Vold i trafikken – Blågårdsvej, Greve
Kl. 14.16 mandag henvendte en 55-årig mand fra Greve sig personligt til politiet for at efteranmelde et overfald, som han blev udsat for søndag d. 190720 kl. ca. 18.00.
Den 55-åige havde i hovedet en ca. to cm lang flænge, som var blevet syet sammen på en skadestuen.
På gerningstidspunktet var han kørt i sin bil ad Nældebjergvej mod vest frem til krydset ved Blågårdsvej, hvor han svingede til højre. Samtidig kom en anden personbil kørende mod nord ad Blågårdsvej, som ikke blev påkørt under den 55-åriges udkørsel på Blågårdsvej for ubetinget vigepligt.
En mandlig passager i bilen på Blågårdsvej gestikulerede til den 55-årige, og begge bilister standsede på Blågårdsvej inden Snebærhegnet. Den mandlige passager steg sammen med den kvindelige fører ud af bilen, hvilket den 55-årige også gjorde. Der opstod nu en diskussion mellem parterne om den 55-åriges adfærd i trafikken, indtil kvinden pludselig slog den 55-årige i hovedet med formentlig en isskraber, så han fik et blødende sår.
Kvinden kørte nu videre i sin bil og forsvandt ad Snebærhegnet, medens den mandlige passager forlod stedet til fods. Den 55-årige fik standset blødningen og kørte på skadestuen til behandling af flængen.
Politiet skal nu identificere de to personer fra bilen på Blågårdsvej.
Føreren beskrives som: A: kvinde, anden etnisk oprindelse, 30-40 år, ca. 165 cm, lidt buttet, sort langt hår sat op, intet om påklædning ud over bukser og bluse, vorter eller lignende i ansigtet, fører af bilen; og passageren beskrives som: B: mand, dansk, 30-40 år, ca. 165 cm, slank af bygning, lys kort hår, iført lys T-shirt og lyse cowboybukser. Politiet forsøger nu at få identificeret de to personer med henblik på sigtelse og afhøring til sagen.
Politiet i Køge hører gerne fra personer, der har bemærket optrinet på Blågårdsvej søndag aften. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)