Josef Miro Celik efterlyses i sag om knivstikkeri

Efter en intens efterforskning af det knivstikkeri, der fandt sted tirsdag ved Nørrebro Station, har Københavns Politi foretaget anholdelse af den ene af to mistænkte gerningsmænd. Den anden mistænkte er også identificeret og efterlyses nu af politiet.

En 19-årig mand er blevet fremstillet i grundlovsforhør sigtet for det knivstikkeri, der fandt sted tirsdag eftermiddag ved Nørrebro Station. Den 19-årige meldte fredag formiddag sig selv, efter han i Københavns Politis efterforskning af sagen var blevet identificeret som en af de to mistænkte gerningsmænd.

Den anden mistænkte er den 19-årige Josef Miro Celik Christensen, som Københavns Politi nu efterlyser med navn og billede.

Københavns Politi

Han har følgende signalement:

  • Mand
  • 19 år
  • Ca. 180 cm høj
  • Spinkel af bygning
  • Kort hår i siderne
  • På gerningstidspunktet var han iført sort kasket af mærket Gucci med beige mønster på kaskettens forside/skygge og med to tigere afbilledet på kaskettens forside, mørk dunjakke med hætte, sorte bukser og sorte sko af mærket Balenciaga.

Københavns Politi

 

”Vores efterforskning af knivstikkeriet har ført til, at vi har identificeret to mulige gerningsmænd, som vi de seneste dage har forsøgt at finde frem til. Den ene har nu meldt sig selv, og den anden ved godt, at vi har ham i søgelyset. Min opfordring er derfor, at han melder sig selv hurtigst muligt,” siger vicepolitiinspektør Jesper Beuschel fra Københavns Politi.

Ved knivstikkeriet i tirsdags blev en 38-årig mand stukket. Han er uden for livsfare.

Borgere, der har oplysninger til sagen, kan kontakte Københavns Politi på telefon 114 eller via e-mail kbh@politi.dk

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)