Klumme: Alle disse konventioner

Alt hvad du aldrig har hørt om konventionerne

Med jævne mellemrum henviser domstolene til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det er altid til artikel 8, der beskytter retten til privatliv og familie, og som gang på gang anføres som begrundelse for, at udlændinge ikke kan udvises – uanset hvilke forbrydelser, de har begået.

Konventionen rummer imidlertid adskillige andre bestemmelser, som domstolene kunne tage i anvendelse, men aldrig gør.

Art. 2: “Ethvert menneskes ret til livet er beskyttet ved lov.” (Hvorfor anfører domstolene aldrig, at retten til livet har forrang for retten til privatliv og familie? Hvis man er død, har man hverken privatliv eller familie.)

Art. 5: “Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed.”

Art. 10: “Enhver har ret til ytringsfrihed.”

Art. 16: “Ingen bestemmelse … må anses som værende til hinder for, at de høje kontraherende parter fastsætter indskrænkninger i fremmede statsborgeres politiske virksomhed.” (Det synes at fremgå, at Danmark uden videre kan begrænse udlændinges forsøg på islamisering.)

Art. 17: “Ingen bestemmelse i denne Konvention må fortolkes som medførende ret for nogen stat, gruppe eller person til at indlade sig på nogen virksomhed eller udføre nogen handling, der sigter til at tilintetgøre nogen af de heri nævnte rettigheder og friheder, eller til at begrænse dem i videre omfang, end der er hjemmel for i Konventionen.”

Konventionen er med andre ord problematisk i den forstand, at domstolene kan vælge at lægge vægt på forskellige artikler, der modsiger hinanden.

Og ganske særligt: Vil domstolene ikke snart forklare, hvorfor retten til privatliv og familieliv overtrumfer retten til livet, friheden, den personlige sikkerhed og ytringsfriheden?