Imam: Landet er vores

Af Lars Hedegaard.

Den kendte norske skribent, Peder Jensen, har skrevet en opsigtsvækkende artikel om Sveriges selvskabte plage i det amerikanske online-tidsskrift Gatestone. Her er nogle af hovedpunkterne:
Sverige skal til rigsdagsvalg den 11. september, og for første gang står kriminalitet øverst på vælgernes prioriteringsliste. I løbet af blot to generationer er landet gået fra at være et af verdens sikreste til at blive et af de farligste i Europa. Dette er sket i takt med masseindvandringen, som dramatisk har ændret befolkningens sammensætning. Ud af de stemmeberettigede til valget er 1,2 millioner født uden for Sverige. De katastrofale konsekvenser af denne folkeudskiftning er nu så åbenbare, at de er svære at skjule, selv for den presse og de partier, der siden 1970’erne har forfulgt og udskammet enhver, der vovede at tale om dem.
Sverige er nu verdensleder i antallet af voldtægter, og statsfjernsynet, SVT, kunne i 2018 afsløre, at 58 pct. af de mænd, der gennem en femårsperiode var dømt for voldtægt eller forsøg på voldtægt, var født uden for Sverige. Nogle af de brutaleste voldtægter blev begået af muslimske og afrikanske immigranter. Kriminaliteten er ikke længere begrænset til de større byer, men har spredt sig mindre byer og endog landområder uden for. Den lille idylliske middelalderby, Kalmar, har oplevet talrige banderelaterede skyderier med døde og sårede til følge.
Svenskere, der prøver at beskytte deres familier mod den voksende kriminalitet, må kigge langt efter sikre steder, som de kan flytte til, eller de vælger helt at forlade landet.
Men er der overhovedet tale om kriminalitet i vanlig forstand og ikke snarere om krigslignende handlinger? Hvis man lytter til imam Basem Mahmoud fra den muslim-dominerede bydel Rosengård i Malmø, er der ingen tvivl. Han har betegnet jøder som ”afkom af svin og aber” og siger, at han ”blot citerer Koranen”. Han ser også frem til ”det store slag”, når alle ikke-muslimer bliver tvunget til at underkaste sig muslimerne.
Under en prædiken i februar 2022 gik Mahmoud til angreb på de svenske skoler og sociale tjenester og sagde, at muslimerne vil overtage landet. ”Sverige er vores”, sagde han. ”Det er vores, om de [svenskerne] kan lide det eller ej. Om ti til femten år er det vores.”
Det har han givetvis ret i, men svenskerne har intet at beklage sig over, for de har selv stemt for denne udvikling.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)