KLIMADEBATTEN DER BLEV VÆK

Indlægget nedenfor er identisk med mit forord til civilingeniør Søren Hansens netop publicerede hvidbog om den afsporede klimadebat med titlen: TROEN PÅ KLIMAET. Foreningen KLIMAREALISME afholder den 15. september i Folketinget en konference om netop dette emne. Man kan tilmelde sig på KLIMAREALISMES hjemmeside.

 

Klimaet har i milliarder af år ændret sig på grund af stærke kosmiske kræfter uden assistance fra CO2, som nu pludselig ifølge FN, Greta Thunberg og samtlige vestlige medier og politikere har overtaget styringen af klodens temperatur. Igennem de seneste tredive år er det blevet ikke sandheden, men den vedtagne sandhed, at vi ved at begrænse og helst standse den menneskeskabte udledning af CO2 kan tænde og slukke for den globale temperaturudvikling, som var det en lyskontakt. Da vi i de vestlige samfund har svært ved at gennemføre de krævede begrænsninger i CO2-udledningen, er folkemasserne blevet udsat for en massiv hjernevask af FN’s Klimapanel (IPCC) med massiv støtte fra politikere og medier. Indoktrineringen om den uafvendelige og irreversible klimakatastrofe har været så effektiv, at vi i Danmark sidder med en rædselsslagen ungdomsgeneration, der i meningsmålinger erklærer, at klimakampen bør være samfundets altdominerende opgave. Der er ikke noget at sige til, at det er kommet så vidt. Samtlige klodens oversvømmelser, skovbrande, tørkekatastrofer, orkaner og truede dyrearter bliver i medierne kædet sammen med den stigende udledning af CO2. Konkrete målinger og observationer siger noget andet, men disse data bliver censureret bort og fejet ind under gulvtæppet af politikere, pressen og de sociale medier.

Således har der ikke været en stigning af voldsomt vejr på Jorden. Afsmeltningen af indlandsisen i Arktis er ikke usædvanlig set i det lange klimaperspektiv. Bestanden af isbjørne udgør næsten 30 000 dyr, der ifølge norske zoologer ’er tykke som grise’. Great Barrier Reef er ikke ved at dø, men kan tværtimod opvise en stærk vækst af ny koraller. CO2 er ikke en giftgas, men tværtimod forudsætningen for alt grønt liv på kloden. Der foreligger ingen videnskabelig dokumentation for at CO2 er den bestemmende faktor i den i øvrigt ret beskedne globale opvarmning, siden den såkaldt lille istid begyndte at klinge ud omkring 1850. Havtemperaturen stiger kun 0,004 grader celsius for hvert årti. Satellitdata viser, at områder brændt af ved skovbrande er reduceret med 25 procent fra 1998 til 2015. Den dominerende drivhusgas er ikke CO2, men vanddamp, som er langt mere klimabestemmende end CO2, der kun optræder i yderst beskedne mængder.

Disse kendsgerninger bliver effektivt undertrykt af IPCC, af politikere og næsten samtlige medier, der anser IPCC som klimaforskningens videnskabelige centrum. IPCC er ikke en forskningsinstitution, men et politisk nedsat panel, der er tildelt det enkle kommissorium, at påvise klimaforandringer, som skyldes menneskelig aktivitet. IPCC har derfor udstyret sig med en fødekæde af rapporter fra klimaforskere, der støtter teorien om den menneskeskabte opvarmning og ignorerer forskning, der ikke gør det. Forskere og fagfolk, hvis synspunkter og observationer ikke flugter med IPCC’s klimascenarier bliver spærret ude fra medierne og den politiske debat. Vi trænger til kompetente stemmer, der tør tage kampen op mod undergangsfanatismen og den religiøse tro på CO2-myten og den grønne omstilling. Heldigvis har civilingeniør Søren Hansen skrevet en glimrende og nødvendig bog om den fremherskende klimareligion, som gennemsyrer de vestlige samfund. Titlen er ’Troen på Klimaet’, og bogen udgør et veldokumenteret og velskrevet opgør med myterne om klodens klimatiske udvikling.

Vi trænger til en sober klimadebat, der hviler på kendsgerninger og solide data og ikke på statistiske manipulationer og klimareligiøse åbenbaringer. Søren Hansens bog er en stærk begyndelse på en mere vedkommende og realistisk debat end den, som IPCC, medier og politikere leverer. ’Troen på Klimaet’ burde være pensum på landets gymnasier og tjene som faglig håndbog på Christiansborg og på medieredaktionerne. Søren Hansen leverer et sobert og modigt indlæg i klimadebatten. Bogen vil forhåbentlig sætte gang i folkeoplysningen, selv om det må frygtes, at medier og politikere vil belyse ’Troen på Klimaet’ med den berygtede mørkelygte og feje den ind i glemslen. Søren Hansen fortjener ros og anerkendelse for sit mod og samfundsansvar. Vi er mange, der håber, at han bliver hørt.

Asger Aamund