FN’s globale migrationspagt: Hvad vil der ske?

Aftalen har titlen Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration (GCM, Global pagt for sikker, ordnet og reguleret migration), og nu kommer implementeringen af den. FN har ikke spildt tiden ved iværksættelsen af denne “ikke-bindende” Compact. Allerede ved Marrakesh-konferencen i december søsatte FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, Migration Network (Migrations Netværk)[2], en ny tilføjelse til FN-bureaukratiet og tilsyneladende ment til at “sikre en effektiv og kohærent, systembred støtte til implementeringen af Global Compact.” International Organization for Migration (IOM, International Organisation for Migration) vil fungere som koordinator og sekretariat for alle Netværkets bestanddele ved implementeringen af Global Compact.

FN har med andre ord sat hele sin kolossale, bureaukratiske infrastruktur i fuld bevægelse for at sikre, at den nye Compact vil få maksimal indflydelse over hele kloden.

IOM’s generaldirektør, Antonio Vitorino, har allerede udsendt en advarsel til kritikerne af FN’s migrationsagenda. “Hvis vi ønsker, at det skal lykkes os at få en mere human og bedre verden, bør vi modstå fristelsen til de negative narrativer, som nogle ønsker at udbrede om migration,” sagde Vitorino for nylig.

Hans talsmand, Leonard Doyle, truede for nylig med, at hvis ikke integrationen af migranter bliver taget seriøst, vil der antagelig opstå terrorisme:

“Populisme er afgjort et giftigt fænomen, som skyldes en misforståelse af problemerne… Når man ikke har integration, så har man alvorlige problemer som terrorisme… Det er i alles interesse, at vi arbejder hen imod en bedre integration af migranter og flygtninge, ikke at gøre det er at ophobe problemer til fremtiden.”

Global Compact indeholder en bestemmelse, som tydeligt signalerer, at ingen uenighed i dens agenda vil blive accepteret, og at de underskrivende stater vil arbejde for at fjerne “vildledende narrativer, som skaber negative opfattelser af migranter.” Ifølge Mål 17 i Global Compact er medlemsstaterne forpligtede til at:

“Fremme uafhængig, objektiv og kvalitativ journalistik på mediekanalerne, herunder internetbaseret information, blandt andet ved at sensibilisere og uddanne professionelle mediefolk i migrationsrelaterede emner og terminologi, investere i etiske standarder for rapportering og annoncering, og standse tildelingen af offentlige tilskud eller materiel støtte til mediekanaler, som systematisk fremmer intolerance, xenofobi, racisme og andre former for diskrimination mod migranter, i fuld respekt for mediernes pressefrihed.” [Fremhævelse tilføjet.]

FN’s generalsekretær, Antonio Gutteres, gik endnu videre ved en pressekonference i januar, idet han ikke begrænsede sig til at tale om Global Compact:

“Vi må inddrage hvert eneste segment af samfundet i den kamp for værdier, som verden står med i dag – og især for at imødegå fremvæksten af hadtale, xenofobi og intolerance… Giftige synspunkter trænger ind i politiske debatter og forurener hovedstrømmen. Lad os aldrig glemme 1930’ernes lektie. Hadtale og hadkriminalitet udgør direkte trusler mod menneskerettigheder, mod en bæredygtig udvikling og mod fred og sikkerhed. Det er grunden til, at jeg har givet min særlige rådgiver til forebyggelse af folkemord, Adama Dieng, til opgave at sammensætte et FN-hold, der skal optrappe vores reaktion, definere en systembred strategi og fremlægge en global handlingsplan mod hadtale og hadforbrydelser på basis af en hurtig procedure”.

Dette initiativ burde vække dyb bekymring og vil sandsynligvis blot tjene til at lukke munden på kritikerne af FN, herunder dens agenda for migration og Global Compact.

Som en del af implementeringsarbejdet organiserede Global Forum on Migration and Development (GFMD; Globalt forum vedrørende migration og udvikling)[3], som er et FN-forbundet forum, den 21.-22. marts sin første GFMD Thematic Workshop on the implementation of the Global Compact for Migration (GCM)(tematiske workshop om implementeringen af Global Pagt for Migration) på nationalt niveau. Under temaet “Towards a Common Vision and Joint Action in Implementing the GCM at the National Level” (Henimod en fælles vision og fælles handling til implementering af GCM på nationalt niveau) samlede workshoppen omkring 190 deltagere fra 89 FN-medlemsstater og mere end 40 civilsamfunds-, privatsektor- og internationale organisationer. Workshoppens agenda fastslår:

“Nu hvor GCM er godtaget, består den kommende opgave i at sikre, at dens principper slår rod, og at dens liste af omsættelige forpligtelser bliver sat i værk. Det er et fælles ansvar at sikre, at flere migranter kommer uden for fare og deres liv bliver reddet, at mishandling og udnyttelse bliver adresseret, og at migranternes øgede produktivitet og generelt positive bidrag til udviklingen i deres hjem- og destinationslande bliver fremmet…”

I en presseudtalelse lyder det fra GFMD:

“I sin gennemgang af hovedtrækkene understregede ambassadør Laura Thompson, vicegeneraldirektøren for IOM, at der ikke findes ‘én størrelse, som passer til alle’ modeller for implementering af GCM, og bemærkede, at hver enkelt stat selv må afgøre, hvilke skridt den vil tage. Set fra IOM’s synsvinkel findes der tre mulige tilgange til GCM-implementering—(1) en systematisk og håndfast tilgang, som følger den fireårige GCM-tilbageblikscyklus; (2) en selektiv tilgang, hvor regeringer beslutter at matche deres eksisterende prioriteringer med relevante GCM-mål; og (3) en business as usual tilgang (at gøre som man plejer), hvilket vil sige, ikke at gøre noget som helst. Under den korte, åbne diskussion greb nogle ind og insisterede på, at den tredje tilgang som udgangspunkt ikke er en mulighed.”

EU synes for sin del, ifølge udtalelser fra Ungarn og Østrig, ikke at være enig i, at implementeringen af Global Compact skal være op til de enkelte EU-medlemsstater. I stedet arbejder EU på at gøre den retsligt bindende selv for de EU-lande, som ikke tilslutter sig Compact.

“Et ‘hemmeligt dokument’ er blevet offentliggjort om Den Europæiske Kommissions retstjenestes arbejde med at formulere ‘lange og omstændelige’ juridiske begrundelser for at foreslå, at pagten alligevel er bindende for EU’s medlemsstater,” sagde den ungarske udenrigsminister, Peter Szijjarto. Han tilføjede: “Selvom dokumentet ikke blev offentliggjort på den måde, som EC [Kommissionen] ville have ønsket, at det skulle ske, har kommissionen ‘bekræftet dets eksistens'”.

Ligeledes sagde den østrigske udenrigsminister, Karin Kneissl, at hun var “forbavset” over at erfare, at retsopfattelsen hos Europakommissionens retstjeneste “udtrykker en anden mening end den hidtil fremlagte [mening, at Global Compact er] retsligt ikke-bindende.” Hun gav den østrigske EU-kommissær Johannes Hahn et standpunktspapir, som tydeligt pointerede, at “FN’s Generalforsamlings resolutioner er ikke retsligt bindende, og man kan ikke erklære dele af dem for bindende.” Hahn afviste Østrigs bekymring som en “storm i et glas vand.” Han sagde, at Europakommissionens holdning er uændret, og at Global Compact er og bliver et “ikke-bindende instrument”.

Uanset Global Compacts juridiske status synes EU at fortsætte sit pres for migration til kontinentet. En briefing udgivet på Europaparlamentets hjemmeside fastslår:

“Europa vil, grundet sin geografiske position og sit ry som eksempel på stabilitet, generøsitet og åbenhed på en baggrund af voksende internationale og interne konflikter, klimaforandringer og global fattigdom, sandsynligvis fortsat være et ideelt tilflugtssted for asylansøgere og migranter. Dette afspejles også i den voksende beløbsramme, fleksibilitet og diversitet i EU’s finansielle støtte til migration og asylpolitik inden for såvel som uden for det aktuelle og fremtidige EU-budget”.

I februar godkendte Europaparlamentet den af Europakommissionen foreslåede øgning af EU’s budget til asyl, migration og integrationspolitik med 51%. En pressemeddelelse fra Europaparlamentet meddelte:

“Civil Liberties Committee (Komiteen vedrørende borgerlige rettigheder) godkendte den fornyede Asyl-, Migrations- og Integrationsfond (AMIF), hvis budget for 2021-2027 vil stige op mod 9,2 milliarder euro (10,41 milliarder euro med de nuværende priser, 51% mere end den hidtidige økonomiske ramme). Den gav også sin opbakning til skabelsen af en ny Integrated Border Management Fund (IBMF, integreret grænsehåndteringsfond) og erklærede sig enig i at tilføre denne 7,1 milliarder euro (8 milliarder euro i nuværende priser).”

Samtidig fortsætter man i Europakommissionens topbureaukratiske rækker med at gentage sine gamle, klamme, klichéprægede mantraer. På mødet den 3. april i Europæisk Migrationsforum (European Migration Forum), under overskriften “From global to local governance of migration: The role of local authorities and civil society in managing migration and ensuring safe and regular pathways to the EU” (Fra global til lokal migrationsstyring: Lokale myndigheders og civilsamfundets rolle i håndteringen af migration og sikring af trygge og ordentlige adgangsveje til EU), sagde Dimitri Avramopolous, den europæiske kommissær for migration, følgende:

“Lovlige adgangsveje er vigtige hjælpemidler til en reduktion af irregulær migration. Men vi er også nødt til at se den virkelighed i øjnene, at vores samfund bliver stadig ældre – dette sker overalt i Europa. Samtidig med at vi vil fortsætte med at investere i og støtte alle vore medlemsstater i fuldt ud at aktivere, oplære og dygtiggøre den eksisterende arbejdsstyrke i EU og især vores ungdom, så ved vi, at EU’s økonomi har brug for migranternes arbejde og færdigheder i fremtiden, især de højtuddannede… Kommissionen yder støtte til de medlemsstater, som har vist interesse, såvel som til ikke-offentlige aktører, med henblik på at udvikle midlertidige migrationsjobmuligheder for udvalgte migranter, der kommer fra visse afrikanske lande.”

Mens verdens ledere fortsat presser på for mere migration, viser meningsmålinger, at mange borgere, verden over, ikke ønsker mere migration, hverken ind i eller ud af deres lande. En Pew-rapport fra december 2018 fastslår:

“Over hele spektret af undersøgte lande siger et gennemsnit på 45%, at færre eller ingen immigranter bør have lov til at flytte til deres land [i Europa lå gennemsnittet på 51%], mens 36% siger, at de ønsker omkring det samme antal immigranter… I Europa siger et flertal i Grækenland (82%), Ungarn (72%), Italien (71%) og Tyskland (58%), at færre eller ingen immigranter overhovedet bør have lov til at flytte til deres land… I flere lande er de fleste utilfredse med EU’s måde at håndtere flygtningeproblemet på. Mennesker i andre lande rundt om i verden har tilsvarende synspunkter som dem i Europa”.

Selv i Sverige, der normalt hyldes som sådan et migrantvenligt land, sagde 52%, at færre eller ingen immigranter bør have lov til at flytte til deres land.

Men igen, verdens ledere synes ikke at bekymre sig synderligt om, hvad deres konstituenter tænker.

Judith Bergman, klummeskribent, jurist og politisk kommentator, er Distinguished Senior Fellow ved Gatestone Institute.

[1] Fem lande stemte imod FN’s Generalforsamlings resolution, som formelt godkender Global Compact – USA, Israel, Polen, Ungarn og Den Tjekkiske Republik. Global Compact blev vedtaget på Marrakesh-konferencen i Marokko den 10.-11. december sidste år og blev formelt godkendt af FN’s Generalforsamling den 19. december 2018.

[2] Formålet med Netværket er, ifølge dets egne kildeformuleringer, at støtte “FN-systemets… implementering, opfølgning og tilbagebliksgennemgang af Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration (GCM), og netværkets opgave er at “sikre effektiv, betimelig og koordineret, systembred støtte til medlemsstater.” I udførelsen af sit mandat vil Netværket “prioritere rettighederne og velfærden for migranterne og deres destinations-, oprindelses- og transitsamfund.”

[3] Ifølge GFMD’s hjemmeside “Udgør (det) ikke en del af FN-systemet, skønt det er åbent for alle statslige medlemmer og observatører ved De Forenede Nationer. Selvom GFMD er en uafhængig og separat proces uden for FN, koordinerer det med vigtige elementer i FN-systemet på flere måder.” Det er en “statsledet, uformel og ikke-bindende proces, som hjælper med at forme den globale debat om migration og udvikling”, som blev foreslået af tidligere generalsekretær for FN, Kofi Annan, i 2006 og dannet i 2007, ifølge dets egen hjemmeside.