Hvad betyder brudt valgløfte på flere sygeplejersker?


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Forsinkelser og udsættelser af behandlinger og operationer i Region Hovedstaden, har i høj grad være foranlediget af mangel på sygeplejersker. Dansk Folkeparti har derfor set positivt på, at den tidligere regering, havde som målsætning, at skaffe yderligere 1000 nye sygeplejersker i hele Danmark. Løftet var iøvrigt et af Socialdemokratiets valgløfter før forrige Folketingsvalg.
Desværre er løftet på ingen måde indfriet. Det er tværtimod gået den anden vej. Den nuværende regerings største parti, har netop tilkendegivet, at man tilbagekalder sit valgløfte om 1000 flere sygeplejersker.
I den konkrete anledning ønskes en drøftelse i regionsrådet, om på hvilken måde en sådan meddelelse, kommer til at indvirke på Region Hovedstadens aktiviteter, hvor sygeplejersker er en vigtig og nødvendig medspiller i behandling af borgerne.
Vil valgløftets tilbagetrækning komme til at betyde  længere ventetid og hvilke muligheder har Region Hovedstaden for selv at løse nogle af de problemer, som nu yderligere opstår ?
Det vil jeg og DF have svar på. Derfor har jeg taget det på dagsordenen til regionsrådsmødet den 31/1.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)