Demokraterne i USA hævder med hånden på Biblen, eller snarere Karl Marxs Kapital, at de 5 retssager og 91 anklager om kriminelle forhold mod ekspræsident Donald Trump, som alle er anlagt i år 2023, 2 år efter Biden kom til magten og timed sådan, at de finder sted i et valgår, intet har med politik at gøre.
Trump, hævder de, med hænderne from foldet, er underlagt loven lige som alle andre.
Nu ved vi, at det er rent øregas.
Skællende faldt fra alles øjne, da den særlige anklager, Jack Smith, i en sag der angik Trumps immunitet, bad USA’s højesteret om at foretage en hastehøring af sagen. Det hører med til forhistorien, at i modsætning til, hvad demokraterne hævder, er den amerikanske præsident ikke underlagt loven lige som alle andre, men har faktisk immunitet i civile søgsmål, ifølge en tidligere afgørelse fra netop USA’s højesteret.
Denne afgørelse udtalte sig imidlertid ikke om præsidenters immunitet i kriminelle spørgsmål.
Jack Smiths argument var, at det var vigtigt for vælgerne at vide, hvad der var op og ned i sagen så hurtigt som muligt, men undlod at nævne. at sagen var fastsat til at komme for en nævningedomstol lige før primærvalgene i USA i foråret, hvilket ville lamme Trumps kampagne for genvalg idet, den anklagede i kriminelle sager i USA er tvunget til at være personligt til stede under hele retshandlingen.
Vigtigt for hvem?
Ikke for Trump, som allerede var konfronteret med 4 andre retssager og hvis taktik det åbenlyst var at få sagerne trukket så meget i langdrag, at eventuelle afgørelser først ville falde efter at han var blevet genvalgt til præsident. Hvorefter han fuldt lovligt ville kunne annullere dem.
Ikke for retsvæsenet, der principielt som udgangspunkt var retsligt forpligtet til at anse Trump som uskyldig indtil andet var bevist, og som ifølge forfatningens ”due process”, dvs. retssikkerhedsparagraf, havde pligt til at give Trump tilstrækkelig tid til at forberede sit forsvar.
Ikke i forhold til Justitsministeriets sædvanlige praksis, som var at undlade at bringe politiske sager for retten i et valgår.
Ikke for Republikanske vælgere, som udviste betydelig skepsis over for alle disse retssager, der efter mere end 2 års dvale pludselig som trold ud af æske var blevet genoplivet med krav om hurtig mund-til-mund indgreb, ikke mindst i betragtning af de rygter, der florerede i Washington D.C. om, hvordan Biden og staben i Det Hvide Hus havde lagt pres på justitsminister Merrick Garland for at få ham til at få fingeren ud og gøre noget.
Kort sagt, den eneste som havde interesse i en hurtig afgørelse, var Trumps hovedmodstander ved næste års præsidentvalg, en mand som lå historisk lavt i opinionsundersøgelserne og stod til at tabe til Trump: Joe Biden.
Højesteret nægtede at hastebehandle sagen. Enstemmigt. 9-0. Den var alligevel lidt for tyk.
Men vi andre er blevet lidt klogere. Politik er ikke for sarte sjæle og slet ikke amerikansk politik. Men for alle dem, som køber historien om Trump som en trussel mod demokratiet og retssikkerheden, og om Demokraterne som sidste forsvar mod, at USA ender som en quasi-totalitær bananrepublik, hvis Trump vinder, har jeg kun et råd: tag tyggegummiet ud af øjnene. Det forholder sig lige omvendt.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)