EU svigter i migrantkrisen – igen

Da flygtningekrisen var på sit højeste i 2015, væltede det ind med flygtninge og migranter over Europas grænser. 

Igen viste EU sig dybt ineffektiv – og kom alt for sent i gang med at forhindre tilstrømningen til Europa. 

I dag ved vi, at mange af de, der kom, ikke var flygtninge. De var immigranter. Det vil sige, at de tager mod Europa for at få del i Europas velstand. 

Men med sig bringer nogle af dem en kultur og holdninger, som vi hverken deler eller ønsker i Europa. Her tænker jeg blandt andet på et stærkt nedværdigende kvindesyn, antisemitiske tendenser samt homofobi. 

I 2019 – fire år efter krisen toppede – ville EU så forstærkede indsats ved de ydre grænser, med ansættelsen af 10.000 grænsevagter. Fint nok. Bedre sent end aldrig.

Men hvad er der sket? Hvor er de 10.000 grænsevagter, som skulle ansættes i EU’s grænseagentur Frontex? De er ikke blevet ansat.

EU har svigtet. Endnu engang. De lover en masse – og holder det ikke. Til gengæld er bureaukratiet vokset i EU.

Netop fordi vi kan se, at mange af de, som kommer i dag, overhovedet ikke er flygtninge, så skal vi styrke de ydre grænser markant. Ellers overrendes vi af immigranter, der tror Europa flyder med mælk og honning. Og de, der lykkedes med at slippe igennem, de skal have en enkeltbillet retur hurtigst muligt. 

Og kan EU ikke finde ud af det, så skal vi have en stærk effektiv grænsekontrol i Danmark, så problemerne ikke ender her.