Gemte maskinpistol hos mor og far – her er dommen

En 20-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt to et halvt års ubetinget fængsel, efter at Østjyllands Politi i september i år fandt en halvautomatisk maskinpistol gemt i en taske under sengen hjemme hos hans forældre i Risskov.

 

Sagen begyndte tidligere samme dag som våbenfundet, da en patrulje standsede en bil i det nordlige Aarhus. I bilen sad blandt andet den 20-årige, og da han havde kokain og hash på sig, besluttede patruljen også at ransage mandens lejlighed.

Her fandt de omkring syv kilo hash i en taske og mange tusinde kroner i kontanter. Derudover lå der også våben i form af baseballbat, kniv og en totenschlæger i lejligheden.

Da politiet fandt ud af, at den 20-årige ofte opholdt sig hos sine forældre, tog de på besøg i hjemmet i Risskov, hvor de fandt maskinpistolen og flere patroner gemt under sengen. Genstande, som forældrene ikke vidste noget som helst om.

Tilstod alle forhold

I retten stod den 20-årige tiltalt for besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder, ulovlig våbenbesiddelse og narkosalg. Han erkendte alle forhold og modtog dommen på to et halvt års fængsel.

Ifølge specialanklager Dorthe Lysgaard var det besiddelsen af maskinpistolen, der udgjorde den største del af den 20-åriges strafudmåling.

”En maskinpistol med flere patroner isat kan forårsage stor skade, og jeg er derfor tilfreds med, at politiet har fjernet et voldsomt skydevåben fra gaden, og at gerningsmanden har fået en længere fængselsstraf.  Samtidigt er jeg tilfreds med, at politiets effektive efterforskning har gjort, at der falder dom under tre måneder efter, at den 20-årige blev anholdt, ” siger anklageren.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)