Fire anholdt i aktion mod bandemiljøet

Fire mænd, nogle af dem fra rocker- bandemiljøet, blev tirsdag anholdt i en større, koordineret politiaktion, som Særlig Efterforskning Vest stod bag. Aktionen er et led i efterforskningen af en stor narkosag, hvor der tidligere er blevet beslaglagt flere hundrede kilo amfetamin.

Særlig Efterforskning Vest

 

Foto: Østjyllands Politi

Under tirsdagens indsats blev der foretaget ransagning på adresser i flere jyske politikredse og i hovedstadsområdet. Ved ransagningerne blev der blandt andet fundet en skarpladt pistol.

Tre af de anholdte sigtes for besiddelse og distribution af en omfattende mængde narkotika, mens den fjerde sigtes for at have været i besiddelse af et skydevåben.

Særlig Efterforskning Vest slog første gang til i sagen den 28. juli sidste år og fulgte op med en aktion den 18. august. Ved de to aktioner anholdt politiet i alt 16 personer –  14 af dem blev varetægtsfængslet. Fem af dem har allerede fået dom i sagen.

Fremstilles i grundlovsforhør onsdag

De fire anholdte i tirsdagens aktion bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag kl. 9.30 ved Retten i Aarhus.

”Det er vores vurdering, at de anholdte i dagens indsats har været en del af et større netværk, som har distribueret store mængder hård narko. Der er tale om organiseret kriminalitet med tråde til rocker-bandemiljøet, og vi kan ikke afvise, at der kommer flere anholdelser i sagen, ” siger politiinspektør i Særlig Efterforskning Vest, Carit Andersen.

Anklagemyndigheden vil af hensynet til den videre efterforskning anmode om lukkede døre ved grundlovsforhøret onsdag, og Særlig Efterforskning Vest ønsker derfor ikke at oplyse yderligere om sagen p.t.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)