Israel-Hamas-krigen har afsløret, hvor udbredt hadet til jøder og Israel er i alle dele af det danske samfund. Jødehadet i Danmark er imidlertid ikke noget nyt. Det jødiske samfund i Danmark har nemlig oplevet antisemitisme lige siden 1600-tallet.
I mellemkrigstiden har primært jyske dagblade trykt antisemitiske indlæg og karikaturer. Og det var især Jyllands Posten, der var stærkt antisemitisk. Som reaktion på Krystalnatten stillede avisen sig på nazisternes side og viste forståelse for etnisk udrensning af jøder, så længe ”det foregik forholdsvis samvittighedsfuldt”.
Under den anden verdenskrig stak mange danskere deres jødiske medborgere, som blev fanget og sendt til Theresienstadt og andre koncentrationslejre. En lang række historikere har dokumenteret, at redningsaktionen i Gilleleje var en lukrativ forretning for fiskerne, der har tjent styrtende med penge på at sejle danske jøder til Sverige. Den dag i dag bruger danskerne redningen af danske jøder som moralsk legitimering af Danmarks samarbejdspolitik, som ultimativt understøttede den tyske krigsindsats og dermed også jødeudryddelser i resten af Europa.
Efter 1945 blev antisemitismen i Danmark holdt kunstigt under låg, da den umiddelbart efter Holocaust ikke var politisk korrekt, men den blussede op igen efter seksdageskrigen i 1967. Hadet til jøder og Israel blandt danskerne blev så stærk, at den bl.a. førte til bombeangrebet mod synagogen i København i 1985.
Siden 1970’erne har Danmark som en del af det antisemitiske og antiisraelske EU været i krig med Israel – i internationale fora, i medierne og i alle andre sammenhænge. I FN stemmer Danmark med resten af EU-landene for at fordømme Israel. Hvert år stemmer Danmark typisk for 15 ud af 20 antisemitiske resolutioner mod Israel.
Danske politikere som Mogens Lykketoft, Martin Lidegaard, Margrete Auken, Pelle Dragsted, Rosa Lund og Zenia Stampe er gennem tiderne kommet med heftige udfald mod jøder og Israel. Lykketoft er flere gange kommet på kant med israelske topembedsmænd, der har karakteriseret ham som ”jødehader” og ”antisemit”.
I 2014 opfordrede Danmarks regering danske virksomheder til ikke at handle med israelske selskaber. Opfordringen har bl.a. ramt Israels finans, import, investeringer, servicekontrakter og turisme. Flere kommuner har fulgt opfordringen i deres indkøbspolitik. I stormagasinet Magasin har man fjernet en række israelske produkter fra hylderne. Danske Bank, der er Europas største kriminelle møntvaskeri, og en række pensionsselskaber har sortlistet Israels banker og andre virksomheder, som man af ”etiske” grunde ikke vil investere i.
Den danske magtelite tager i stigende grad hensyn til og lefler for muslimerne, som udgør en aggressiv og stærkt antisemitisk minoritet. Udadtil tager danske politikere, medier, opinionsdannere mv. afstand fra antisemitiske hændelser, der i dag primært begås af de danske muslimer, men i realiteten giver de næring til antisemitismen ved at forklæde den som legitim kritik af Israel.
Facit er, at danskerne er mere positive over for palæstinenserne end de er over for Israel. Den seneste Gallup-måling fra juni 2024 viser, at på spørgsmålet ”Hvem har du mest sympati med i konflikten mellem Israel og Palæstina?” erklærer 17 pct., at de har mest sympati med Israel, mens 21 pct. har mest sympati med palæstinenserne. 27 pct. af danskerne mener, at den propalæstinensiske sag ”retfærdiggør demonstrationer og markeringer i Danmark”. Det skal i den forbindelse fremhæves, at 71 pct. af palæstinenserne støtter Hamas.
Alle folketingspartier undtagen DF står sammen i kampen for den palæstinensiske sag. Danmark er et af de lande i verden, der bidrager mest til det korrupte palæstinensiske styre. I perioden 2017-2020 og 2021-2025 har Danmark hhv. bevilget 450 mio. kr. og 1.062 mio. kr. til palæstinensiske organisationer, herunder Hamas. Pengene går dels til korrupte palæstinensiske politikere, og dels til tunneller og raketter, der rammer civilbefolkningen i Israel.
Selv om den danske regering lovede Israel fuld solidaritet efter Hamas’ terrorangreb den 7. oktober 2023, har Danmark i maj 2024 stillet sig entydigt på palæstinensernes og islams side ved at stemme for en antisemitisk FN-resolution, som ikke med ét eneste ord nævner krigens egentlige årsag, nemlig Hamas’ massakre på israelske jøder. Selv om Danmark ikke anerkender Palæstina som stat, stemte Danmark sammen med et stort antisemitisk flertal af FN-lande ja til en resolution, der konkluderer, at den ikke-eksisterende ”fredselskende” stat Palæstina opfylder alle krav til fuldgyldigt medlemskab i FN.
Den snigende og vedvarende islamisering af det danske samfund på alle niveauer og den sympati og tolerance, som både det officielle Danmark og almindelige danskere udviser for det aggressive muslimske mindretal, har skabt en mental ghetto, hvor danske jøder lever et liv med angst, ydmygelser, chikaner og politibevogtning døgnet rundt. Jødiske institutioner kræver permanent politibeskyttelse og jøder føler sig tvunget til at skjule deres identitet mange steder i det offentlige rum. I dag skal militæret passe både på synagogen og den israelske ambassade med maskinpistoler. Alle jødiske begivenheder er potentielle terrormål. Selv den jødiske skole og danske jøders rundboldkampe skal beskyttes af væbnede mænd i uniformer.
Den danske elite forsøger at hvidvaske den voldsomme antisemitisme blandt etniske danskere gennem en fortælling om, at antisemitismens ophavsmænd udelukkende er den danske venstrefløj. Sandheden er, at ”venstrefløjen” i Danmark ikke kan defineres snævert som kun omfattende medlemmer af Enhedslisten, SF, Alternative o.lign. Venstreorienterede synspunkter er nemlig dominerende i hele det danske samfund – inkl. Folketinget, alle kulturdannende institutioner, medierne, opinionsdannerne samt erhvervslivet.
Især de statskontrollerede medier, som dominerer meningsdannelsen, agerer som talerør for antijødisk og propalæstinensisk propaganda. Medierne manipulerer kynisk med historiske fakta og dækker udviklingen i Mellemøsten på en måde, så det demokratiske Israel fremstår som skurk og aggressor, og terroristerne i Hamas som den uskyldige part, der blot forsvarer sig. Medierne puster til den antisemitiske ild ved beredvilligt at stille deres spalter til rådighed for de herboende muslimske aktivisters udfald mod jøder og Israel. De griber også ofte ned i den antisemitiske værktøjskasse med antisemitiske karikaturtegninger. I sin kommentar til præsident Trumps anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad bragte Politiken f.eks. den 12. dec. 2017 en tegning af en fed jødisk mand med krum næse og kalot på vej til grådigt at sluge en stegt fredsdue.
Hvorom alting er: De myter og løgne om Israel og jøder, som de statskontrollerede danske medier spreder, er med til at skabe et klima, hvor antisemitisme og jødehad blomstrer.
En voldsom bølge af antisemitisme skyller for tiden gennem dansk kulturliv på grund af Israels krig mod Hamas. Israelere og jøder bliver tillagt skyld og ansvar alene fordi de er israelere og jøder. Mange etniske danskere demonstrerer for den palæstinensiske sag og råber ”From the river to the sea, Palestine will be free”, selv om et ”frit” Palæstina fra Jordanfloden til Middelhavet kræver Israels udslettelse. Blandt de danske personligheder fra dansk kulturliv, der går på gaden for et frit Palæstina, er Anna Lin, som er en studievært fra Danmarks Radio, og som er løbende aktiv, når der er propalæstinensiske demonstrationer.
På Københavns Universitet (KU) har ledelsen ikke reageret, efter en jødisk studerende blev mødt af et hagekors til en forelæsning på universitetet. Både KU og SDU har givet tilladelse til arrangementer, der blev afholdt af Muslim Students Association og Menapt, med oplæg om ”holocaustindustrien”, hvor det mest grusomme folkemord i mands minde blev relativeret og kategoriseret som jødisk propaganda.
På RUC har ledelsen ikke reageret, efter den etnisk danske professor Sune Haugbølle har relativeret Hamas’ terrorangreb ved at sidestille det med Israels metoder. Han får skattekroner for at turnere med sine antisemitiske synspunkter i danske medier og herved bane vejen for en yderligere fordummelse og radikalisering.
I 2021 har 40 danske forskere opfordret den danske regering til at påtage sig en ledende rolle i kampen mod israelsk apartheid samt implementere en omfattende og juridisk bindende militær embargo af Israel.
I april 2024 forsøgte de danske arrangører af teaterfestivalen CPH STAGE af ”sikkerhedshensyn” at trække en invitation til en israelsk instruktør tilbage. Ledelsen af Copenhagen Jazz Festival har heller ikke inviteret en israelsk saxofonist af politiske og sikkerhedsmæssige årsager.
I maj 2024 har 400 danskere med tilknytning til musikbranchen skrevet under på en erklæring, der opfordrede DR til at ”udelukke af Israel af Eurovision i Malmö”.
Også i 2024 har den danske ledelse af Roskilde Festival gennemført flere aktiviteter til støtte for kampen for ”et frit Palæstina” og palæstinenserne i Gaza. På festivalpladsen kunne man derfor møde flere danskere, der bar Palæstinas flag og havde en ”Free Palestine”-trøje på. Mens festivalen hyldede palæstinensiske fortræffeligheder, blev ofrene for Hamas’ angreb på jødisk liv den 7. oktober 2023 ikke nævnt med et eneste ord.
På trods af veldokumenterede hadforbrydelser mod homoseksuelle i Palæstina tog det årlige danske regnbueoptog, Priden, parti i konflikten – for Palæstina. Og mange danske feminister var tavse, da jødiske kvinder blev voldtaget og myrdet på bestialsk vis af Hamas’ terrorister 7. oktober. En handling, som burde være let at fordømme ligegyldigt politisk tilhørsforhold. De samme mennesker, der i Danmark kæmper for minoriteters rettigheder, lader sig forblænde af Hamas, der ingen respekt har for præcis det samme.
Alle Folketingets partier står bag en ny handlingsplan mod antisemitisme, der skal vedtages for at signalere en fælles politisk vilje til at forsvare de danske jøder, som gennem århundreder har bidraget afgørende og eksemplarisk til dansk samfundsliv, og som er den mest udsatte minoritet i det danske samfund.
Men samtidig beskytter det etnisk hvide Danmark både muslimske og danske antisemitter frem for at beskytte fredelige jødiske borgere. Muslimske demonstrationer og optog tillades, mens jødiske arrangementer og fester frarådes, fordi det danske politi ikke vil håndtere muslimske terrortrusler mod jøder. Reelt fraråder politiet danske jøder at være jøder offentligt.
Antisemitismen i Danmark er langt fra begrænset til muslimske ekstremister og de politiske yderfløje. Antisemitismen er hvid, etnisk dansk og bredt funderet i det danske samfund. Den gennemsyrer alle samfundslag og er et faktum, der ikke kan hvidvaskes.
André Rossmann
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)