europa. Terrorister fra Islamisk Stat er vendt tilbage til Europa eller er kommet hertil forklædt som migranter, og adskillige har begået terrorangreb. Ifølge EU’s koordinator af terrorbekæmpelse, Gilles de Kerchove, er der nu mere end 50.000 jihadister i Europa. I 2017 blev et terrorangreb gennemsnitligt forsøgt hver 7. dag. Da EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker i september 2017 holdt sin tale om unionen tilstand i Europa-Parlamentet, indrømmede han en yderst pinlig kendsgerning:

“Vi mangler stadig midler til at handle hurtigt i tilfælde af grænseoverskridende terrortrusler. Jeg foreslår derfor en europæisk efterretningsenhed, der sikrer, at data om terrorister og udenlandske kombattanter automatisk deles blandt efterretningstjenester og politi.”

Efter IS-angrebene i Paris i november 2015, angrebene i Bruxelles i marts 2016, angrebet i Nice i juli 2016, angrebet ved julemarkedet i Berlin i december 2016, angrebet i Manchester i maj 2017 – og dette er blot de mere spektrakulære angreb – skulle den af Juncker foreslåede “efterretningsenhed” da ikke have været EU-Kommissionens allerhøjeste prioritet? Kommissionen påstår jo, at sikkerhed er dens “højeste prioritet”. Europæerne forventes alligevel at tro på, at det, at fjerne “terrorindhold” inden for en time, vil beskytte dem mod fremtidige terrorangreb?

Så længe det påstås, at sikkerhed er af “højeste prioritet”, og når formand Juncker uden videre indrømmer de manglende “midler til at handle hurtigt i tilfælde af grænseoverskridende terrortrusler”, ville den logiske konsekvens da ikke være at lukke grænserne – i det mindste indtil man har fået midlerne?

Alle disse faktorer bidrager til den nuværende stigning i terrortrusler mod Europa, men også i de kriminalitetsbølger, der skyller ind over lande som Sverige og Tyskland, herunder de mange voldtægter.Europæiske efterretningsmyndigheder har gentagne gange erklæret, at Europa med den igangværende migration importerer “islamisk ekstremisme, arabisk anti-semitisme, andre folkeslags nationale og etniske konflikter såvel som en anden forståelse af samfund og love”.

På trods af disse kendsgerninger – herunder, at kvinder i mange boligområder i europæiske byer ikke længere kan færdes sikkert på gaden – har EU standhaftigt nægtet at standse tilvandringen af migranter. Det er derfor vanskeligt at tage EU-Kommissionens påstand om, at EU-borgernes sikkerhed på nettet og uden for nettet har “højeste prioritet”, alvorligt. Hvis det havde været tilfældet, hvorfor lukker Europa så ikke ganske enkelt grænserne? Det ville være uendeligt mere effektivt at mindske terrortruslen ved at standse terrorister ved grænserne fremfor at kræve, at internetvirksomheder skal fjerne “ulovligt indhold på nettet”. EU sagsøger i stedet EU-lande – Polen, Ungarn og Tjekkiet – der nægter at udsætte deres borgere for fare ved at acceptere de migrantkvoter, som EU tildeler dem.

Ultimatummerne fra EU indregner ikke erfaringerne fra en ny undersøgelse, der viser, at den andenvigtigste faktor for muslimers radikalisering, næst efter islam i sig selv, er omgivelserne, det vil sige moskeer og imamer, som muslimer henvender sig til og stoler på. Selv om internettet tydeligvis spiller en rolle i radikaliseringsprocessen, viste undersøgelsen, at personlige møder var vigtigere, og at dawa, missionering for islam, spiller en vigtig rolle i processen.

EU skulle måske gå mindre op i ligegyldige tidsfrister – EU-Kommissionen taltesidste år om en to-timers tidsfrist for fjernelse – og bekymre sig mere om, hvad der prædikes inden i de tusindvis af moskeer, der ligger strøet ud over dets medlemslande, og hvoraf mange finansieres af Saudi-Arabien og Qatar?

Nylige erfaringer med Tysklands censurloveviser, at en virksomhed sandsynligvis vil begå censur for at være på den sikre side. Hvad nu, hvis det pågældende indhold forsøger at advare offentligheden mod terrorisme, sådan som man allerede har set?

En-times-reglen, med dens bagvedliggende lovgivningsmæssige trussel, ser først og fremmest ud til at være en PR-mæssig afledningsmanøvre, hvormed man får indsneget endnu mere autoritær censur – og dens medfølgende uvidenhed – i EU-borgernes liv.

Judith Bergman er klummeskribent, jurist og politisk kommentator.