Dansk Folkeparti har i dag mistet sit medlem af såvel Københavns Borgerrepræsentation som Region Hovedstaden, FINN RUDAIZKY, som også er DF’s 2. suppleant til Europa-Parlamentet, har i dag fredag 25/4, meldt sig ud af Dansk Folkeparti.
Finn Rudaizky, som også er fast klummeskribent på 24NYT, fortsætter i Borgerrepræsentationen og i Region Hovedstaden som løsgænger.
“Jeg føler, at jeg har brug for politisk luftforandring samt også brug for, at få min politiske arbejdsglæde tilbage”, siger Finn Rudaizky, som i et brev i dag til DF, har takket for 17 års medlemsskab med mange gode bekendtskaber. I brevet har han sendt en særlig tak til Pia Kjærsgaard og Henrik Thorup. I samme brev har Finn Rudaizky ønsket DF held og lykke fremover.
Finn Rudaizky blev indmeldt i Socialdemokratiet i 1969, kraftigt inspireret af Anker Jørgensen. Som socialdemokratisk suppleant til Folketinget, var han i en kort periode i 1994, medlem af Folketinget. I 1994 blev Rudaizky valgt til Borgerrepræsentationen for S, men forlod partiet fra 2005, da han ikke ønskede at sidde i S-partigruppe med Sikander Sidique, som havde været deltager ved flere Hitz Ut-Tahrir møder.
Finn Rudaizky var løsgænger frem til 2008, hvor han blev medlem af DF. Til august har han været medlem af Borgerrepræsentationen i 31 år og har fra 2010 desuden været medlem af Region Hovedstaden. Ved seneste valg var han spidskandidat og opnåede 4.500 personlige stemmer.
Da DF således ikke længere har medlemmer i Borgerrepræsentationen, så skal partiet til valget til november ud og samle stillere for at kunne opstille igen.
24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.
Vær med til at sikre avisens fremtid
29,-/uge Mindstepris 749,-
Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md. | 19,-/uge Mindstepris 989,-
Min. abonnementsperiode: 1 år – kun 989kr. pr. år Spar 1560 kr. |
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)