Svar: Obamas 4 taktiske genistreger.
På tre uger er det lykkedes Demokraternes spidskandidat til dette års præsidentvalg, Kamala Harris, at vende bøtten og føre Demokraterne og deres præsidentkandidat, Joe Biden, fra et stensikkert nederlag til Republikanerne med Donald Trump i spidsen til nu at føre i næsten alle meningsmålinger og ovenikøbet være bookmakernes favorit til at vinde i november.
Hvad sker der?
Er inflationen pludselig forsvundet? Er leveomkostningerne og realkreditlånene pludselig blevet til at leve med? Er grænserne pludselig hermetisk lukkede for asylansøgerne fra alle verdens lande? Har Kamala som historisk set var den mest upopulære vicepræsident nogensinde i USA’s historie på 3 uger fundet sin karisma?
Ingen af delene.
Svaret ligger et helt andet sted, men I skal ikke sige det til nogen, slet ikke journalisterne, som svælger i overskrifter om Kamala, som Amerikas rednings(mand)kvinde.
Og det sted er Obama, mere nøjagtig 4 taktiske beslutninger, som han officielt intet havde at gøre med, og som han ikke har taget ansvaret for, men som på alle punkter bærer hans fingeraftryk.
Der første var kuppet mod Joe Biden, som blev manipuleret ud ved, som han selv har vedgået, pres fra hans eget parti, med formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, i spidsen. Skuespilleren George Clooney, en nær ven af Obama, skrev også en klumme, hvor han så inderligt bad Biden om, i nationens interesse, at gå af som præsidentkandidat.
Men lige lidt hjalp det, indtil Demokraterne pengemænd begyndte at lukke for kassen, godt tilskyndet, ifølge højt respekterede journalister som Seymour Hersh og webavisen Substack, af…..Barack Obama.
Det andet var spørgsmålet om, hvem der så skulle overtage Bidens plads.
Kamala var som nævnt utrolig upopulær, så kandidaterne begyndte pludselig at vælte ind fra alle hjørner og tanken om et decideret primærvalg mellem dem blev offentligt debatteret i medierne. Så meget, at en meningsmåling mellem 10 af disse potentielle kandidater viste at Kamala, kom ind på en flot…. tiendeplads.
At afsætte USA’s første kvindelige og sorte vicepræsident ville være en politisk katastrofe for Demokraterne og splitte partiet fra dets kærnevælgere, afrikansk-amerikanerne og universitetsuddannede progressive kvinder. Og Obama er ikke født i går.
Så over en weekend blev Kamala lynhurtigt og enstemmigt af partiet fastlagt som Demokraternes eneste og selvfølgelige præsidentkandidat. Den samme Kamala, som da hun kandiderede som partiets præsidentkandidat i 2020, gjorde sig så umulig at hun måtte trække sig før hun havde opnået en eneste stemme ved et primærvalg.
Obama holdt sig diskret i baggrunden og gav først en uge senere sin velsignelse, men det var rent spil for galleriet: han og Kamala er venner fra helt tilbage da hun startede sin politiske karriere. Han støttede hende, og de deler den samme radikale progressive filosofi.
Obamas tredje genistreg var valget af Kamalas vicepræsidentkandidat, Tim Walz.
Valget giver politisk set ingen mening. Walz er guvernør i en delstat, Minnesota, der er rødere end Nørrebro, og som Republikanerne vandt sidste gang der var to lørdage i en uge. Men ideologisk set ville valget af Walz’s største modkonkurrent, Josh Shapiro, guvernøren i Pennsylvania, som er en svingstat, der kan gå begge veje, og som har langt flere valgmænd end Minnesota, splitte partiet mellem dets meget aktivistiske radikale pro-Hamas og anti-Israel fløj og dets moderate fløj, fordi Shapiro er jøde og ved diverse lejligheder har givet udtryk for sin sympati for Israels krig i Gaza.
Walz derimod er endnu mere venstreorienteret end Kamala og blev aktivt støttet af Hamas-fløjen.
Så Obama tog knoglen og ringede til Kamala, igen ifølge ovennævnte journalister, og så var den ged rundbarberet.
Fjerde og sidste genistreg var, at Obama overtalte, for nu at sige det pænt, Kamala Harris til at ændre taktik fra bestandigt at fokusere på Trump som en potentiel Hitler og en trussel mod det amerikanske demokrati, til at kopiere hans (dvs. Obamas) egen drejebog fra da han vandt præsidentvalget i 2008: understreg det positive, få vælgerne til at føle optimisme, ikke noget med lange kedelige foredrag om, hvordan inflationen bedst kan bekæmpes med moderne monetaristiske forslag.
Kan I huske, hvordan han på valgmøde efter valgmøde fik deltagerne med sig til at messe: “Yes, We Can”,”Yes, We Can”?
Og endnu vigtigere: løb fra alt, hvad du tidligere har ment og sagt, hvis det er upopulært blandt vælgerne.
For Obamas vedkommende var det hans forhold til familiens præst, Jeremiah Wright, som havde døbt hans børn, men som havde sværtet Amerika til som racistisk og hævdet, at AIDS-epidemien var startet af regeringen for at udrydde Amerikas sorte befolkning, samt hans venskab med Bill Ayers, grundlæggeren af den terroristiske organisation, Weather Underground, som det med hjælp fra medierne lykkedes ham at løbe væk fra.
For Kamalas vedkommende er taktikken den at undgå interviews med pressen så længe som det er muligt, samt igen, med velvillig hjælp fra medierne, benægte eller bagatellisere al den politik, som hun notorisk og bevisligt har forfægtet, såsom åbne grænser, beskæring af politiets ressources og valgret til illegale immigranter.
Og for nu at være sikker på, at Kamala ikke veg fra dydens, det vil sige Obamas, smalle vej, blev mesterstrategen fra hans egen succesfulde valgkampagne i 2008, David Plouffe, indsat som kampagneleder for Kamala.
Det kan næppe have huet Kamala, men politik er ikke for sarte sjæle, men for risikotagere og gamblere. Og Obama er en af de bedste af slagsen.
Det er ikke den historie, I får fortalt af de Trump-besatte mediere, men det er virkeligheden
Først charmerede Obama sig til præsidentposten i 2008 og 2012, men viste sig relativt uduelig til at udnytte magten til at få sin udenrigsminister Hilary Clinton valgt til at fortsætte sin politik. Så manipulerede han Bidens valg til præsident i 2020 ved at få dennes modkandidater, som havde vundet primærvalgene som f.eks. socialisten Bernie Sanders til at falde fra; og indsatte sine egne folk i det Hvide Hus til at føre en stærkt venstreorienteret politik, der på 4 år har ført til masseindvandring, krige i Mellemøsten og Ukraine og tårnhøj inflation. Og som til sidst gav bagslag, fordi Biden åbenlyst var for senil til at vinde.
Så spørgsmålet er nu, om vælgerne, med Kamala Harris som galionsfigur, falder for hans tricks og charme igen.
Jeg vover det ene øje og siger: det kan ikke blive ved med at gå godt.
Obama slap af sted med det, fordi han var mere end bare Amerikas første sorte præsident. Han var veltalende, sjov og charmerende og et relativt ubeskrevet blad.
Kamala er ingen af delene undtagen sort og som det gamle ordsprog let fordrejet siger: du kan narre nogle af vælgerne nogle gange, og du kan nogle gange narre alle vælgerne. Men du kan ikke narre alle vælgerne hele tiden.
Demokraterne med Obama i spidsen har gamblet med Kamala. Men vinder Trump, kan de og Obama ende med at sidde med – undskyld ordspillet -sorteper.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)