Forbud mod koranafbrændinger

Regeringen med Lars Løkke i front vil sælge Danmark til muslimerne. OIC, 57 muslimske lande, har truet regeringen til at love, at koranafbrændingerne stopper. Der skal ligefrem laves en lov, der forbyder at afbrænde bøger af en vis herkomst. Hvordan kan en regering i et såkaldt demokrati lade sig true af sharia-styrede stater? Lars L kalder meget nedladende disse koranafbrændende aktivister for ‘tosser’. Et ordvalg der ikke er en udenrigsminister værdig.

Debatindlæg af Eva Terndrup

 

Vi har stadig ytringsfrihed, og det er ikke ulovligt at brænde bøger eller religiøse skrifter af. Statsministeren er også helt væk fra skærmen. ‘Gud har vigepligt’, siger hun så flot. Vigepligt for en formørket voldsparat ideologi, baseret på en pædofil profet. Det er da ganske betryggende at have sådan en statsminister ved roret. En person, der støtter islam med alle dens fortrædeligheder. Barnebrude, stening, drab på vantro, drab på homoseksuelle, underkuelse af kvinder, knægtelse af ytringsfrihed og demokrati, forbud mod svinekød, forbud mod alkohol – ja listen er nærmest uendelig. I forvejen betaler danskerne mia af kroner i halal- afgift. Penge der går til opførelse af moskeer, støtte til MWL, rent ud sagt, vi støtter vores egen undergang. Mette F og regeringen mener helt seriøst, at et forbud mod afbrænding af Koranen ikke er en knægtelse af ytringsfriheden. Mette F er jo mester udi grundlovsbrud, hun svæver over alle os andre. Vores grundlovssikrede ret til ytringsfrihed og forsamlingsret kan de da ikke tage fra os? Finder danskerne sig virkelig i det? Har statsministeren helt glemt Poul Nyrups glansnummer i 2001, da han under et valgmøde i Valby rev siderne ud af Fogh Rasmussens bog? Men det er vel helt ok, når man er en god socialkammerat? Hvis Danmark lægger sig fladt ned for anti-demokratiske lande, så er vi så meget til grin. De muslimske ledere stopper jo ikke der, de vil kræve mere og mere. Hop siger siger imamerne i Danmark plus alle deres brødre, og Lars l vil spørge ‘hvor højt?’. Ikke engang en folkeafstemning kan de unde os. I så vigtigt et spørgsmål burde danskerne spørges. Der er ikke meget demokrati tilbage i Danmark.