KÆRLIGHED TIL TANGOEN – Astor Piazzolla 100 år

En storslået og passioneret fejring af Astor Pizzolla – 100 året for manden der revolutionerede tangoen.

KÆRLIGHED TIL TANGOEN – En fejring af Astor Piazzolla 100 år byder på en sensuel aften, der pirrer alle sanserne med orkester, solister, dansere og lys, når argentinske Astor Piazzollas musik er i fokus. Musik, hvor ha flettede både jazz og klassisk ind i kompositionerne og skabte indbegrebet af passion.

Publikum får komponistens livsværk ind under huden, når Danmarks Underholdningsorkester sammen med den uimodståelige argentinske sangerinde Julia Zenko, den sprudlende venezuelanske soloviolinist Alexis Cardenas og den fremragende norske banoneonist Per Arne Glorvigen fortolker hans smukkeste og mest medrivende tangoer.

Den kammermusikalske kontekst giver et helt særligt sammenspil musikerne imellem. For at være tro mod Piazzollas, som ofte er skrevet til en lille besætning, er der til koncerten udvalgt en orkestrering med kun strygere, træblæsere og slagtøj. Således får værkerne de symfoniske klangfarver uden at blive for tunge i udtrykket.

Musik, dans og scenografi går op i en højere enhed med salen sprudlende af argentinsk gadestemning og en nærværende fortælling om Piazzollas liv fyldt med tango, kærlighed og drama. Kom med på en forunderlig rejse i kærlighedens og musikkens tegn, når vi i storslået stil fejrer tangoens legendariske mester.

 

SPILLEDATOER:

Tirsdag 2. november: Musikhuset Aarhus, Aarhus, 19.30

Torsdag 4. november: Østre Gasværk Teater, København, 19.30

LÆS OGSÅ:  Livevisninger direkte fra Det Kongelige Teater

Fredag 5. november: Østre Gasværk Teater, København, 19.30

Lørdag 6. november: Østre Gasværk Teater, København, 15.00

Lørdag 6. november: Østre Gasværk Teater, København, 19.30

Søndag 7. november: Musikkens Hus, Aalborg, 19.00

 

SOLISTER

Alexis Cardenas – solist og koncetmester (Venezuela)
Kærlighed til Tangoen spilles uden dirigent og ledes i stedet af den venezuelanske soloviolinist Alexis Cardenas. Udover at være koncertmester for det parisiske Orchestre National d’Ile de France, er Cardenas også specialist indenfor tangogenren og latinamerikansk musik. Alexis Cardenas medvirker således både som solist og koncertmester for orkestret.

Per Arne Glorvigen – baneonist (Norge)
Bandoneonen var Astor Piazzollas eget instrument, og derfor ville det være utænkeligt ikke at have en bandoneon-solist med til denne hyldestkoncert. Norske Per Arne Glorvigen er en af verdens førende nutidige bandoneon-spillere. Han studerede blandt andet hos Juan José Mosalini i Frankrig og har også været i Buenos Aires og mødt Astor Piazzolla selv. 

Julia Zenko – sangolist (Argentina)
Argenstinske sangsolist Julia Zenko er inviteret til landet for at medvirke. Hun betragtes som en af den argentinske folkemusiks mest ikoniske stemmer og fejrer sit 45-års jubilæum med sang, teater, over 20 plader og et utal af koncerter over hele verden. Julia Zenko har indspillet Maria de Buenos Aires af Astor Piazzolla med Guidon Kremer og har turneret i over 10år med dette værk. 

 

LÆS OGSÅ: 

DANSERE

De fire dansere er alle specialister indenfor tango og gør sig bemærket ved deres udtryksfulde fortolkninger. 

Corina De La Rosa er danser, koreograf og en de vigtigste tangoundervisere for de nye generationer verden over. De La Rosa er medlem af Det Argentinske Tango Akademi og har blandt andet været med i det berømte Forever Tango Broadway show Tita de Buenos Aires og Arrabal Amargo. 

Alejandro Andrian er danser, gymnast og performer. Andrian er født i Argentina og velkendt for sin præcise og stærke fortolkning af den argentinsk tango. Andrian har blandt andet været med i Tango Porteño Buenos Aires, Tango Passions internationale turné, Arrabal Amargo og Cirque du Soleil. 

Marcela Troncoso er født og opvokset i Buenos Aires. Hun har danset klassisk, siden hun var 7 år gammel, inden hun blev forelsket i den argentinske tango, som hun har dedikeret sit liv til. Nu bosat i Sverige, er Troncose en de efterspurgte dansere og undervisere, der bidrager dagligt til tangoens udvikling i Nordeuropa. 

Kristian Andersen er en af de danske dansere, der har præget både det lokale og det internationale tangomiljø, mest med sin store personlighed. Han har stor erfaring med dans og teater, og er kendt for at levere skarpe og varierede fortolkninger af musikken.