Klumme: Op ad bakke med dansk digitalisering

Foto: OTA Photos
André Rossmann – klummeskribent
André Rossmann – klummeskribent

Cand. ling. merc. og selvstændig konsulent. Optaget af både udenrigspolitiske spørgsmål (EU, NATO, Østeuropa, forholdet til Rusland, Europas sikkerhed mv.) og indenrigspolitiske spørgsmål (indvandringen, medierne, beskæftigelsen, sundhed, uddannelse mv.). Har i flere år arbejdet med Polen, de baltiske lande og Rusland. Har været ansat i statsadministrationen (Arbejdsministeriet og Forsvarsministeriet) og IT-branchen samt selvstændig konsulentvirksomhed.


Denne klumme er opdateret med tekst vedrørende en ny rapport fra Boston Consulting Group.

Digitaliseringen på danske virksomheder er på alles læber og alle taler den op. Den digitale agenda fylder meget, men det kniber for danske virksomheder at udnytte digitaliseringens muligheder, fordi der mangler viden, it-kompetencer, ledelsesfokus og evnen til at eksekvere, fremhæver digitaliseringseksperter.

Fremtidens marked er ifølge Dansk Industri Handel (DI Handel) på digitale platforme. Derfor er danske virksomheder nødt til at have en klar digital strategi for e-handel samt digitalisering af deres produkter og tjenester. Tal fra DI Handel viser, at virksomheder, der bruger e-handel, kan tjene 56. pct. mere end virksomheder med en basal eller ingen digitaliseringsgrad. At digitalisere er imidlertid svært i danske virksomheder, hvor traditionerne ses som et entydigt gode. Digitalisering er risikabel, så hellere tænke og gøre som man plejer.

Mens de store virksomheder har været ”first movers” på digitaliseringen af deres forretning, viser en ny rapport fra Boston Consulting Group (BCG), at store danske virksomheder har sat deres digitale førerposition over styr. Store virksomheder fra Tyskland og USA løber fra de danske, når det gælder om at føre deres digitale agenda ud i livet.

De store danske virksomheder har måske nok erkendt, at de skal rykke digitalt. De er bare ikke altid så gode til at lave den helt store og gennemtænkte plan og så få den eksekveret effektivt. Vi er i Danmark bedre til at gøre det lidt tilfældigt og opportunistisk. Men det, der skal til, er et mangeårigt og konstant fokus, hvor det drives frem effektivt med en hård eksekvering”, siger Lars Fæste, der er med i den globale ledelse af BCG.

Det er især de små og mellemstore virksomheder (SMV’er), der er bagud, når det gælder digitalisering og it-anvendelse. Blandt SMV’erne er kun 30 pct. højt digitale, mens tallet er 75 pct. for de store virksomheder. Danmarks Statistik nævner områder som sociale medier, salg over internettet og cloud-løsninger som steder, hvor SMV’erne halter efter de store virksomheder.

51 pct. af SMV’erne med færre end 50 medarbejdere bruger ikke digitale teknologier. Når vi ved, hvor mange job, SMV’erne skaber, og vi samtidig ved, at de mest digitaliserede virksomheder er mere produktive, så er den lave digitaliseringsgrad blandt SMV’erne et stort problem for væksten i dansk erhvervsliv.

Digitalisering kræver højtuddannede akademikere og IT-specialister. Uddannede it-specialister i Danmark udgør 3,9 pct. af arbejdsstyrken, hvilket bringer Danmark ned på en 14. plads i EU. Det er desuden et stort problem, at danske virksomheder kun i ringe grad bruger akademikere. 8 ud af 10 danske virksomheder har ikke én eneste højtuddannet medarbejder ansat.

Erfaringer og analyser viser, at SMV’erne kunne udvikle sig og skabe vækst ved at få tilført den viden og analytiske tilgang, som en akademiker kommer med. For mange SMV’er er det imidlertid en stor mental og praktisk barriere at ansætte deres første højtuddannede medarbejder. Hovedparten af SMV’erne, der er afgørende for væksten i det danske samfund, har derfor mindst én ting til fælles: 80 pct. af dem har ikke set skyggen af en akademisk medarbejder – nogensinde. Ifølge en undersøgelse fra Epinion giver den første akademiske medarbejder i en mindre virksomhed ellers en værditilvækst på 38 pct. Det siger sig selv, at hvis en virksomhed ikke har højtuddannede it-medarbejdere, der kan drive den digitale udvikling frem, kommer man ingen steder. 

Ifølge Deloitte udarbejder mange virksomheder en digital strategi, der aldrig bliver eksekveret, fordi den ikke er forankret i forretningen og ikke hænger sammen med virksomhedens overordnede strategi. Det er derfor en væsentlig opgave for bestyrelserne i de mindre virksomheder at få sat digitalisering på dagsordenen. I Danmark har kun 12 pct. af bestyrelsesmedlemmerne imidlertid en digital baggrund, hvilket er alt for lidt. I udlandet oprustes der i stor stil med digitale bestyrelsesposter, især inden for byggeri, industri og finans. De danske bestyrelser aner ofte ikke, hvordan de skal gribe den digitale verden an. Det skyldes, at mange brancher har en traditionel og konservativ indstilling og tilgang til tingene. For dem er digital transformation en by i Rusland.

Danmark mangler digitale profiler, fordi de kompetencer, der primært efterspørges for bestyrelsesmedlemmer, er strategisk forståelse og positionering, hvilket man typisk opbygger gennem en længere karriere i erhvervslivet. De digitale profiler er ofte yngre folk, der har mindre erfaring, så de kan være svære for virksomheder at placere i bestyrelserne. Man skal turde ansætte profiler i alderen 25-35 år, hvis man som virksomhed vil have de bedste forudsætninger for, at ens digitale transformation bliver en succes. Men det tør man ikke.

Kan du lide vinklingerne på 24NYT? Få avisen leveret gratis på mail

Del gerne artiklen på Facebook:

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb